Fra Opalsøen til Hasle

Hammershus borgruin i regn og blæst

Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg fik, det var bestemt ikke en dyb søvn. Så selvom klokken ikke er mere end kvart i seks, ruller jeg ud af hængekøjen og starter min Optimus brænder, så kaffen kan sparke noget energi i kroppen på mig. Heldigvis har jeg en forholdsvis kort dag med 16 kms vandring, Hammershus borgruin og et middagsbesøg hos Kabyssen, at glæde mig til senere på dagen.

Hængekøjen fra Eno, som desværre ikke lige var min kop te.

Det overdækkede bålsted på shelterpladsen fungerer også som et godt sted at spise sin mad. Jeg sov også derinde, da hængekøjen kunne slåes op mellem pælene.

Da jeg har fået morgenmad og kaffe, pakket rygsækken ned og står foran shelterpladsen, som stadig ligger helt øde, er klokken kun kvart over syv. Jeg pakkede hængekøjen sammen så godt jeg kunne og lagde den foran farens shelter med pigerne i, inden jeg gik de 500 meter mod havnen fra Opalsøen. Her er toiletfaciliteterne altså noget mere prangende og så er der er mulighed for at opfylde vanddunkene op, hvilket man da skal udnytte inden turen mod Hammershus.

De to shelters som hver har plads til 5 personer, hvis man ellers vil deles om dem.

Der er et muldtoilet på shelterpladsen, men jeg vil anbefale at gå de 500 meter ned til havnen.

Der er virkelig gang i bølgerne på den lille Hammerhavn og vejrudsigten ser ikke alt for lovende ud, ifølge både ”Accuweather” og ”Vejret DMI og YR”. Men regn og blæst har aldrig rigtigt stoppet mig før, så det er vel også bare om at komme afsted i dag. Da jeg runder Bornholms måske mest eftertragtede shelterplads på Hammerhavn, er klokken halv ni og der er stadig stille i shelteret og de nærliggende par telte på shelterpladsen. Jeg er selv tidligt oppe og nyder virkelig de her morgentimer på stierne og at nogle andre vælger at sove længe, er måske det rigtige for dem. Så længe du gør det som gør dig glad indeni, så gør du det rigtige og der er ingen rigtige, eller forkerte tidspunkter at starte sin dag på.

Hammerhavn i forgrunden og Hammershus borgruin oppe på toppen af bakken.

Hammerhavn hvor du både kan finde flotte toiletforhold, tanke vand op og Hammerhavn kiosken har åbent mellem 11-16.

Små forhindringer på stien. Skal man kravle over, eller under?

Den ret så vilde shelterplads ved Hammerhavn.

Da jeg går videre fra shelterpladsen og begynder på den lille stigning fra Hammerhavn til Hammershus, lysner det op i vejret og solens skråler rammer stierne. Men ude i horisonten kan jeg tydeligt se hvad der er på vej, mod den bornholmske vestkyst. En tydelig regnbue vidner om regn ude på det åbne hav og eftersom blæsten kommer imod mig, så kan jeg nok godt forvente at blive lidt våd. For ti minutter siden følte jeg solens stråler give mig varme og nu står jeg så for bunden af Hammershus og kan se det uundgåelige komme nærmere, med en ubarmhjertig hastighed. Jeg kigger omkring mig og der er intet sted at søge læ, udover i den gamle borgruin, som ligger et par hundrede trappetrin oppe i landskabet. Jeg når lige at få regnslag på rygsækken og tage et billede af regnen, som kommer ind mod kysten, som det var en lavine. Kort efter står jeg midt i regnen, som slår ned mod hætten på regnjakken, som det var hagl. Jeg har stadig omkring et halvt hundrede trappetrin, før jeg kommer op til Hammershus og der slår det mig. ”For helvede Kristian.. Hammershus er en borgRUIN, der er sgu da ingen læ i en ruin” og det er der altså ikke. Jeg kigger rundt da jeg står foran ruinen og efter fem minutters søgen finder jeg et halvt overdækket område, hvor jeg må holde en ufrivillig pause, indtil regnen er stilnet af. Regnen stopper efter et kvarters venten i den gamle borgruin og jeg har nu hele Hammershus for mig selv. Det er tidspunkter som dette at jeg ville ønske at jeg bare kunne standse tiden, gå på opdagelse i ruinen og tage tonsvis af billeder, fordi Hammershus er virkelig noget specielt. Desværre bliver det ikke i denne her omgang. Jeg går en hurtig runde og jeg ved med det samme at jeg kunne bruge en hel dag her og stadig ikke få nok. Men jeg er fugtig og kold, så jeg beslutter at jeg må videre ud på kyststien efter tre kvarters besøg ved Hammershus.

Solens stråler begynder at give varme, men vejret skifter hurtigt på Bornholm.

Rigtig fedt område at vandre i, med udsigt til Hammershus hele tiden.

Klipper, store bølger og en regnbue tæt på Hammershus.

En lille regnbue ude på åbent hav.

Tidselblomst tæt på Hammershus.

En solid dansk sommerbyge kommer her bragende ind mod kysten.

Luftningen af den våde termojakke. Hammershus er et forfærdeligt sted at søge efter læ!

Men et fantastisk sted at gå på opdagelse.

Jeg havde Hammershus helt for mig selv denne morgen.

Hammershus borgruin.

Hammershus borgruin.

Hammershus borgruin.

Det er ligesom at jeg bliver belønnet for at fortsætte min vandring, fordi efter jeg har forladt Hammershus, så klarer det op og jeg bliver igen ramt af solens varme stråler, på kyststien. Jeg går gennem indhegningen til fårene som går og græsser op til Hammershus og der er svært ikke konstant at skulle vende sig om, for at få det sidste glimt af Hammershus på toppen af bakken. Kyststien går ind i skoven og derfra er Hammershus ikke længere synligt, men det er en håndfuld hjorte som går og spiser i det høje græs.

Sidste gang jeg så Hammershus, inden jeg fortsatte af Kyststien ind i skoven.

Kyststien på Bornholm.

Kyststien på Bornholm.

Dette var sidste gang jeg så Hammershus på min vandring rundt om Bornholm, på kyststien.

Kyststien lever op til sit navn.

Åbne og brede stykker med god styrke på vinden, fra havet.

Råvildt i skovene langs kyststien, på Bornholm.

Lige som jeg kommer ud af skoven og ser Vang havn længere fremme, begynder regnen igen og slå ned mod hætten på regnjakken. Jeg sætter tempoet i vejret og søger læ på det ulåste toilet på havnen, hvor både regnslag til rygsækken og termojakken bliver hængt op for at tørre, indtil regnen igen er stilnet af. Det har stensikkert været lidt af et chok og til stor undring for de mænd som åbnede døren ind til toilettet, at der her stod en vandrende og holdte pause, mens tøjet blev tørret.

Kyststien skilte siger ned af trapperne og så følger man jo bare med.

Luftning og tørring af tøj, på Vang Havn. Jojo, jeg kommer alle de fine steder, når jeg er på eventyr.

Da regnen endelig stopper og jeg igen kan fortsætte min vandring, er humøret lidt svingende. Jeg tager mig selv i at sige ”fandens til joke at kalde det her solskinsøen, når jeg vandrer i regnvejr”, men altså det er jo dansk sommer når det er bedst og mest forventeligt, så jeg pakker negativiteten ned i bunden af rygsækken og tager den positive indstilling frem i stedet. Stien fra Vang havn og mod Hasle har både fantastiske steder i højden med udsigt, det gamle granitbrud i Vang med en bro over en kløft og små hyggelige havne langs kysten.

Klipper og kystlinjen på Bornholm.

Kyststien på Bornholm.

Kyststien på Bornholm.

Broen over Vang granitbrud.

En bro som ville afskrække et par stykker.

Vandring på glatte klipper.

Jons kapel. Jeg droppede altså kapellet og satte i stedet kursen mod Kabyssen.

Vandringen det sidste stykke ind mod Halse, foregår på asfalt igennem både Teglkås og Helligpeder.

Gang i bølgerne.

En lille sød bakke, som dog godt kunne mærkes i bentøjet ved toppen af den.

Til middagsbesøg på Kabyssen

En god ven som jeg kender fra fodbolden i Brøndby og som er født og opvokset på Bornholm, skrev allerede en af de første dage som jeg var på øen, at han kendte ejeren af Kabyssen og at jeg ikke kunne gå igennem Hasle, uden at smage på Jimmis flæskestegssandwich. Jeg får nogle gange de her beskeder i indbakken angående anbefalinger og de bliver altid taget seriøst og kigget nærmere på. Men da Jimmi personligt skriver til mig på Instagram, at jeg er meget velkommen til at kigge forbi caféen, er der ingen overvejelse tilbage i tankerne.

Kabyssen bliver bestyret af Jimmi på 32 år, som har haft stedet siden 2015. Jimmi er opvokset 500 meter fra Kabyssen i Hasle, hvor hans forældre drev Hotel Herold, som de stadig gør i dag. Faktisk startede hele eventyret med Kabyssen, da bystranden bagved de gamle fiskerskure på havnen blev lavet i 2015 og Jimmi købte hans fars gamle fiskerskur og omdannede det til café. I dag har Kabyssen kun vokset sig større og fylder nu to skure.

Da jeg runder hårnålesvingene ned mod Halse havn og kan se Kabyssen på modsatte side ud af havnen, så knurrer maven. Jeg er for at sige det på jysk, møghamrende sulten og ud fra duften i caféen, så bliver det her besøg rigtig godt. Jimmi står selv i køkkenet da jeg kommer ind og præsenterer mig, som lovet i vores beskeder på Instagram. Vi snakker kort sammen, inden jeg tager plads ved et bord og åbner menukortet. Min mund løber næsten i vand, da jeg ser udvalget af sandwich, pizzaer og burgere, men der er selvfølgelig ingen tvivl. Jimmi gætter selv på af 8/10 af de solgte sandwich, er med flæskesteg. Så en flæskestegssandwich og pale ale fra Guldkysten, som primært kun bliver solgt to steder på Bornholm, nemlig på Hotel Herold og netop Kabyssen, bliver dagens menu. På etiketten bagpå Guldkysten står der også ”Har man først siddet og nydt solnedgangen på stranden ved Kabyssen i Hasle, så ved man hvorfor, den hedder Guldkysten” og det tror jeg gerne på.

Hårnålesvingene ned til Hasle havn.

Kabyssen set udefra.

Menukortet på Kabyssen.

Menukortet på Kabyssen.

Kabyssens hyggelige café.

Restauranten er næsten fyldt her en onsdag middag og det er ikke svært at forstå hvorfor, da Jimmi kommer ned med flæskestegssandwichen. Under den grove fyldige overbolle gemmer der sig mayo, salat, rødkål, hjemmesyltede agurker og selvfølgelig flæskesteg med sprøde svær. Første bid af sandwichen får det til at boble hele vejen ned igennem kroppen og jeg vender mig konsekvent om mod Jimmi i køkkenet og smiler, alt imens en stor tommel bliver sendt afsted, med munden fuld af flæskesteg. Jeg spiser hver en bid af sandwichen og øllen giver sidste prik over i’et til en fantastisk omgang middagsmad. Jeg føler mig så godt tilpas hos Kabyssen at jeg forkæler mig selv med en dessert, som bliver en brandvarm kop kaffe, inden jeg siger på gensyn til personalet, går derfra mæt og med en god oplevelse rigere på kontoen. Tak for besøget, Jimmi, det var bestemt ikke sidste gang!

Guldkysten – Pale Ale.

Guldkysten – Pale Ale.

Guldkysten – Pale Ale.

Jimmis fantastiske flæskestegssandwich!

En solid flæskestegssandwich.

Desserten på Kabyssen.

Hjemløse shelter i Hasle skov

Fra Kabyssen og Hasle har jeg ikke mere end et par kilometer til shelteret, som ligger tæt på Rubinsøen. Da jeg går ind i Hasle skov kan jeg først ikke set nogle skilte, eller sti som skulle føre mig ind til shelteret, men efter lidt søgen dukker de to shelters hurtigt op. Det ene er allerede optaget af fire unge på cykeltur, men det andet er helt tomt og der smider jeg så min rygsæk ind. Pladsen har et stort bålsted, massere af brande og et moderne muldtoilet, samt rigeligt med plads til at slå telte op i skovbunden, hvis de to shelters er optaget.

Kyststien på Bornholm.

De to shelters lidt udenfor Hasle.

Muldtoilet og rigeligt med brænde.

Er shelterne fyldte så er der gode muligheder for at finde et sted at slå et telt op i skovbunden.

De unge overvejer en tur ind til Hasle by for at handle lidt ind og spørg så mig, om jeg vil holde øje med deres ting i shelteret til de kommer retur igen og selvfølgelig vil jeg det. Inden de hopper op på cyklerne spørg den ene af mændene, om jeg skal have noget med fra byen og jeg siger de ikke behøver slæbe på noget til mig, men de insisterer og tanken falder på en iskold Faxe Kondi. Da de er cyklet afsted, kommer en ældre herre kørende på hans handicap scooter igennem skovbunden. Jeg sidder i åbningen af shelteret og slapper af, da vores øjne mødes. Jeg kan genkende typen på handicap scooteren. Det her er en lokal som elsker at snakke og heldigvis har jeg intet imod at lytte til lokale historier og personlige fortællinger. Den ældre herre har meget på hjertet, både personlige og lokale historier. Han kan blandt andet fortælle at i mit shelter har to hjemløse boet fast et par uger og de efterladte ting i shelteret, var deres. Den ældre lokale sagde også at de hjemløse havde misbrugsproblemer og at kvinden drak store mængder af vodka og manden røg joints. Men de ryddede altid op efter dem selv og hvorfor skulle man så blive blande sig i deres liv? Jeg nikker og giver den ældre mand ret. Jeg er stor tilhænger af menneskets frie ret til at gøre med sit liv, som man selv ønsker, også selvom det så er meget anderledes fra mit og ”det normale” liv. Lev det liv som gør dig lykkelig og lad vær med leve andres, eller gøre deres opfattelse af det rigtige liv, til din virkelighed. Det er kun dig som kan bestemme hvad der er rigtigt og forkert, for at du kan ramme lykkefølelsen i kroppen og det er det, som du skal gå efter.

En god times samtale med den ældre herre på handicap scooteren er forbi og han sætter kursen mod den nærliggende Rubinsø for at samle affald fra skovsvinene, som han selv kalder dem. Jeg smiler da han ruller væk fra shelterpladsen, fordi oplevelser som disse ville man aldrig få på hoteller, eller bed and breakfast steder. Herude i naturen møder man bare andre mennesker og får andre historier at fortælle om senere.

Da gruppen fra det andet shelter kommer retur fra byen, fisker den ene af dem en halvanden liters Faxe Kondi op af tasken. Jeg tilbyder selvfølgelig at betale, men det er på deres regning for at passe på deres ting i shelteret, mener de. Jeg siger at det skal de ikke tænke på, sådanne ting gør man for hinanden herude og at jeg gerne vil betale for sodavanden, men betalingen vil de altså ikke høre om, så jeg takker mange gange. Det er ikke ligefrem fordi sulten er enorm efter besøget hos Jimmi på Kabyssen, men klokken seks er kebabgryden fra Turmat altså færdig og den lunkne Faxe Kondi bliver åbnet. At man kan sidde herude i skoven og bare sippe sodavand og en lækker kebabgryde i sig, imens solen går ned og mørket falder på i skoven, bålet bliver tændt og man har et shelter bag sig, det er jo ren luksus.

Faxe Kondi og kebabgryde ude i naturen.

Der var utrolig mange små kors rundt om shelteret, som det hjemløse par vidst havde lavet.

At shelterpladsen så også har et bålsted med brænde, er bare ekstra krydderi på toppen. Shelterpladsen er nu besat af en god håndfuld telte og hængekøjer, men ganske få kommer over til bålet som ellers plejer at have tiltrækningskraft som en magnet, på en shelterplads. Der er faktisk kun mig og en anden mand som sover i hængekøje lidt fra shelterne omkring bålet og da vi omkring halv ti siger godnat, er der stille på pladsen. Derefter tager det ikke mange sekunder at falde i søvn, efter jeg har børstet tænder og lagt mig til rette i soveposen.

Lugten af bål og stemningen rundt om bålstedet efter en vandredag er ganske enkelt fantastisk.

Onsdag, 29. juli – 2020