Fra Hasle til Rønne
Morgen i snegletempo
Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde nogen grund til at komme tidligt afsted, her til morgen. Men klokken otte kan jeg ikke vente meget mere og begynder så småt, at pusle rundt i shelteret. Der bliver sat vand over til kaffen, rugbrød og makrel bliver stillet frem og så kan jeg ellers sidde ude i åbningen på shelteret og nyde stilheden. Det virker hvert fald ikke til at være den mest morgenfriske shelterplads, som jeg har oplevet på mine vandringer. Efter jeg har spist det sidste rugbrød som jeg havde tilbage i tasken, kigger jeg de efterladte ting i shelteret igennem. Der er blandt andet efterladt et tæppe, noget krydderi og en bog af de hjemløse. Når jeg alligevel sidder her med morgenkaffen i stilhed, så kunne jeg da godt lige bladre bogen igennem, tænker jeg. Der er et hav af gode historier og ubrugelig viden i bogen ”Danske rekorder og mærkværdigheder”, så kaffen er pludselig lunken og jeg beslutter af pakke rygsækken ned og snøre vandrestøvlerne.
Danske rekorder og mærkværdigheder. En sjov bog fra 80’erne, efterladt af det hjemløse par i shelteret.
Da festivalteltet kun var en nødløsning for mit vedkommende på turen og gasflasken er ved at være tom, bliver det efterladt i shelteret lidt udenfor Hasle. Hvorfor smider du det ikke ud, i stedet for det ligger og sviner i et shelter? Ganske simpelt fordi det ville være synd at smide et velfungerende telt og en gasflaske ud, som stadig har noget i sig. Det ville ikke have været det værd at slæbe med hjem for mig, men hvorfor så ikke efterlade det i shelteret, så andre muligvis kan få gavn af det?
Festivalteltet og resten af gassen blev efterladt i shelteret, så andre muligvis kan få glæde af det fremover på kyststien.
Da jeg forlader shelterpladsen klokken tyve minutter over ni, så er der fortsat stille i shelteret ved siden af og lynlåsen i teltene på pladsen, har stadig ikke været i bevægelse endnu.
Der var fortsat stille på shelterpladsen, da jeg gik mod Rønne klokken tyve minutter over ni.
Café burger i Rønne
Fra shelterpladsen inde i skoven, til du igen står på kyststien helt ude ved havet, går der ikke mere end maks. fem minutter. Der er overskyet og vinden har igen godt med fart på, ude ved de åbne stykker langs kysten. Det ligger virkelig op til regn i dag og de mørke skyer trækker sig flere gange sammen over mig, hvor eneste udfald syntes at være en gedin røvfuld regn igen. Men det forbliver ligeved og næsten, så jeg vandrer videre ad kyststien med underlag bestående af sand, videre til skovbund og til sidst ud på en hævet sti af træ igennem et vådt område, inden jeg igen står ved torvet i Rønne igen, hvor det hele startede for syv dage siden.
Vindblæste træer på kyststien.
Der var fart i bølgerne, ind mod Rønne.
Mørke skyer forude men tørvejret holdte stand, det sidste stykke ind mod Rønne.
Kyststien på Bornholm.
Kystsikringen var i orden, ved Pyritsøen.
Kyststien på Bornholm.
Den hævede sti på Kyststien, mod Rønne.
Kyststien på Bornholm.
Fra skovbund til himmel.
Som jeg tidligere har beskrevet, så er jeg meget ude i naturen når jeg vandrer og denne tur har ikke været anderledes, på det punkt. Jeg har sovet ude alle nætter undervejs enten i shelter, eller telt og undervejs har jeg kun fået ét bad, så jeg dufter muligvis ikke af blomster og nyvasket tøj, da jeg står på torvet i Rønne. Jeg har efterhånden lært at være mere eller mindre ligeglad med hvad andre tænker om min påklædning, eller beslutning om at tage ud på de her eventyr og være alene i det. For mange kan det være svært nok bare at skulle spise alene på en restaurant, men det har jeg nu prøvet så ofte at det næsten føles mere almindeligt at spise ude alene, end i et selskab. Jeg har levet lidt primitivt på turen, dog uden at det på nogen måde har været ekstremt, men selvforkælelse efter en længere tur, det er virkelig vigtigt. Da jeg først skal med færgen klokken 17:00, så har jeg rigeligt med tid til at få en god middag og slappe lidt ekstra af indenfor, indtil jeg kan komme på ombord på færgen. Valget ender på Café Gustav midt på Rønne Torv og det er tanken om en iskold fadøl og burger som lokker mig indenfor, i de varme lokaler.
Klokken lidt i tolv sidder jeg med stor fadøl og ti minutter efter, kommer burgeren så på bordet. Jeg giver mig god tid med maden og hører en podcast imens jeg drikker resten af øllen. Da jeg føler at tiden i caféen er ved at være opbrugt, går jeg op til baren og betaler min regning. Ligesom de 135 kms vandretur i sig selv ikke helt var nok, går jeg en omvej ned til havnen for at indsnuse det sidste af Rønne og de små hyggelige gader.
En stor iskold Tuborg på fad, går man da aldrig helt fejl af.
Slet ikke, hvis der så også er burger og fritter til!
Med færgen Hammershus retur til Køge
Da der er en times tid til færgen ”Hammershus”, som også sejlede mig herover, sejler retur mod Køge, sidder jeg klar i forhallen og oplader min telefon. Da jeg ankommer i så god tid, så er jeg selvfølgelig også igen en af dem som først kommer ombord, på færgen. Færgen sejler en halv time efter, at jeg som første passager finder min nu faste køje i den store sovesal, ud af Rønne havn.
Udsigten fra dækket af “Hammershus” færgen blev lidt skærmet af færgen “Express 2”. Normalt sejler den mellem Aarhus og Odden, men for at hjælpe på den travle sommertrafik, så blev færgen “Max” skiftet ud med netop “Express 2”.
Køjepladsen var den samme både ud og hjem igen.
Jeg går lidt rundt på dækket med mine høretelefonerne i og hører en podcast, da solen går ned ude i den vestlige horisont. Da færgen ligger til i Køge havn efter fem en halv times sejlads, går jeg fra havnen til stationen, som kun ligger 500 meter fra hinanden. Der stempler jeg ind med mit rejsekort og tager første tog retur mod den københavnske vestegn. Ti minutter i tolv går jeg forbi skiltet med Brøndby Kommune og tyve minutter efter det, står jeg i et varmt bad.
Udsejlingen fra Rønne havn og nu fem en halv times sejlads, til Køge havn.
Åbent hav og frisk vind i ansigtet, på færgen Hammershus.
Alt i alt har oplevelserne på kyststien været helt fantastiske og jeg vil ikke tøve med at kalde kyststien på Bornholm, for én af Danmarks førende vandreruter, dog med områder som kunne trænge til forbedringer. Tak fordi du har ville læse min serie, om Bornholms kyststi.
Solnedgangen set fra dækket af færgen Hammershus.
Tilbage i Brøndby Kommune.
Torsdag, 30. juli – 2020
