Fra Boderne til Snogebæk

 

 

Tidligt op og ud på stierne

Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde stilheden, samt en god kop morgenkaffe. Men jeg er typen der normalt står tidligt op på mine vandringer, både fordi jeg ikke kan sove længe når jeg er ude i naturen, men især også fordi jeg hellere vil tidligt op og vandre i morgentimerne, for at komme tidligt ind på overnatningspladsen, kontra sent om aftenen. Da jeg har spist morgenmad, drukket morgenkaffen, børstet tænder og fået vand i hovedet og står med rygsækken på, er klokken kvart i otte. Der er fortsat stille på pladsen og kun få har stukket hovedet ud af teltet, inden jeg snører støvlerne. Jeg står lidt og bare betragter lystbådehavnen i Boderne og det er virkelig en lille idyllisk flække, hvor ikke mange turister lægger vejen forbi, hvis man altså ikke vandrer på Kyststien.

 

Fantastisk sted at spise morgenmad, med udsigt til Boderne lystbådehavn. Billedet er taget lige inden jeg startede dagens vandring.

 

 

Vandring på skydebanen

Jeg var forberedt på at jeg skulle igennem militærets skydebane og flere lokale som jeg mødte allerede i går, gjorde mig også opmærksom på det. Men der er intet at frygte fordi militæret træner ikke på denne tid af året og hvis de gjorde, så ville der være flere tegn på at man skulle holde sig væk. Men jeg kigger dog lidt en ekstra gang hvor jeg går, da der flere steder ligger ammunition fra øvelser og ligesom man ikke skal pille ved fyrværkeri som ligger efterladt, så skal du dælme heller ikke pille ved kugler fra et skydevåben. Det ændrer dog ikke på at oplevelsen er ret speciel og giver en følelse af jeg nu bevæger mig ind på ukendt grund. Lidt ligesom da jeg på min pilgrimsvandring kravlede over et to meter højt hegn i Frankrig og bagefter fandt ud af det var et lukket jagtområde. Jeg var dog ikke klogere end jeg et par håndfulde kilometer senere, gjorde præcis det samme igen. Denne gang var det så bare et lukkede vildsvine område til jagt. Det var til gengæld lige spændende nok, men klart en fed oplevelse at have med i bagagen. Jeg ved ikke hvorfor, eller hvor jeg får tankerne fra, men da selve skydebanen kommer til syne, så falder mine tanker på de frihedskæmpere som blev stillet på en lang række, for at kigge direkte på sin kommende morder og et geværs løb, i de sidste sekunder af deres liv. Det kan muligvis godt være fra historien på Gendarmstien, eller bare min fascination af de danske frihedskæmpere generelt. Men jeg synker en ekstra gang og nynner melodien fra ”Altid frejdig når du går”, da jeg passerer målet på skydebanen.

 

Dagens vandring er startet og skiltene viser vejen frem.

 

Velkommen på skydebanen.

 

Raghammer skydeterræn.

 

Raghammer skydeterræn.

 

Raghammer skydeterræn.

 

Raghammer skydeterræn.

 

Raghammer skydeterræn.

 

Bakkarøgeriet havde desværre ikke åbnet endnu, da jeg svingede forbi.

 

 

Dueoddes alt for fine sand

Jeg må have overset et skilt, tænker jeg. Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal vandre så langt på stranden, hen mod Dueodde. Men den skulle altså være god nok, ifølge skiltningen. Jeg vil dog ikke anbefale at man vandrer så langt på stranden med stor oppakning på, hvis det kan undgås og det kan det altså nemt. Men mit stædige sind, er ikke til at rokke ved. Bagerst inde i hovedet kan jeg høre en stemme ”Der er kun én vej og det er fremad. Du har været igennem noget som var langt værre end dét her” og det er jo rigtigt nok. Men derfor er vandring på sand, virkelig ikke noget jeg kommer til at dyrke fremover, bare fordi jeg har vandret langt tidligere. Jeg spejder efter Dueodde fyr i horisonten og da det store fyr kommer til syne, ved jeg godt at jeg kommer til at ændre i dagens vandreplan. ”Jeg skal eddersparkeme op i det fyr dér” og når først en plan har fået groet sig fast i min bevidsthed, så er den urokkelig. Så jeg kæmper mig over klitter og igennem endeløse stier i sand, for endelig til sidst at stå foran det 47 meter høje fyr. Vil du op i fyret og have en ret fantastisk udsigt udover Dueodde, så koster det 10 kr. og det er altså ret godt givet ud. Selv når du skal gå op af de 196 trappetrin, med halv ømme stænger, så er det virkelig det værd. Da jeg er kommet helt op i toppen, befinder jeg mig 50 meter over jorden og det ligner på ingen måde det ellers nemt genkendelig danske landskab.

 

Fantastisk vandrespor på vej mod Dueodde.

 

På vej ind i skovens dybe ro, inden Dueoddes fine hvide sand overtog.

 

På vej til Dueodde fyr, men først lige et hårdt stykke på stranden.

 

“Vær opmærksom: græssende dyr i indhegningen” Læs altid skiltene og respekter både naturen og dyrene.

 

Jeg elsker simpelthen vandrespor som dette. Det er primitivt, underlaget er perfekt og jeg føler mig tættere på naturen, end når jeg vandrer på en sti af asfalt, sten eller lignende.

 

Geografisk knudepunkt. På Sydbornholm finder du geografiske knudepunkt hvor den 55. nordlige breddegrad og den 15. østlige længdegrad mødes.

 

Syv kajakker på tur, langs den Bornholmske kyst.

 

Alene på stierne ind igennem skoven.

 

Dueodde fyr ude i horisonten til højre og til venstre er Bornholmertårnet.

 

Dueodde fyr set fra klitterne.

 

Udsigten fra toppen af Dueodde fyr.

 

Udsigten fra toppen af Dueodde fyr.

 

Bornholmertårnet set fra toppen af Dueodde fyr.

 

Det fineste hvide sand, til grønne skove, et mørkeblåt hav og himlen i den lyseblå nuance.

 

Udsigten fra toppen af Dueodde fyr.

 

Vandring på Dueodde strands fine hvide sand. Husk lige solbrillerne hvis du skal vandre langs kysten. Sandet skær i øjnene, på en solrig dag.

 

Farvel til strand og det fine hvide sand, nu ligger Snogebæk lige om hjørnet.

 

 

Ankomsten til Snogebæk shelteret

Fra Dueodde fyr til Snogebæk er der ikke synderligt mange kilometers vandring og det går heldigvis ikke alt for meget langs stranden. Men her kunne man igen også have taget stien længere inde i landet og dermed undgået det fine bløde sand ved Dueodde. Men igen, jeg er stædig og når jeg først er besluttet på at vandre på stranden, så bliver det stranden.

 

I Snogebæk ligger et shelter nede ved havnen og på trods af et lidt udenfor Nexø, er det sidste shelter indtil jeg når Østerlars. Da jeg kommer frem til shelteret er fingrene krydset og en enkelt bøn er bedt om, at shelteret ikke er fyldt. Klokken er kvart i to og jeg har gået 22 kilometer i dag, så der er gode muligheder for at de fleste andre vandrende ikke er kommet frem endnu. Da jeg runder havnen og kan se shelteret, bander jeg indeni. Der sidder to ved shelteret og drikker et par øl. Jeg spørg om de skal sove her og da svaret er nej, så svarer jeg med det samme kontra med ”jamen fantastisk, så er der jo rigeligt med plads til mig”. De kigger lige op en ekstra gang og ligner to som tænker ”satans, nu kan vi ikke være i fred her”, men kort efter åbnes samtalen op. Det er et lokalt brødrepar som har aftalt med nogle venner samt familie, at de skal grille her ved shelteret og drikke nogle øl sammen. Fred være med det, tænker jeg. Så længe jeg har et sted at smide min madras og sovepose, så skal alt nok gå.

 

Kutymen ved ankomsten er at smide rygsækken, strække ud og derefter pakke rygsækken ud og gøre klar til natten, så kan jeg slappe af med ro i sjælen resten af dagen. Mens jeg pakker ud, falder jeg lidt i snak med brødreparret og de lover at holde øje med min rygsæk og grej mens jeg sætter kursen mod det lokale røgeri, ”Snogebæk røgeri”. Nu skal jeg ikke bare smage de lokale våde varer, men også en god omgang røget fisk. Da jeg står foran et hav af røget makrel og laks spørg ekspedienten hvad det skulle være og jeg kvittere med et kækt ”én af hver tak!”. Han kigger lige op og løfter øjenbrynet en ekstra gang og så begynder vi begge at smågrine. Han har regnet mit bluf ud, fordi så stor en mængde fisk kan ingen vist spise. Jeg ender med en varmrøget laks med chili og en makrelfilet med krydder. ”Uheldigt” nok ligger der et lille street food område tæt på havnen og der kan jeg lige skimte en iskold fadøl blive serveret til en kunde. Tre sekunder efter står jeg i kø til en iskold utrolig lidt lokal Heineken og lig så yderligere tre minutter oveni, så sidder jeg på en bænk på Snogebæk strand og har et solidt eftermiddagsmåltid foran mig. Er du Vimmersvej det smager, så englene synger!

 

Det lille “street food” område. Pharfar’s grillstâua sørgede for en iskold most fra fad.

 

Snogebæk røgeri.

 

Snogebæk røgeri.

 

Snogebæk røgeri.

 

Snogebæk røgeri.

 

Snogebæk røgeri.

 

Altså jeg kan stadig høre englene synge, efter dette her måltid. Fantastisk røget fisk fra “Snogebæk røgeri”.

 

Da fisken er spist og skyllet ned med den iskolde fadøl, så vender jeg tilbage til shelterpladsen. Selskabet er nu blevet betydeligt større, grillen er startet og et bål er blevet tændt. Jeg sidder inde i shelteret og selskabet sidder ude foran bålet, som bliver fodret med grene og andet, der muligvis ikke burde være lagt på bålet. Da stortset hele selskabet siger farvel omkring halvsekstiden, spørger de om jeg ikke vil have deres rester af aftenmaden. Det siger sådan en madglad jyde som mig ikke nej tak til, så der bliver stillet to beholdere med salat og dressing, to bøtter med kartoffelsalat og en pakke brød foran mig. Jeg kommer hvert fald ikke til at gå sulten i seng i dag. Den ene af brødrene har fået en øl eller tre for meget denne aften og selvom resten af selskabet har forladt shelterpladsen, så bliver han for at snakke. Jeg elsker at snakke med lokale og generelt skæve personligheder, men efter to en halv times fuldemandssnak, er mit hoved altså også klar til lidt ro. Ligesom jeg troede at der skulle til at blive lidt stille, rykker et nyt selskab tættere på shelteret for at få det sidste af aftensolen med. Der bliver skruet op for de medbragte højtalere og skålet. Jeg kan høre inde fra shelteret at jeg pludseligt er samtaleemnet, for det nye selskab. Så i stedet for at gemme mig, så stikker jeg hovedet ud og siger ”bare rolig, bare fordi jeg er alene, så er jeg altså ikke en sær snegl”. De normale spørgsmål presser sig på og jeg svarer altid, selvom jeg har fået stillet de samme spørgsmål flere år i træk nu. Samtalen varer ikke ret lang tid før de overvejer at gå videre og inden de forlader pladsen, stikker en af kvinderne hovedet indenfor i shelteret. ”Vil du ikke have vores gin? Vi kan ikke nå at drikke den”. Jeg flyver op og tror ikke mine egne øjne da næsten en hel flaske Finsbury og to flasker tonic, bliver stillet foran mig. Godt nok er de lokale 99/100 gange gæstfrie hvorend jeg kommer hen i verden, men det er sjældent at jeg både får aftensmad samt en lille skid på, helt gratis.

 

Ekstra aftensmad til den sultne vandrer. Tak for måltidet til de lokale, fra Snogebæk.

 

Shelterpladsen set udefra broen, på Snogebæk havn.

 

Shelterpladsen set udefra broen, på Snogebæk havn.

 

Broen og den lille havn i Snogebæk.

 

Det flotte shelter på Snogebæk havn, som desværre har en eller flere rottereder under terrassen.

 

Så er der redt op til natten i shelteret.

 

Så var der også til en solid aften drink. Igen, tak for jeres gæstfrihed i Snogebæk.

 

Så solnedgangen bliver set med en god gin i hånden og maven er mere end fyldt. Godt nok kan man høre musikken fra ”Sørens” som er et nærliggende værtshus og flere festglade unge på græsplænen bagved, da de ikke er gamle nok til at gå på værtshus. Men jeg lægger mig mæt og glad i soveposen og for anden dag i træk, falder jeg i søvn med et stort smil på.

 

Snogebæk havn lyser op om natten.

 

Næsten alle billeder fanger ikke momentet fuldt ud og selvom der er skruet lidt på farverne på dette billede, så nærmer det sig ikke virkeligheden. Det var en super flot solnedgang på Snogebæk havn.

 

 

Lørdag, 25. juli – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...