Fra Rønne til Boderne

Med offentlig transport til Køge

Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7. klasse på Hattingskolen. Jeg tager rygsækken på og bevæger mig mod Rødovre station, for at tage en bus derfra til Friheden station, hvor jeg så tager et tog til Køge station. Turen tager ikke mere end en lille time, fra Rødovre til Køge. Toget fra Friheden station til Køge station er fyldt med unge mennesker, som alle ligner nogle der skal til fest. Jeg sidder så der med en rygsæk på de omkring 15 kg og allerede drømmer mig hen i eventyret.

Rygsækken er pakket til eventyret på Bornholm.

Klokken 22:40 står jeg af på Køge station og går det lille stykke ned til havnen. Jeg har brugt tilbuddet om gratis indenrigsfærger for gående i juli måned og så snart min billet bliver scannet ved havnen og jeg går ombord på færgen, får jeg mine penge retur. Det er ikke ligefrem fordi det er en billet som ville have væltet budgettet (jeg skulle ligge 298kr ud som et depositum), med jeg elsker at tage på eventyr i en uges tid, for det samme som nogle bruger på en ganske almindelig fredag aften i byen.

Tidligt fremme ved færgen.

Da færgen først sejler klokken 00:30 fra Køge havn og jeg allerede er der klokken 23:00, er jeg en af dem som kommer først ind på den forholdsvis nye færge ”Hammershus”, der siden 1. september 2018 har sejlet mellem Køge, Rønne og Sassnitz. Færgen har plads til 720 passagerer (dog ikke i coronatiden) og der er knap 100 gratis køjesenge til de første på færgen, som ikke har bestilt kahyt. Selvfølgelig har jeg ikke bestilt kahyt, når der er gratis køjesenge og jeg er da også anden person oppe i sovesalen. Der finder jeg hurtigt en god seng, med stikkontakt tæt på. Turen tager 5 timer og 30 minutter, så da soveposen er rullet ud, bisserne er børstet og sovesalen er faldet til ro, falder jeg i en god og dyb søvn.

Op mod 100 gratis sengepladser er der ombord, på Hammershus.

Soveposen er pakket ud og tænderne er børstet, så er god søvn intet problem.

Ankomsten til Rønne havn

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg havde alligevel sat en alarm for ikke at sove over mig på færgen. Det var selvfølgelig totalt unødvendigt og jeg vågnede da også en lille halv time før, at den skulle have vækket mig. Jeg kan fra min køjeseng se solen stå op og Bornholms kyst er i sigte. Jeg nærmest flyver ud af soveposen for hurtigt at få tisset af, vand i hovedet og børstet tænder, inden jeg står ude på dækket og kigger ind på netop den kystlinje, som jeg snart skal vandre på.

Klokken lidt i seks sejlede vi ind i Rønne havn.

Rønne havn med færgen Hammershus.

Klokken rammer præcis 6, da vi ligger til i Rønne havn og igen er jeg hurtigt fra dækket og væk fra havnen. Jeg har lige et par småting som skal købes i Rønne, inden jeg rigtigt kan starte vandringen rundt om øen. Derfor runder jeg lige den lokale Netto, da den åbenbart er eneste indkøbsbutik som har åbnet klokken 6, på nær tankstationen og bageren hvor alle de andre fra færgen stiller sig i kø, for at få morgenmad.

Dråberne fra regnen som må være kommet i løbet af natten, sidder stadig på blomsten her i Rønne midtby.

Rønne H er et nuværende hotel i Rønne, men engang var dette en togstation, med to perronspor og et læssespor.

Tilbage i de gamle dage. Et af mine første sort/hvid billeder.

Jeg får købt lidt brød og makrel til morgenmaden, samt en lokal øl fra Svaneke Bryggeri til ankomsten ved shelteret, senere på dagen. Efter jeg har betalt for mine varer i Netto, runder jeg lige Rønne fyr og Sankt Nicolai kirke.

Rønne fyr.

Sankt Nicolai kirke i Rønne.

Begge bliver dog kun betragtet udefra, da benene vil ud på kyststien og det vil jeg faktisk også bare gerne selv nu her. Jeg når kun lige ud af selve Rønne by før jeg møder mit første Kyststien skilt og så rammer den her lykkefølelse mig indeni. Den her lykkefølelse som jeg virkelig har fået ofte det seneste halvandet års tid, under mine vandre eventyr. Da jeg første gang ser havets nærmest sydlandske lyseblå farve, blandet med den mere mørkeblå på det mere dybe vand, så stopper jeg op og suger en god lunge luft ind igennem næsen. Det her lugter af eventyr og frihed.

Mit første “Kyststi” skilt på ruten, som jeg allerede fik øje på lige ved Rønne Kirkegård.

Fint besøg på Rønne kirkegård.

Kastellet set udefra kyststien.

Idyl på vandrestien.

“Da jeg første gang ser havets nærmest sydlandske lyseblå farve”

Jeg er ikke den store blomsterkender, men jeg tror denne orkide hedder “Hyldegøgeurt”.

Ned og vandre i det bløde sand..

Vandring på sandstrand med oppakning, det ikke lige mig

Flere steder på nettet skriver andre vandrer om at vælge at gå på stranden forbi Bornholm lufthavn, så det skulle jeg da selv prøve. Men selve ruten fra Rønne mod uret, foregår rigtig meget af vandreruten på stranden i løst sand, på våde løse sten, på runde usikre sten og enkelte steder går ruten faktisk ude i vandet, under højvande.

Omgivet af natur på Kyststien.

Jeg mødte mange harer på mine første vandredag fra Rønne.

Kyststien er stortset hele vejen, rigtig flot markeret.

Når man vandrer oppe i klitterne og har denne udsigt til højre for sig, på meget af ruten. Så er det altså en fornøjelse.

Flere steder er fremkommeligheden rigtig flot. Andre steder skal man lige trække vejret dybt.

Ren bounty strand på Bornholm.

Klipperne har mange steder en hel farvepalet på sig.

Bare følg kysten, så kan det ikke gå helt galt.

Det ligner jo ikke ligefrem Danmark, men flot, det er det!

Stykket langs Rønne lufthavn. Pludseligt forsvandt stien efter hvad der lignede et jordskred. Heldigvis var der lavet en alternativ rute, så man kunne komme ind på en mere fremkommelig sti.

Vandring langs Bornholms lufthavn.

Ned på stranden igen.

Det må have været højvande da jeg gik fra Rønne fordi det var godt nok noget af en opgave, som jeg var kommet ud på. Jeg mødte ikke én anden vandrer med rygsæk på stranden og jeg forstår godt hvorfor mange vælger at springe denne del af Kyststien over, hvis man ikke er lige så fanatisk med at ”gennemføre” en vandrerute fra start til slut, som jeg er. De lokale jeg mødte, trak alle på smilebåndet over at jeg havde valgt at vandre den del på stranden og flere grinte direkte af mig. Jeg forstår dem jo godt, fordi bare tanken må have været hylende morsom, når man tænkte på den her solo vandrer som havde en 20kms vandring foran sig med stor oppakning og måtte slide og slæbe sig frem med vand i støvlerne og våde bukseben fra det høje tæt bevokset siv på stranden.

Våde glatte klippesten og vidst også stor garanti for våde sokker, efter vandring i vandkanten det meste af dagen.

Langs havet sad utrolig mange af skarver og tørrede deres vinger.

Solsorten får og jeg spiste vores middagsmad midt på ruten.

Kan man andet end stoppe op og nyde sådan en udsigt?

Stien går meget af første dagen på strand, men nogle gange bliver man også skånet og får lov at få en pause fra det hårde stykke på sand.

Men lynhurtigt var jeg tilbage på stranden igen.

Det var altså ikke alle steder at det var muligt at indgå våde sokker.

Jovist, jeg bandede da allerede efter et par kilometer sandet langt væk, men jeg kløede på og forsatte, fordi sådan er det. Der var jo ingen der havde lovet mig, at det ville være nemt og hyggeligt hele vejen. Nogle gange skal man kæmpe sig frem og gennemgå hårde dage på ruten, hvor man bander eller er ved at give op, for at blive belønnet allermest ved ankomsten til overnatningspladsen og det blev jeg allerede på førstedagen.

Omkring Rønne så jeg flere svaner og unger, end jeg tidligere har gjort i Danmark på mine vandreturer.

Forhindringer undervejs, men der er kun én vej og det er fremad.

Fantastisk flotte klipper som man vandrer forbi på førstedagen.

Svanerne trak sig lidt i vandet, da jeg kom larmede forbi.

Stræk som dét her, det er ren meditation for sjælden.

Så var der garanti for våde bukseben og strømper igen. Vandresporet var godt groet til her på strandstykket, men jeg vil heller ikke anbefale at vandre hele vejen langs stranden. Det synes jeg ikke det var værd.

Men selvom der er godt skiltet, skal man nogle gange lige holde øjnene åbne.

Strandbar, desværre bare uden bemanding.

En af de bedste shelterpladser, jeg nogensinde har oplevet 

Jeg havde længe håbet at den lille kystperle Boderne snart ville dukke op i horisonten og da den gjorde, blev jeg væltet bagover. Shelterpladsen ”Kystshelterne Boderne” er klart en af de bedste shelterpladser jeg har sovet på herhjemme. De to små røde trekantede shelters med plads til to voksne i hver, bryder den lille shelterplads i sandet omkring 100 meter fra havet.

Shelterpladsen med de to små hyggelige shelters.

Shelterpladsen ligger direkte på Kyststien.

Shelterne er helt vildt flotte indeni og med en dør i hver ende af shelteret, kan man nærmest indrette shelteret som et lille hus. Gulvet i shelteret var rent og føltes nyt, ligesom resten af shelteret. Der var desuden både kost og fejebakke, tæppe og en lille madras i mit shelter.

Ekstra luksus var efterladt i shelteret til de næste besøgende.

Så var jeg rykket ind og havde fundet mig til rette. Fantastisk sted.

Lige ved siden af shelterpladsen er der en toiletbygning som hedder ”Det lille hus”, hvor det er herre og kvinde opdelt med flotte toiletforhold og mulighed for bad. Dét er eddersparkeme luksus forhold dét her, tænkte jeg. Da jeg var tidligt fremme nåede jeg heldigvis lige at smide mine ting ind i shelteret, før en bil rullede ind med en familie på fem. De skyndte sig ud af bilen og nærmest jublede da det ene shelter var frit. De fik hurtigt læsset tingene ud af bilen og så gik snakken ellers på tværs af shelterne. Jeg rådede dem til at køre bilen lidt væk fra shelterpladsen, da det ikke er lovligt eller særlig rart for en vandrer at se en shelterplads blive taget for næsen af én efter en lang vandredag, slet ikke hvis dem som har overtaget shelteret er i bil. Det gjorde de med det samme og det var vidst en rigtig fornuftig idé. Som aftenen skred frem kom flere og flere vandrende til og pludseligt var shelterpladsen til fire personer nu udvidet til syv personer i shelterne og seks telte udenfor i sandet.

“Det lille hus” ligger ikke mere end en solid spytklat fra shelteret.

Super gode og flotte forhold, af en shelterplads at være.

Boderne havn ligger også lige op af shelterpladsen.

Jeg elsker at komme tidligt frem til en shelterplads og bare nyde stilheden og benene restituere efter en hård dag på vandreruten. Den ene kaffekop efter den anden blev drukket, kun med afveksling af to halvliters øl hvor den ene var fra Schiotz og den anden fra Svaneke. Ishuset kunne byde på en kold i stedet for den varme, som jeg havde i tasken. Den varme øl fra tasken blev lagt i ”køleskabet”, som altså i dag bestod af havnen og der lå den så og kølede ned til sidst på aftenen, hvor solen gik ned.

Startede ud med en “Gylden IPA” fra Schiotz.

Køleskabet sørger lige for en kølig aften øl.

Denne her fra Svaneke bryghus “Going to India IPA”. Bestemt godkendte øl.

Jojo, der blev også drukket kaffe. Det hele kunne jo ikke gå op i øl!

Jeg elsker simpelthen Turmat. Deres produkter er klart mere end godkendte af frysetørret mad. Jeg vil klart anbefale jer at prøve en pose, ved jeres lokale Spejdersport.

Solnedgangen er startet.

Jeg tror billederne beskriver ret godt hvor lækkert det var at ligge indenfor i shelteret og bare kigge ud på solnedgangen, stjernerne og høre havets brusen bag klitterne. Jeg lukker døren til shelteret halv elleve og det sidste der slår mig inden jeg falder i søvn, er at jeg ligger alene i et shelter på Bornholm, på min første vandredag og smiler. Når jeg er i det moment, så er jeg fri og lykkelig. Dét her skal bestemt nok blive en god oplevelse, når jeg at tænke inden øjnene bliver tunge og jeg falder i søvn.

Solnedgang over Boderne.

Solnedgang over Boderne.

Mørket er kommet frem over Boderne.

Når man bare ikke kan få nok af udsigten, men døren smækker i på grund af vinden. Kreativ type for at få sit udsigtsfix.

Fredag, 24. juli – 2020