Fra Kobbel skov til Gråsten

 

 

 

Solopgang, kaffe og stilhed!

Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en lidt urolig nat. Vinden var kold og stod direkte ind i shelteret, men med mit Asivik Airmat3 7.0 liggeunderlag og min Asivik Trekker 1S sovepose fra Spejdersport, så kan jeg sagtens holde varmen med en hue på. Men jeg vågner trods alt lige et par gange og kigger ud i natten, eller for at vende mig om på den anden side og så falde i søvn igen.

 

Solopgangen klokken 6:13, under 50 meter fra shelteret.

 

Da jeg igen åbner mine øjne, ved jeg godt chancerne for at sove videre, er minimale. Jeg vågner nemlig ved at manden holder sig til deres plan om at stå op klokken fem, så det er lyst udenfor, koncerten fra det morgenfriske fugleliv er startet og som altid når man vågner i sin sovepose, så skal man tisse som man havde holdt sig i flere dage. Problemet er bare at mit venstre ben hen over natten, åbenbart er gået hen og blevet lam. Jeg kunne godt mærke det trak lidt i lysken igår, men jeg huskede at strække ud flere gange, da jeg ankom til shelteret. Det gør ondt, sådan en smerte og ømhed der kan give ryk hele vejen op igennem kroppen, hvis man laver en forkert bevægelse. Men jeg kommer ud af shelteret og finder et spot hvor jeg kan strinte i fred, med udsigt til havet. Det er sgu godkendt, det er bare ikke godkendt at jeg skal holde ved et træ for ikke at miste balancen, mens jeg tisser. Hvordan i alverden skal jeg vandre videre herfra, når jeg ikke en gang kan støtte på mit ben, mens jeg står stille? Jeg får dog humpet tilbage til shelteret, sætter vand over til kaffen og hælder neskaffe op i koppen. Imens vandet når kogepunktet forsøger jeg både at strække langsomt ud og varme min lyske op, men den er utrolig øm og brokker sig efter den lidt ærgerlige afslutning på vandringen igår. Men man lærer hver dag og selvom jeg har vandret fra Danmark til Spanien, så er man altså ikke fejlfri, hvilket også ville være kedeligt.

 

Kaffe, solopgang, vindstille og duften af havet. Terapi for krop og sjæl.

 

Min far har altid lært mig at dummer du dig, så kan du ligeså godt få det sagt med det samme og grine af det, kontra forsøge at skjule det, fordi frem skal det nok altid komme, så her kommer det. Selvom jeg har fået havregrød stortset hver morgen igennem min vandring fra Skagen til Padborg sidste år, så har jeg åbenbart glemt hvordan man laver det. Jeg har aldrig været fan af havregrød og bliver det heller ikke, men herude i naturen er havregrød bare så simpelt at gå til og med nødder og Nesquik pulver på toppen, plejer det at ryge nogenlunde ned. Men i dag kom det ikke ned, det kom op igen. Jeg aner stadig ikke hvordan eller hvorfor, men jeg tog muligvis en stor teskefuld salt i min havregrød og det skal man lade vær med. Jeg får havregrøden ind i munden, tygger to gange og ud ryger det hele igen. Men dum som jeg er, så tænkte jeg ”det var da mærkeligt, det kunne jeg da godt spise sidste år” og tog en mundfuld mere, selvfølgelig med samme resultat som før. Havregrøden bliver smidt ud og jeg humper ned til stranden og finder en stor sten at sidde på. Lysken driller, men kaffen varmer kroppen op og sørger for lidt overskud og positivitet til krop og sind. Solen bager mig i ansigtet, havet er total blikstille og duften af den friske morgenkaffe spredes med den salte duft fra havet. Dét her, det er idyl og jeg kunne sidde her mange timer, bare lade tankerne flyde og nyde livet.

 

Shelteret som ligger ved Kobbel skov og hedder “Gendarmstien ved Frydenlund”, kan klart anbefales! Men husk der ikke er toilet indenfor to kilometers afstand.

 

Shelteret som ligger ved Kobbel skov og hedder “Gendarmstien ved Frydenlund”, kan klart anbefales! Men husk der ikke er toilet indenfor to kilometers afstand.

 

 

Øm lyske, vabler men stadig højt humør

Men klokken otte forlader jeg det lille shelter i Kobbel skov og bevæger mig vestpå, mod Padborg. Jeg har omkring 23 km til Gråsten, hvor jeg har et shelter i tankerne. Det første stykke af Gendarmstien går langs stranden efter Kobbel skov og det bløde, tunge sand sætter virkelig gang i lyskens brokkeri, men det skal bare varmes op, eller som min far sikkert ville have sagt ”det skal løbes væk”. Jeg sætter tempoet gevaldigt ned i forhold til i går, men med en betydelig kortere dag og hvor jeg har været tidligere i gang, så er der heller ingenting jeg skal nå. Jeg holder en mini pause for hver time, som jeg har vandret og den maks. tyve minutter lange pause består så af en halv liter vand, en myslibar, udstrækning og luftning af tær. Det er dog allerede under dagens anden pause at jeg må prikke hul på to vabler, som begynder at danne så meget væske at det kan mærkes i hvert skridt, som jeg tager. Jeg har ikke fået købt kanyler eller desinfektion, så jeg trækker vejret dybt ind og river så selv et lille hul i huden, hvor væsken kan løbe ud og bagefter sætter jeg så et stykke sportstape henover. Ikke den optimale måde at gøre det på, men efter 4.000 kms vandring sidste år, så kender jeg efterhånden rutinen til at behandle mine fødder, så de kan komme igennem selv den mest uoverskuelige vandredag.

 

En del af Gendarmstien går også langs stranden. Her efter Kobbel skov er der et par kilometer langs stranden.

 

En del af Gendarmstien går også langs stranden. Her efter Kobbel skov er der et par kilometer langs stranden.

 

Den stadig morgenfriske sol, spejler sig i havet.

 

Det er ikke kun tungt sand, som man skal vandre igennem her på Gendarmstien. Det kan også være løse sten på stranden, ikke verdens fedeste underlag med ømme fødder.

 

Fra sandede underlag på stranden, til det hårde stenene underlag, så op igennem skoven og videre ud på en kort afstikker på…

 

Grusvej, som går lidt inde i landet, inden man bevæger sig ud mod kysten igen.

 

Men når man inde i landet får den her udsigt at vandre til, så klager man bestemt ikke.

 

Jeg har altid lovet at være hudløs ærlig, som også er en del af mit personlige mantra når jeg skriver om mine eventyr, så det er jeg også her. Jeg var brugt og noget vakkelvorn i det under min vandring fra morgenstunden og hvor dumt det end måtte lyde, så finder jeg en vis tilfredsstillelse i, at jeg kæmper mod min egen krop. Der hvor kroppen beder om pause konstant, hvert skridt kan mærkes og sindet kæmper mod dig. Det lyder mærkeligt og uforstående når jeg læser det op for mig selv, jeg ved det godt, men jeg elsker at udfordre mig selv og skubbe mine personlige grænser og se hvor langt min krop kan presses.

 

Kunstværket “Tegl og Sejl”.
“Grænseoverskridende kunstværk til minde om fortids samspil mellem teglværker og småskibsfart ved Flensborg Fjord. Vidnesbryd om nutids samhørighed over grænsen. Rejst i 2003 på eget initiativ. Udført af kunstneren Ulla Viotti.
Anden del af kunstværket er rejst på stranden ved Westerholz.

 

Pause ved Brunsnæs, hvor de to første vabler blev tømt for væske.

 

Kort efter Brunsnæs mødte jeg det her lille søde røde egern, som blot sad og observerede mig fra træet.

 

På trods af jeg har min egen kamp i gang indvendigt, så er der på Gendarmstien altid overskud til at kigge op og hilse på alle som kommer imod mig på stien. Det er måske ikke alle jeg lige stopper op og snakker med fem minutter, men det er alle som minimum lige får et ”mojn, god tur”, selvom det så ikke altid kommer den anden vej.

Altså det er jo praktisk talt næsten umuligt at være sur, når man er på tur, ikke sandt?

 

Idyl på Gendarmstien, man bliver jo næsten tvunget til en pause med den udsigt.

 

Jeg har desværre ikke helt kunne finde nogle oplysninger, på det her lille fyr. Men smukt, dét er det.

 

 

Dejligt shelter med godt selskab

Da jeg går over Egernsundbroen ind til Gråsten, er min største bekymring om shelteret mon er fyldt og jeg nu skal i gang med at vandrer yderligere kilometer til næste shelter, eller om jeg skal kigge på overnatningsmuligheder indenfor i nat. Jeg ved ikke hvorfor, men når jeg kommer i nærheden af det sted, som jeg har valgt som dagens slutpunkt, så sætter jeg tempoet lidt i vejret. Ligesom den sidste kilometer er hvor jeg indhenter ”det tabte” og sikrer mig en plads i shelteret. Det samme sker i dag og da jeg går igennem den lille strandpark og ser at shelteret er tomt, så bobler det indeni. ”Kæft hvor fedt, hva?!” siger jeg højlydt, ligesom andre i nærheden var enige med mig. I dag tror jeg faktisk at min lille slutspurt gjorde en forskel, fordi jeg har ikke siddet i shelteret mere end femten minutter før to kvinder kommer gående stille hen mod shelteret. Det er Camilla og Mette, som grundet coronakrisen har været nødsaget til at droppe Bali og som plaster på såret, nu går Gendarmstien i Sønderjylland. Som altid når man er ude i naturen, så møder man bare andre mennesker på en langt mere afslappet måde og der går da heller ikke mange minutter, før snakken er i gang. Efter omkring ti minutters snak spørg Mette om jeg skal sove i shelteret og hvis ja, om der så er plads til dem også? Jeg smågriner lidt over spørgsmålet, fordi det burde være en selvfølgelighed at man deles om shelterne, når de ikke kan bookes, men som jeg allerede selv har prøvet, så er det ikke altid en selvfølge herude.

 

 

Mette og Camilla har passeret en af de nærliggende huse, hvor en flok unge mennesker holder deres eget lille alternativ til Roskilde festival og derfor både har gang i glidebane, massere af øl og højt musik. Nogle gange kan kaffe være lækkert, men en iskold øl, det ved man bare er en sikker vinder, efter en dag med rygsæk og vandresko. Så kvinderne foreslår at de jo kan gå hen og høre om de ikke må købe et par kolde øl og jeg tror næsten ikke mine egne øjne, da de allerede efter små ti minutter kommer tilbage med fire kolde øl. De bliver selvfølgelig knappet op med det samme og en synkront ”skål” bliver sagt i shelteret. Da sulten begynder at trænge sig på, laver vi hvert vores frysetørret mad. Jeg nupper en Chili Con Carne fra Turmat og meget bedre frysetørret mad fås altså bare ikke. Man kan nærmest mærke energien strømme tilbage i kroppen, når man får et varmt måltid ned og når det ikke bare er sådan noget pulvermad, men faktisk rigtige råvarer, så er pengene altså givet ustyrlig godt ud.

 

Månen lyser havet op og ikke mange minutter efter vi kom tilbage til shelteret, blev der stille i soveposerne.

 

Hen på aftenen børster jeg tænder, går op til toiletbygningen og får tisset af, for så at gå ned forbi havet. Camilla og Mette går også med derned, men soveposerne trækker efter en god vandredag og inden længe går vi alle i posen og der bliver stille i shelteret.

 

Onsdag, 1. juli – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...