Fra Østerlars til Opalsøen

 

 

Morgenmad på Gudhjem røgeri

Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv og så sørger tissetrangen ellers for, at jeg nok skal komme ud af soveposen. Så snart jeg har overvundet tanken om at skulle forlade den varme sovepose og lynlåsen er kørt ned, så er der ingen vej tilbage igen. Jeg tænder for gasbrænderen og ikke mange sekunder efter jeg er kommet tilbage til shelteret fra morgen besøget ved den nærliggende hæk, så er der kogende vand til kaffen. Den tyske nabo med sønnen på tur, er endnu ikke stået op og der er fortsat stille i Østerlars. Jeg nyder stilheden mens jeg pakker rygsækken ned og drikker min morgenkaffen. Morgenrutinen tager normalt omkring en times tid at komme igennem og det gør det også i dag. Klokken er knapt halv ni da jeg står med rygsækken spændt på og jeg kigger mig over skulderen en sidste gang, inden jeg forlader Østerlars shelterplads. Lige da jeg tager mit første skridt, kan jeg høre lynlåsen gå op hos den tyske nabo. Han smiler ved synet af mig som allerede er oppe og klar til vandringen, mens hans morgenrutine lige er startet. Vi løfter synkront begge højre arm og vores møde bliver afsluttet på tysk, med et ”auf wiedersehen”.

 

En solsikke på vejen fra Østerlars til Gudhjem.

 

Der er lys, for enden af vejen.

 

Kyststien på Bornholm.

 

Over en lille å, på en primitiv bro.

 

Bær på Bornholms kyststi.

 

Et fantastisk stykke af kyststien på Bornholm.

 

Kyststien på Bornholm.

 

Morgensolen er for alvor ved at bryde igennem.

 

Her klokken halv ti, kom Gudhjem til syne i horisonten.

 

Gudhjem lystbådehavn. De større skibe gør klar til dagens første tur, mod Christiansø.

 

Jeg har ikke fået morgenmad og det er der en ganske god grund til. Allerede hjemmefra havde jeg ét bestemt røgeri i tankerne og det er ikke fordi jeg kender stedet, eller kvaliteten. Men hvilket mere logisk og nærliggende sted i forhold til navnet, ville det være at få en ”sol over Gudhjem”, end i netop Gudhjem? Inden turen til Bornholm besøgte jeg min farmor og så længe tilbage i tiden som jeg kan huske, har jeg altid fået en skilling når jeg besøgte farmor og farfar, som jeg så kunne ”snoller” for efterfølgende. At jeg gik derfra med lidt mønter, eller endnu heldigere en seddel på lommen, det var og er mere sikkert end amen i kirken. Jeg kyssede min farmor på kinden og lovede at pengene denne gang skulle gå til en ”sol over Gudhjem”, med en lille øl til. Hun smilede til mig og syntes ideen var rigtig god, så nu skal det løfte overholdes. Der er omkring en times vandring fra Østerlars til Gudhjem, så klokken er kun tyve minutter i ti da jeg står foran Gudhjem røgeri, som først åbner klokken ti.

 

Gudhjem røgeri.

 

Gudhjem røgeri har en helt fantastisk stemning over sig.

 

Tidligere gæster har efter besøget skrevet med hvidt kridt overalt i restauranten.

 

Gitsø båden er klar til friske fisk.

 

Udvalget i disken så super lækkert ud, men jeg skulle altså have en “sol over Gudhjem”.

 

Jeg løsner rygsækken og tager plads ude foran, indtil der officielt er åbnet og jeg kan købe min morgenmad. Klokken ti står jeg som en lille artig skoledreng foran baren og bestiller min morgenmad, som det var det mest naturlige i verden. Et styks ”sol over Gudhjem” med en Svaneke Classic til, så jeg kører altså lige et tæt på total lokalt måltid ned, fra morgenstunden. Jojo, der er da flere som kigger lidt, da jeg sidder der med min fisk og lokale most fra ”morgenstunden”, men jeg er ligeglad. Det smager fantastisk! Friskt rugbrød med rigeligt smør, en røget sild, æggeblomme, radiser, purløg og selvfølgelige den lokale øl. Jeg kan mærke energien helt ned i tåneglene og dette måltid er klart et af dem jeg vil huske bedst, fra turen. Da jeg er færdig og øllen er drukket, går jeg ind med min tallerken og siger tak for mad til personalet i køkkenet, som kvitterer med et ”selv tak, god vandring”. Da jeg forlader Gudhjem, kigger jeg mod himlen og sender farmor en tanke samtidigt med at jeg hvisker ”tak for mad, farmor”.

 

Ved Gudhjem røgeri kan man se fiskene blive røget, inden man så sætter sig til bords.

 

“Sol over Gudhjem”, på Gudhjem røgeri. Så bliver det ikke meget mere lokalt.

 

 

Højdemeter i benene

Stykket fra Gudhjem til Allinge-Sandvig, er lige netop det som jeg ønskede at opleve, på Bornholm. Vandring på klipper, oppe i højderne og kysten trofast ved min højre side, hele dagen. Kyststien går skiftevis fra helt nede ved havet og så op i højderne, for så at komme ned til havet igen. Det går lige i benene og jeg elsker det. Stierne er super flot markeret og jeg kan godt mærke at det nu begynder at blive et mere turistprægede område, som jeg vandrer i. Forholdene er bedre end hvad jeg så på den anden side af øen og der er pludseligt langt flere med rygsække på stierne, uden det dog er overbefolket. Vejret er utrolig godt og der er kun små skyer på himlen, som kortvarigt sørger for skygge der hvor trækronerne ikke gør, havet skifter i nuancerne blå og grønne og jeg har heldigvis en god lang dag på ”kontoret”, hvor dette glansbillede bare fortsætter.

 

Gennemført, flot og garanti for mange misundelige øjne på vejen.

 

Norresan havde desværre stadig lukket, da jeg gik ud af Gudhjem by.

 

Et par dykkere ved Nørresand havn.

 

Bornholms kyststi.

 

Sæt dig ned og nyd udsigten udover havet og røverborgen. Røverborgen er klippeformationen nede foran.

 

Røverborgen ved Helligdomsklipperne.

 

Kyststien lever op til sit navn.

 

Bornholms kyststi.

 

Fra hav til skov på få minutter, på kyststien.

 

Man kan næsten altid få et glimt af havet, på kyststien.

 

Eksotiske Bornholm.

 

Selv under coronaen og med horder af turister på øen, var kyststien mere befolket af dyrelivet, end af vandrende.

 

Jeg er vild med de her små trekantede shelters, på Bornholm.

 

Bornholms kyststi.

 

 

Kyststien på Bornholm.

 

Kyststien på Bornholm. Mellem grenene kan du se en skarv sole sig.

 

Det går lige i benene, hvis man altså skal ned og se “Tørre ovn” ved Helligdomsklipperne.

 

Klippeformationer ved Helligdomsklipperne.

 

Udsigt til hav og klipper på kyststien.

 

Capriklippen ved Helligdomsklipperne. Fantastisk område på kyststien.

 

Svaner på kyststien.

 

Blomsten og bien.

 

Røde kinder og duften af natur.

 

Bornholms kyststi.

 

Da jeg kommer til et lille strandstykke, hvor mange nyder solen og bader i det bornholmske hav, er kontrasten mellem deres dag og min, ret stor. Jeg stopper kort op i skyggen og hører en familiefar tæt på mig sige til konen ”smider du ikke børnene i havet skat, så åbner jeg den kolde rosé?” og jeg er lige ved at svare at selvfølgelig gør jeg det, hvis jeg bare kan få lov at få et glas iskoldt rosé med. Men de nyder deres tilværelse, jeg nyder min og jeg vil ikke bytte, men derfor kan man godt blive lidt misundelig et kort øjeblik med tanken om dasen på stranden, med lidt kolde procenter i kroppen til at nyde ferien. Jeg skal selvfølgelig ned på stranden og igennem liggende solbadere, for at komme videre ud på kyststien og misundelsen er der da, men kun kortvarigt. Da jeg igen sætter foden på det faste underlag og badenymferne er lagt bagved mig, så er jeg igen i mit es. Inderst inde ville jeg jo aldrig bytte, selvom jeg fik muligheden, men derfor kan det stadig være fristende.

 

Den omtalte strand med badende gæster og iskold rosé. På den modsatte side af stranden kan kyststien ses som fortsætter rundt langs kysten.

 

Igen tilbage på kyststien uden for mange andre mennesker. Tid til fordybelse og ro til sjælen.

 

At vandre i skyggen fra klipperne, er altså ikke en hverdagsting i Danmark, men trods alt noget som er muligt på kyststien.

 

 

Overnatning ved Opalsøen

Klokken er knapt tre da jeg ser Allinge ude i horisonten og planen er at finde et godt ishus, så jeg kan kombinere en bunke kugler i et bæger, med luftning af tær, skygge og en god udsigt udover havet. Men Allinge-Sandvig er en turistbombe og det burde jeg selvfølgelig have sagt mig selv. Min mor havde gjort mig opmærksom på ishuset ”Kalas” i Sandvig, som skulle være en oplevelse i sig selv. Men da jeg ser køen, kunne det være gratis og jeg ville stadig ryste på hovedet og gå videre. Når vandrerygsækken kommer på og støvlerne bliver snøret, så vandrer jeg også ind i en anden verden og den indeholder altså ikke timelange køer, et hav af mennesker og luksus. Jeg oplevede det på min pilgrimsvandring til Spanien og det det samme gør jeg nu. Jeg elsker normalvis storbyer og liv, men ikke når jeg vandrer, så søger jeg noget andet. Allinge-Sandvig er simpelthen for meget liv og på trods af ømme ben og et utrolig stort ønske om en is, eller bare generelt noget iskoldt til ganen, går jeg direkte igennem byen og stopper først, da jeg er på den anden side af Sandvig strand, som også er proppet med badegæster. Her finder jeg en bænk med udsigt til Allinge-Sandvig og først der, smider jeg rygsækken og snører vandrestøvlerne op. Det er tid til at få luftet tæerne og ringe til farmor med nyheden om, hvad sedlen blev brugt på. Vi griner i telefonen over ”morgenmaden” og da jeg omkring tyve minutter efter ligger på, så er pausen også forbi og jeg skal videre rundt om Hammeren.

 

Allinge-Sandvig forude i horisonten.

 

Bindingsværk og blomster i Allinge-Sandvig.

 

Gult bindingsværk i Allinge-Sandvig.

 

Det blev ikke til et besøg hos “Kalas” i denne omgang. Køen var ganske enkelt for lang og uoverskuelig.

 

Med udsigt til Allinge-Sandvig tog jeg en lufte tæer pause og ringede til farmor.

 

Efter at have gået forbi Hammerodde fyr, den lille stenstrand med et utal af sten balancerende ovenpå hinanden og Salomons kapel, går jeg ind i landet for at ramme Opalsøen og en shelterplads. Det går stejlt opad og de sidste kræfter skal nu brændes af, på den 30 km lange dagsvandring. Pludseligt kan jeg høre stemmer længere fremme i skoven, så nu kan der ikke være langt til søen, tænker jeg. Det er er der heller ikke, men jeg havde ikke forventet at se en flok på fire-fem personer i badetøj, komme frem fra en sti. Jeg følger dem lidt længere op af klipperne og da Opalsøen kommer der til syne går det op for mig, at jeg står på den forkerte side af søen. Heroppefra går tovbanen udover klipperne og ned mod den anden ende af søen, hvor shelterpladsen er. Jeg står og kigger på et par stykker, som bliver sendt afsted på tovbanen og ender nede i søen på den anden side. De har badetøj på og ingen oppakning, så det er klart den hurtigste og sjoveste måde at komme ned på, men jeg må hellere udelukke det alternativ. Derfor fortsætter jeg ad stien og lidt overilet tjekker jeg ikke hvilken vej der hurtigst fører ned til shelteret, så jeg følger bare stien og det resulterer selvfølgelig i en ret stor omvej, med nogle ret spændende nedstigninger. Men nogle gange skal man tage den ulogiske og knapt så velovervejet sti, for at få en ekstra historie til gemmeren og det får jeg også i dag.

 

Hammerodde fyr, rundt om hammeren på kyststien.

 

Hammeren rundt på kyststien.

 

Stranden med de balancerende sten.

 

Stranden med de balancerende sten.

 

Salomons kapel på Bornholms kyststi.

 

En solid stigning væk fra kysten og ind mod Opalsøen og shelterpladsen.

 

Rigtig mange bruger også Opalsøen til at udfordre deres klatre færdigheder og jeg møder også en instruktør på vejen ned, fra toppen. Jeg spørg ham om hvilken vej ned der er hurtigst, hvis man skal til shelterpladsen og han kigger på sine reb og karabiner, hvorefter han smiler. Jaja, jeg ved godt det alternativ også havde været sjovt, men det kan jeg jo ikke, siger jeg. Han svarer ”selvfølgelig kunne du det, men jeg har desværre lige pakket det hele sammen, ellers havde jeg firet dig og rygsækken ned”. Det kunne virkelig have været lidt krydderi på toppen af dagen, men da det ikke er muligt, så viser han mig i den rigtige retning og siger så en sætning, der får mig til at spærre øjnene op. Han siger ”du skal bare følge stien og når du så kommer forbi Peter Madsens ubåd så..” Stop lige en gang, sagde du Peter Madsens ubåd? Udbryder jeg. Ja, den der skrotbunke som ligger længere nede af stien, er et af hans første forsøg med ubåde og så behøver jeg ikke stå der og snakke mere. Jeg nærmest lunter ned af stien med ubåden i tankerne og da den kommer til syne, så må jeg give manden ret. Det er helt sikkert en ubåd, men nu ligner det mere en skrotbunke, end noget jeg ville sænkes under vandet i og slet ikke med Peter Madsen. Efterfølgende har jeg forsøgt at finde frem til mere viden om ubåden, men det er ikke muligt og jeg aner ikke om manden talte sandt, eller om det bare var en røverhistorie, men nu er det hvert fald en historie.

 

Opalsøen.

 

 

Hammershus set fra Opalsøen.

 

En nedstigning som dette minder mig om vandringen fra Caminoen i Frankrig, eller Spanien, men det er faktisk fra Opalsøen på Bornholm.

 

Dette skulle være Peter Madsens ubåd, men jeg har ikke kunne få en bekræftelse på det.

 

Da jeg ikke længe efter står foran shelterpladsen, må jeg desværre sande at jeg er kommet for sent ind i dag. Der er smidt rygsække i shelterne, men der er ingen ejere til nogle af dem. Jeg overvejer kort om festivalteltet skal sættes op igen, men kigger så ind i shelterne. Der er plads til fem personer i hvert shelter og kun tre rygsække ligger i hvert af dem. Optimistisk tænker jeg, jamen så er der vel plads til mig og lige som jeg skal til at smide rygsækken ind i det første shelter, som er ”lukket af” med et stofstykke for indgangen, kommer tre kvinder gående nede fra Opalsøen og op mod shelteret. Vi falder i snak og jeg fortæller om min 30 kilometers vandring og de smågriner lidt da de har taget bussen herop, for at tage en overnatning i det fri. Jeg spørg om de ville have noget imod at jeg også sov i shelteret og der falder samtalen så helt til jorden. De vil gerne have det alene og jeg forstår hentydningen om, at jeg ikke er velkommen. Jeg viser det ikke, men indeni er jeg igen blevet skuffet og irriteret over mine medmenneskers pludselige ejerskab, over noget som ikke er deres og man skal deles om. Jeg forstår dem godt, de ville hygge sig alene på kvindetur, men personligt ville jeg aldrig have afvist andre vandrende til et shelter, når der er plads. Vil man ikke deles om shelterne som ikke kan bookes, så lej et værelse, eller køb dig et telt. Jeg forstår ikke den der egoisme, ved at sætte andre foden for døren og sige det her er mit nu og du må finde et andet sted, nu hvor der er plads i shelteret. Jeg trækker på skulderne og siger lavmælt ”det må i selv om, jeg skal nok finde et sted at sove..”, tæller til ti og trækker vejret dybt ind i lungerne og puster ud.

 

En varm kop kaffe ved Opalsøen, med fødderne i det kolde vand.

 

 

Så kommer ejerne af taskerne i det andet shelter også tilbage fra Opalsøen. Det er en far med hans to døtre, som er fulde af energi. Jeg vil ikke spørge om plads i shelteret, da det trods alt er en far og to børn og jeg er nu bare indstillet på teltet. Men faren spørg om jeg da ikke vil prøve hans medbragte hængekøje og jeg har faktisk tidligere overvejet at investere i en hængekøje, da reglerne og mulighederne ved opsætning er noget anderledes, end ved teltopsætning. Jeg afslår først et par gange da jeg ikke vil være til besvær, men hen på aftenen spørg han så igen og denne gang tøver jeg ikke. ”Ved du hvad, det vil jeg sgu godt prøve!” og ikke fem minutter efter, har han hentet hængekøje og er i gang med at sætte den op, inde i den overdækkede bålplads. Så får jeg da den oplevelse ud af det, tænker jeg. Jeg takker mange gange for venligheden og da de går i seng ved otte tiden, så har jeg tid til en god kop kaffe ved Opalsøen og derefter massere af timer til at falde til ro, i hængekøjen. Det er dog ikke så nemt og natten bliver ikke med en tung og dyb søvn. Da jeg sover bedst på siden, kommer jeg til at ligge uden den store balance og dermed noget usikkert. Måske det bare er sådan i starten, men det fremtidige hængekøjekøb er i hvert fald sat i bero. Jeg fik aldrig fat i manden med pigernes navn, men du skal have en gigantisk tak for din venlighed og tillid, ved at lade mig låne din hængekøje!

 

Inden mørket falder på ved Opalsøen.

 

Solnedgangen ved Hammersø, som ligger lige klods op af Opalsøen.

 

 

Tirsdag, 28. juli – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.