Fra Snogebæk til Svaneke
Frisk vind i shelteret til solopgang
Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at være færdig. Jeg ligger kort og nyder morgenen, men som altid går der ikke længe før tissetrangen vinder over den varme sovepose. Så snart jeg har fået bukser på, bliver ventilen i luftmadrassen vendt om så luften kun kan strømme ud og brænderen bliver tændt, så morgenkaffen er klar hurtigst muligt. På den måde er der ingen vej tilbage, til det bløde underlag i den varme sovepose og morgenkaffen sørger så samtidigt for et energispark, til at starte dagen på. Alt grejet bliver tømt fra rygsækken og så bliver den ellers pakket på den faste måde, så jeg ved hvor alt ligger og at vægten er ligeligt fordelt. Morgenmaden bliver spist på bænken inde i shelteret og efter vandringen på Gendarmstien, er jeg lykkelig for at jeg nu er gået over til rugbrød med makrel, som fast morgenmad. Det er selvfølgelig ikke verdens mest sindsoprivende måltid, men det giver altså en solid bund og alt er bedre end to spiseskefulde havregrød.
Udluftning i shelteret fra morgenstunden.
Fantastisk at starte sin morgen med denne her udsigt fra shelteret.
Kreativ og flot bænk i Snogebæk.
En ny type shelter, som bestemt er godkendt.
Ud på stierne og afsted.
Da jeg klokken halv otte forlader shelteret, vender jeg vender mig om en ekstra gang og kigger på shelteret. En ny nat i shelter, en ny type shelter, en ny lokalitet og helt klart et nyt minde. Jeg forlader en næsten tom Snogebæk by og efter et lille kvarters vandring, står jeg igen på stranden. Jeg smiler fordi jeg i dag ved at på de små 20kms vandring, som der er til Svaneke, der er dette stykke, det eneste på strand.
Sidste stykke langs stranden.
“Én fugl i hånden, er bedre end ti på taget”.
Hyggelige små “fiskerhuse”.
Nu med festivaltelt på ryggen
Nexø er næste by som jeg kommer til at vandre igennem, på ruten rundt om Bornholm. Normalt ville det ikke have den helt store betydning, men det har det i dag. Fordi fra Snogebæk er der kun ét shelter på ruten, før på den anden side af Gudhjem og det shelter ligger allerede her i Nexø. Planen er derfor at jeg går en omvej og køber et festivaltelt lidt uden for Nexø, som Jem og Fix har på lager. Det er mit første telt indkøb nogensinde til vandring og med sine 99 kr, håber jeg ikke det er alt for skrald. Men det er en nødløsning og bestemt ikke et telt, som kommer med hjem fra Bornholm. Planen er at efter Svaneke, så finder jeg en lille plet og slår teltet op der. Da jeg holder min første pause efter Nexø, så skal jeg da lige vænne mig til at se det store klodsede telt bag på rygsækken, men igen, det er jo bare en nødløsning for ikke at betale 700 kr for en overnatning på vandrehjem.
Festivaltelt på ryggen.
Jeg elsker simpelthen gamle bindingsværkshuse.
Og jeg elsker at vi stadig bor i land, hvor tilliden til sine medmennesker er så stor.
Kunst i træ, lige inden man forlader Nexø by.
“Nexø Gamle Røgeri”
Når man er kommet ud fra selve Nexø by, så runder man lige stenbrudssøen.
Da jeg forlader Nexø er det også så stille og roligt starten på vandringen med klipperne, langs den nordlige kyst af Bornholm. Et sted på ruten mellem Nexø og Svaneke, støder jeg på en ældre herre med hus ud til klipperne og den bornholmske kyst. De normale hurtige spørgsmål bliver stillet og besvaret, efterfulgt af en præsentation af mig selv og derfra kan samtalen så glide mere frit. Både han og konen er efterhånden blevet ældre og svagere gående på de nogle gange udfordrende klipper, men dette skulle ikke afholde dem fra at bade i det friske bølgende hav. Så manden fik installeret både et hegn langs klipperne og en stige ned i havet, for at gøre det nemmere og sikrer at komme både ned og op af vandet igen. Men som manden så korrekt også fortalte bagefter ”jeg ved jo godt det måske er ulovligt, men nu prøver vi lykken og ser om nogle vil brokke sig”, hvilket jeg for guds skyld ikke håber nogen kunne finde på. Det er trods alt lavet både flot og efter gode intentioner for både dem selv og andre kan bade mere sikkert i fremtiden.
Kyststien lever op til sit navn, stortset hele vejen rundt om solskinsøen.
Kyststien på Bornholm.
Bær på Bornholm.
Blomster på Bornholm.
Gemt i det høje græs, bemærkede jeg pludseligt at der blev holdt øje med mig.
Vandring langs Bornholms kyst.
Små gule prikker guider dig vej igennem klipperne, på kyststien.
Stigen ned til havet, som den ældre herre og konen havde fået installeret. Den bliver brugt af både ejerne, lokale og turister. Personen på billedet er ikke ejeren.
Vandring igennem skovens rolige omgivelser.
For igen at komme ud til den bornholmske kyst.
Endnu et sort/hvid billede af en flot ældre bil.
Aarsdale på Bornholm.
Bindingsværk i Aarsdale på Bornholm.
Friske krydderurter fra haven, til salg i Aarsdale.
Stilhed lidt udenfor Svaneke.
Badebro og udspring lige ved Hullehavn camping.
Svaneke gamle fyr.
Gule roser lige ved Svaneke gamle fyr.
I Svaneke har jeg hele tiden haft en plan om at sidde på havnen med en iskold øl fra Svaneke bryghus, samt en god is. Så da bryggeriet var på plads, handlede det om at finde en godkendt is i nærheden. De fleste kender eller har nok hørt om ”Lakrids by Bülow”, men nok ikke mange vidste at det hele startede på Bornholm i 2007. ”Verdens første og eneste håndlavede lakrids, fremstillet af de fineste råvarer og selvfølgelig uden tilsætningsstoffer”, skriver “Visit Denmark” på sin egen officielle hjemmeside og var det et salgstrick, så var jeg da solgt til stanglakrids. Men de ansatte på både Svaneke bryggeri og hos Lakrids by Bülow, må have tænkt sit da jeg pludseligt stod der i døren og spurgte efter en henholdsvis iskold flaske øl og is i bæger. Med stor oppakning, i vandretøj og midt i en turist bombe som Svaneke by er, sidder jeg total ligeglad med hvad andre tænker og drikker en iskold most og guffer isen i mig. Så er der sgu dømt lokal eftermiddagssnack her på Svaneke havn, alt imens skyerne pludseligt trækker sig sammen over byen og det ligner at regn er på vej. Netop regnen har jeg frygtet i dag. Det er første vandredag nogensinde med teltopsætning og det er et festivaltelt, med kraftige byger på vej. Jeg spiser resten af isen færdig med et let løft på skulderne, jeg kan hverken gøre fra eller til når det kommer til vejret, så hvorfor bekymre sig alt for meget om den del?
Svaneke bryghus er gemt inde i denne baggård. Jeg købte bare en flaske øl, men det ligner et eftertragtet sted at spise også.
Svaneke bryghus.
“Ælle bælle mig fortælle…”. Så mange valgmuligheder.
Lakrids by Bülow.
Is fra “Lakrids by Bülow” i Svaneke.
Bornholmsk middagssnack, på havnen i Svaneke. Aloha pilsner fra Svaneke bryghus og isen fra Lakrids by Bülow.
Ulovlig teltning
Da jeg tyve minutter efter forlader Svaneke midtby og går langs klipperne forbi Vige lystbådehavn, så har jeg på fornemmelsen at det her ender med en primitiv og ulovlig teltning. Et sted midt imellem Svaneke og Listed finder jeg en bænk og bålplads, men stedet er ikke markeret som fri teltning, så praktisk talt en ulovlig zone at slå teltet op i. Jeg kigger op på skyerne som nu først ligner der kommer et skyl og derefter igen ned på den lille flade plads, som ikke er mere end 15 meter fra stien. Jeg kender ikke alle reglerne fuldt ud, men jeg ved dog så meget, at jeg ikke må campere her. Det ændrer dog ikke på at jeg smider rygsækken og slår mit telt op på den flade plet, lidt væk fra bålpladsen. Det går overraskende godt og hurtigt med at sætte teltet op og efter luftmadrassen er pustet op, når jeg lige at smide alle tingene ind i teltet, før regnen begynder at banke ned mod teltdugen. Det ligger hele tiden lidt i baghovedet om nogle forbipasserende vil komme ind og bede mig slå teltet ned og finde et andet sted at sove, men set i lyset af tiderne så tror jeg ikke det bliver aktuelt denne aften, eller på denne tur, hvis jeg skulle komme til at bruge teltet mere. Solskinsøen er proppet med turister og eftersom coronaen stadig sætter begrænsninger for hvor mange man må være på hvor lidt plads, så vil jeg spille lidt på det kort, hvis en sur lokal svinger forbi. Desuden er jeg på ingen måde typen som sviner, tænder bål hvor man ikke må, genere andre vandrende eller forbipasserende eller sådan nogle ting. Jeg passer mig selv og nyder naturen og dens stilhed.
Når du går fra Svaneke havn, er denne model af Svanen opstillet. Svanen var kendt som det største, smukkeste og hurtigste skib, som blev bygget i Svaneke. Svanen blev bygget i 1857.
Svaneke Røgeri til venstre og vagtbod skanse til højre. Ganske få røgerier kan vist sige at de er beskyttet af kanoner.
Vige lystbådehavn i forgrunden, til venstre i horisonten kan Svanemøllen ses og til højre er det Svaneke vandtårn som går op i en spids.
Vige lystbådehavn.
Da regnen er stilnet af og jeg igen kan komme ud af teltet, så bliver der sat vand over til kogning. Desværre er der jo på ingen måde mulighed for at hente vand nu her og jeg kan godt se at jeg ikke bare kan lave ekstra kaffe, eller slukke tørsten senere, med den mængde vand som jeg har tilbage. Da vandet koger og bliver det hældt ned i den pose med frysetørret mad, så ved jeg at om ca. otte minutter, så er der pludseligt er en rigtig lækker omgang “Chili Stew with beans” fra “Real Turmat” og en lunken Tuborg fra i går, klar til aftensmad. Primitivt, men fy for pyffer, det er luksus.
Festivalteltet er sat op og regnen er så småt ved at stilne af.
Festivalteltet passede fint i bredden, men liggeunderlaget blev klemt lidt sammen i længden. Det var jo trods alt også kun for måske én nat.
Aftensmad med udsigt. Det kogende vand er her netop fyldt i og nu skal jeg så bare vente otte minutter, så er der fantastisk aftensmad.
“Er det ikke bare sådan noget kedeligt pulvermad?” Spørg rigtig mange om, men bedøm selv ud fra billedet. Jeg kan 100% sige at jeg ikke er hverken sponsoreret, eller lignende, men Real Turmat, det er altså mere end godkendt.
Brændende varm omgang chiligryde med bønner og en lunken Tuborg til.
Efter aftensmaden slæber jeg luftmadrassen ud på græsset og hæver den lidt oppe ved hovedet, så jeg kan ligge i den varme aftensol og kigge ud over havet til endnu en af de smukke solnedgange. Tankerne flyver i et mylder rundt i hovedet, med både idéer og planer for fremtiden. Men tre dybe vejrtrækninger sørger for fred og ro. Jeg er ved at døse hen, så med ét tager jeg beslutningen. Ind med liggeunderlaget i teltet og så gøre alt natklar. Klokken ni har jeg børstet tænder og alt er gjort klar til natten og den efterfølgende morgenstund. Fra liggeunderlaget kan jeg inde i teltet se solen gå ned i horisonten, mens en kajakroer kommer sejlede ind imellem det høje græs, i mit udsyn. Hver aften lægger jeg i soveposen på en ny lokation, med et nyt og fantastisk glansbillede, at falde i søvn til.
Luftmadrassen er smidt ud på græsset og aftensolen kan nydes liggende.
Ulovlig, men fantastisk flot lille plet, som blev mit overnatningssted for natten.
Solnedgang på luftmadrassen.
Solnedgang på luftmadrassen.
Udsigten fra teltet.
Det kræver altså noget at lyne ned for natten, men den her udsigt fra soveposen.
Søndag, 26. juli – 2020
