Fra Svaneke til Østerlars

 

 

Høj på overnatning i telt

Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen. Teltet er stadig tørt indeni, men med kondensen og regnen udenfor så skal teltet tørres, inden det bliver pakket ned. Så jeg sætter vand over til morgenkaffen, pakker mine ting i teltet ned i rygsækken og løfter så teltet ud i morgensolen. Der kan det lige stå en god halv times tid og tørre, mens jeg nyder morgenen og drikker min kaffe. Kvart over otte er morgenmaden spist, kaffen er drukket, tasken er pakket og teltet er spændt bagpå, så jeg forlader shelterpladsen i samme stil som jeg fandt den, nemlig ren og uden spor af gæster.

 

Festivalteltet er rykket ud i morgensolen, for at kunne blive tørret.

 

Rengjort teltplads og ingen spor fra min overnatning. En stor tommelfinger opad for oplevelsen, som skyggen viser.

 

Jeg har ikke vandret mere end et par meter fra den ulovlige teltplads, før det slår mig at jeg vågnede med et smil og det stadig sidder fast. Det er vidst ikke en hemmelighed at jeg elsker at vandre (hvem fanden går ellers 4.000 km fra Skagen til Fisterra, af egen fri vilje?), men jeg elsker også bare friluftslivet i hele sin helhed. Det at være ude i naturen fra du vågner, til du går i seng igen. Morgenmad, middagsmad og aftensmad bliver alt sammen nydt udenfor, selv i regn og blæst. Jeg er bare lige 5% mere høj på oplevelsen denne morgen, fordi det var første vandredag med telt spændt bagpå, samt første overnatning bag den tynde teltdug. Det med at lære nye ting og prøve anderledes måder at begå sig i naturen, det synes jeg er super spændende, så måske dét der vandreguide slet ikke er så tosset igen, hvis det nogensinde skulle blive en mulighed.

 

Mens jeg går i mine egne tanker og smiler, kigger jeg ud på havet som er noget mere roligt i dag, end det var i går. På havet ikke langt fra kysten ser jeg så svanemor følge mig rundt langs kysten, med hendes seks svaneunger lige bag sig. Svaner har bare noget meget majestætisk over sig og selvom vores bestand i Danmark ikke er så høj som andre steder, så har vi alligevel udnævnt knopsvanen til Danmarks nationalfugl. Mon ikke H.C. Andersen også har en ret stor andel i vores forkærlighed til svanen med sin fortælling om ”Den grimme ælling” og hele symbolikken bagved historien?

 

Svanemor med ungerne på morgentur, langs den bornholmske kyst.

 

 

Randkløve skår

Jeg har tre ting på dagens program, som jeg normalt ikke vægter så højt, på mine vandringer. Når jeg vandrer, så er det for at vandre og for at være ude på stierne, i naturen. Men i dag har jeg planlagt at jeg skal se både Randkløve skår, Danmarks ”højeste” vandfald og Østerlars rundkirke. Randkløve skår er det perfekte sted at holde middagspause, Danmarks ”højeste” vandfald skal man jo bare se og efter vel +100 kirker indenfor de seneste to år, så skal jeg selvfølgelig også se Danmarks måske mest unikke rundkirke, i Østerlars.

 

Men først skal jeg lige vandre til Randkløve skår, som ligger midt imellem Svaneke og Gudhjem. Første by som jeg kommer igennem er Listed og her på havnen kan jeg både børste tænder, få vand i hovedet og fylde vanddunkene, alt imens en lille gruppe er nede for at tage en morgendukkert i havnen. Jeg overvejer kort at smide hele oppakningen fra mig og hoppe i baljen med bar røv, men det må blive en anden gang Listed, fordi fødderne vil fremad i dag.

 

Morgenfrisk dukkert i Listed havn.

 

Et kort stykke langs stranden. Til venstre for de to morgenfriske badere, er der et kyststi skilt som viser vej.

 

Vandresti inden klipperne.

 

Glad og veltilpas vandrer på kyststien.

 

Vandring på klipper er stadig et ret nyt fænomen for mig, så jeg stormer ikke afsted, men nyder at underlaget er skiftet fra det trættende sand, til et hårdt underlag med udfordringer. Et sted på stien mod Randkløve skår stopper jeg op og kigger måbende på det lille gule bindingsværkshus med Dannebrog høj i flagstangen, redningskrans på facaden, den flotteste grønne have og en horisontlinje som er blå på begge sider. Dét der, det må være et af Danmarks mest eftertragtede boliger, tænker jeg. Jeg har virkelig lysten til at gå ind og banke på, fordi døren er åben og se hvilke mennesker der bor i denne lille perle. Men det må blive næste gang, jeg besøger Bornholm.

 

Vandring på klippesten er virkelig en fed udfordring.

 

Det er ikke klipper det hele. Kyststien byder på mange forskellige slags underlag.

 

Flotte røde bær på kyststien.

 

Følg den kreative pil.

 

Over vandløb i skovens dybe ro.

 

Ret fantastisk ikke? Men se så lige næste billede!

 

Denne lille perle er simpelthen som taget ud af en drøm. Dét er sgu idyllisk.

 

Et kvarters vandring fra det lille idylliske hjem, står jeg nu foran skiltet ”Randkløve”. Pausen er velfortjent og der er vist ikke mange steder på dagens rute, hvor en pause og luftning af tæer, bliver med en så flot udsigt som her. På Bornholm.info beskriver de Randkløve skår sådan her ”Sprækkedalen Randkløve Skår er en af Bornholms helt store naturseværdigheder. Fra den stejle klippekyst skærer det sig dybt ned i fjeldet og i sydøstlig retning ind i landet” og ”Randkløveskårets klipper er skuret glatte ved isens bevægelser over Bornholm langt, langt tilbage i tiden. Øverst i skåret ses en flot pegmatitgang med rød feldspat og lys kvarts”. Jeg smider rygsækken, støvlerne samt strømper og går ud på en af de større klipper med en dunk vand, energibar og mandler. Jeg har hele stedet alene og der sænker sig en ro over både mit sind og krop. Jeg har normalt altid stopur på mine pauser for ikke at ”falde hen”, men i dag, der stopper jeg uret og lader roen overtage kroppen.

 

Oppe i højderne, til en fantastisk udsigt.

 

Den helt store selfie dag på “kontoret”.

 

Randkløve skår er virkelig et anbefalesværdigt sted at besøge på Bornholm.

 

Randkløve skår. Hvem havde gættet på dette skulle billede skulle være taget på dansk jord?

 

Massere af selfies. Jeg bryder mig ikke rigtigt om dem, men som alene rejsende, så er der ikke rigtigt andre valgmuligheder.

 

Fra toppen af Randkløve skår.

 

Udmærket sted at lufte tæer, må man sige.

 

 

Danmarks højeste vandfald, eller?

Efter en god halv times pause på de solrige klippesten ved Randkløve, er rygsækken igen spændt på og støvlerne er snøret til næste etape, på dagens vandring. Fra jeg forlader Randkløve skår går der omkring en times vandring, før jeg nu står foran skiltet med ”vandfald 2 km” ved Kobbeå. Turen op til vandfaldet går igennem en sprækkedal, som nærmest lukker sig sammen over dig og med Kobbeå på din side hele vejen, føles det ret eventyrligt at vandre her helt alene og uden andre turister.

 

Flere svaner langs Bornholms kyststi.

 

Jeg knækkede aldrig koden med dette lille hus, men ejeren må synes at småt er godt!

 

Ud og have lidt asfalt under fødderne. Heldigvis et bredt stykke at vandre samt cykle på.

 

Så går turen to kilometer ind i sprækkedalen, inden mødet med Danmarks “højeste” vandfald.

 

Følg stien over Kobbeå op igennem sprækkedalen.

 

Jeg havde sprækkedalen stort set helt for mig selv.

 

Et træ for lov at blive liggende på stien, men et lille stykke er fjernet så man fortsat kan vandre op mod vandfaldet.

 

Jeg mindes at have læst et sted at Stavehøl vandfald skulle være Danmarks højeste vandfald, så forventningerne er da lidt skudt i vejret. Da jeg kommer frem ser jeg en lille rislen ned fra et hvad der ligner et par meters fald. En familie kommer til og et af børnene siger højlydt ”er det virkelig dét, far?” og vi kigger alle på hinanden et kort øjeblik og griner så. Fordi det er det åbenbart og så alligevel ikke. Fordi Stavehøl vandfald er IKKE Danmarks højeste vandfald, men det er til gengæld Danmarks højeste lodrette vandfald med et 3-4 meter højt lodret fald. Danmarks højeste vandfald er derimod Døndalen, som har et fald på 20 meter, men altså ikke lodret. Nå, tænker jeg stille for mig selv, ikke alle oplevelser og rekorder er lige spændende hver gang. Men besøg Stavehøl vandfald for sprækkedalen skyld og betragt mere vandfaldet, som en smule krydderi på toppen.

 

Danmarks “højeste” vandfald.

 

 

Stavehøl vandfald.

 

 

Selfie foran Danmarks “højeste” vandfald.

 

 

Østerlars rundkirke

Lidt slukøret går jeg videre fra Stavehøl sprækkedal og for første gang siden jeg ankom med færgen i Rønne, går jeg nu ind i landet. Faktisk af to årsager, den første er Østerlars rundkirke og den anden er shelterpladsen i Østerlars, så altså to fluer på et smæk ved at forlade stien. Fra jeg tog mit selfie foran Danmarks ”højeste” vandfald, til jeg står foran Østerlars rundkirke, så går der under tyve minutter. Det er altså en forholdsvis kort vandretur fra en sprækkedal til at stå på en lille bakketop, omgivet af gule marker.

 

Den lille bakketop som Østerlars rundkirke ligger på. Du kan lige skimte en mand trække sin cykel op af bakken, det sidste stykke inden rundkirken.

 

Da Østerlars rundkirke pludseligt kommer til syne, griner jeg lidt indvendigt. Jeg er ikke religiøs, men efter min pilgrimsvandring fra Skagen til Santiago de Compostela og videre ud til Fisterra, så har jeg muligvis fået en lille forkærlighed for kirker, i alle afskygninger. Jeg bliver altid ramt et eller andet sted indeni, når jeg går ind i disse hellige bygninger. De kan være små og intetsigende til at være gigantiske og have skatte samt historier som er mere end hellige, men jeg ser dem for mere end det. Jeg ser dem for bygningsværket, stilheden/roen, tidernes forandring og for at suge både historien og minderne ind. Alle kirker har en historie og det har Østerlars rundkirke også.

 

Indgangen til Østerlars rundkirke.

 

Døbefonten i Østerlars rundkirke.

 

Orglet i Østerlars rundkirke er et Marcussen orgel fra 1956, med 15 stemmer.

 

Alteret fra middelalderen er muret op i silurkalksten, som kan findes lokalt på sydbornholm.

 

Prædikestolen er fra år 1595 og svarer nøje til prædikestolen i Rø Kirke. Begge har, som det er almindeligt for mange prædikestole, udskårne evangelistsymboler (englen, oksen, løven og ørnen) i hovedfelterne.

 

Kirken er den største og ældste af de fire rundkirker, som Bornholm har, men faktisk også i hele Danmark. Hvert år besøger omkring 120.000 besøgende kirken og dermed er den faktisk en af Bornholms største seværdigheder. Det menes at kirken blev bygget omkring år 1150 og kalkmalerierne indenfor i kirken er fra ca. år 1350. Tænk på alle de gudstjenester, bryllupper og begravelser som disse vægge har måtte høre på, i snart 1000 år. De tyve kroner det koster at komme indenfor i Østerlars rundkirke, dem må du simpelthen ikke spare væk og selvom jeg ofte er en meget sparsommelig jyde, så sparer jeg kun på nogle punkter. Oplevelser og minder, det må man aldrig spare på, det er det som gør livet værd at leve.

 

På vej op i toppen, af Østerlars rundkirke.

 

Små mørke, smalle gange i toppen af Østerlars rundkirke.

 

Udsigten fra en af de små åbne vinduer i Østerlars rundkirke.

 

Rundkirken i Østerlars nuværende kegletag bliver båret af et virvar af støttespær, som har en kraftigere lodretstående bjælke i midten som kaldes en konge. Dette er ikke den oprindelige konstruktion, men har afløst de flade tage som kirkerne først var forsynet med.

 

Østerlars rundkirke.

 

Østerlars rundkirke.

 

 

Østerlars shelterplads

Da jeg forlader Østerlars rundkirke ser jeg hvad der ligner en skoleklasse på cykeltur og så slår det mig. Gad vide om jeg besøgte Østerlars rundkirke sidst jeg besøgte Bornholm, i syvende klasse? Jeg kan simpelthen ikke huske det og det har stensikkert ikke har en stor betydning for mig dengang, da jeg ikke husker ret meget fra turen i dag, men denne gang glemmer jeg ikke rundkirken, det lover jeg. Fra rundkirken til selve Østerlars by er der omkring én kilometers vandring og det er ikke ligefrem en storby, som jeg ankommer til. Østerlars har 237 indbyggere og det er heller ikke indbyggerne som er mest vigtige her ved ankomsten, det er shelterpladsen midt i byen til gengæld. Shelterpladsen er utrolig flot lavet og der er rigeligt med plads at boltre sig på. Shelteret er super flot, med små fine detaljer. Man skal bare lige have i mente at det er ret åbnet og der ofte blæser ind i shelteret.

 

Shelteret i Østerlars ligger på en åben plads, med en stor indgang, så vinden kan godt mærkes inde i shelteret.

 

Shelteret i Østerlars. Der er pakket ud til natten og gjort klar til jeg bare kan hoppe i soveposen. Tøjet ligger og bliver luftet efter dagens vandring, så jeg kan bruge det dagen efter igen.

 

Sådan ser min soveplads normalt ud, når der er gjort klar til natten. Små fine detaljer med hylder i shelteret.

 

På den åbne shelterplads kan vinden godt tage fat og mærkes inde i shelteret.

 

Bag shelteret er der opbevaret brænde, som ligger i læ.

 

På shelterpladsen er der en toiletbygning med rene og gode forhold, samt en stikkontakt. Jeg har ikke været indenfor siden min ankomst med færgen, så både mobilen og powerbanken trænger nu til en opgang strøm. Der er en stikkontakt på toilettet, men det ligger alligevel for langt fra shelteret til jeg kan holde øje med om nogle skulle blive fristet af en powerbank, uden opsyn, så jeg stikker hovedet ind i den lokale Dagli’brugs og hører her om jeg må ligge min powerbank til opladning, indtil de lukker forretningen. Ejeren kan nemt gennemskue at jeg er på shelterpladsen lige på den anden side af vejen og siger at det må jeg selvfølgelig godt. Jeg takker for venligheden og går derefter på jagt efter lækkerier i brugsen. Første indkøb bliver to kolde øl og lidt slik til aftenen, når bålet bliver tændt.

 

Den lille toiletbygning på shelterpladsen, med stikkontakterne udenfor.

 

Det flotte toilet på shelterpladsen i Østerlars. Her er der tilmed også en stikkontakt.

 

Shelterpladsen fungere også som legeplads og borgerforeningen har også et “madpakkehus”. Det var her en fødselsdag blev holdt, mens jeg overnattede på pladsen.

 

Så fedt at komme til et shelter, med så flotte forhold.

 

Aftensmad foran bålet, med en kold IPA til.

 

Jeg har hele pladsen alene indtil en bil ruller ind på pladsen. Der skal vist være lidt familie fødselsdag, men shelterpladsen er lagt lidt fra selve legeplads og borgerforeningens ”madpakkehus”, så jeg bemærker det ikke rigtigt. Pludseligt kommer en mand cyklende ind på pladsen, med hans søn gående bagved. Det er en tysk familiefar på cykeltur med hans søn, på Bornholm. Jeg tilbyder selvfølgelig som det første at de kan komme indenfor i shelteret, da regnen skulle komme igen i nat. Det tilbud afslår faderen dog hurtigt fordi sønnen elsker teltovernatninger. Jeg smiler og forstår udmærket sønnen, efter min egen overnatning i festivalteltet. Vi holder øje med hinandens ting, hvis vi skal på toilettet eller til brugsen og det er netop den tillid man automatisk har til hinanden i naturen, som jeg bare elsker. Man snakker mere løst til hinanden og der er ligesom bare en forståelse for at man hjælper hinanden og accepterer sine forskellige måder, at gøre tingene på. Grundlæggende så er vi her, fordi vi alle en kærlighed for udelivet tilfælles og ønsker det primitive fremfor dyre hoteller, B&B eller vandrehjem.

Da sønnen efter aftensmaden bliver lagt i seng med en tablet, som sørger for godnathistorien, så sidder jeg nu med en total fremmed foran bålet og der er ingen mærkelig, eller akavet stemning i luften. Snakken går fra løst til fast og vi runder mange emner før vi begge drikker den sidste slurk øl som vi har tilbage og siger godnat. Da jeg går op for at børste tænder, kan jeg høre udenfor at regnen er startet og da jeg åbner døren for at gå tilbage til shelteret i klipklapper, trækker jeg igen på smilebåndet, fordi det står nu ned i stænger. Jeg trækker op i buksebenene og lunter nu ned mod shelteret. På under 200 meter er jeg godt og grundigt våd, men der er tørvejr i shelteret så bukser og jakke bliver hængt op til tørre, inden jeg kryber ned i soveposen og falder i en god og dyb søvn.

 

 

 

Mandag, 27. juli – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.