Fra Skovby til Kobbel skov

 

 

Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby

Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men efter et hurtigt bad og vandrebukserne er kommet på, så begynder den gode følelse at ramme kroppen. Vi svinger ud af indkørslen lidt over seks og så starter eventyret rigtigt.

Vi sidder i bilen, radioen kører på P3, kaffen damper stadig fra kruset og det smurte rundstykke fra Lagkagehuset, med smør og ost bliver nydt fuldt ud, mens vi kigger udover vandet under Alssundbroen. Kroppen sitrer som altid lige før et nyt eventyr, denne gang er det dog ikke ukendte udenlandske himmelstrøg, som skærper mine sanser, det er #baredanmark. Jeg har selvfølgelig sovet de obligatoriske tre timer, som jeg åbenbart kun har krav på før et nyt eventyr, men alligevel er overskuddet stort og jeg føler virkelig at jeg er forberedt og klar. Da vi kører fra Alssundbroen og det sidste stykke til Skovby, er der lidt stille i bilen. Den der stilhed før stormen og man endelig prikker hul på boblen indtil eventyret og man så pludseligt står midt i alle de nye indtryk, som kan virke som et stort stormvejr, inde i hovedet. Der hvor man lige trækker vejret dybt ind og forsøger at holde styr på det hele. Der er kun mig og min mor foran skiltet som viser at dette er Gendarmstiens start/slut punkt, i forhold til hvilken retning som du vælger at gå den. Jeg har valgt at gå den modsat rigtig mange andre, nemlig fra Skovby til Padborg. Det skal helst altid være lidt anderledes med mig og på den måde møder jeg langt flere på stierne, som vil snakke. Så hører man lige den gående som kommer imod én om hvordan de næste fem kilometer er, hvordan fødderne har det eller bare et simpelt “Mojn, god tur!”.

 

Rundstykke med ost under Alssundbroen.

 

Jeg har jo ingen tvivl verdens bedste mor, når hun gider køre mig sydpå et par timer, bare for at smide mig af ude midt i ingenting og så selv køre retur nordpå igen. Derfor får hun også et kæmpe kram, inden jeg vinker farvel og starter min vandring mod Padborg.

 

Verdens bedste mor!

 

 

Endelig alene i naturen igen

 

Start/slut punktet på Gendarmstien ved Skovby.

 

En halv rundstykke i munden og klar til start!

 

Da min mor er rullet væk fra den lille landevej med få huse, så stopper jeg lige op igen og ser mig over skulderne. Der er ikke andre end mig, i miles omkreds. Jeg trækker vejret dybt ned i lungerne, retter mig op og skyder brystet frem, puster luften ud og per automatik kommer det brede smil frem i ansigtet. Nu er jeg endelig alene i naturen igen! Forstå mig ret, jeg kan gode lide selskab og at møde nye mennesker, men jeg har virkelig lært at hvile i mit eget selskab og jeg føler mig godt tilpas alene. Den der følelse af total frihed, da der ikke er nogle andre end dig selv, som du skal tage hensyn til. Den frihedsfølelse er indenfor det seneste halvandet år rykket så langt ind under huden på mig, at jeg nu nærmest ser det som en del af mit DNA. Jeg troede faktisk aldrig at jeg skulle blive så afhængighed af naturen og at komme ud og vandre, men jeg ramte godt nok rigtigt med min første vandretur nogensinde, da jeg gik alene fra Skagen til Santiago de Compostela og videre ud til Fisterra i 2019, altså knap 4.000 km alene på min første vandretur.

 

Gule kornmarker og dejligt sommervejr.

 

Gendarmstien viser sig fra sin smukke side.

 

Fantastiske forhold på Gendarmstien.

 

 

Blæst bagover over vandrerute og naturen

Mobilkameraet kommer virkelig på overarbejde de første mange timer, på vandreruten. Jeg er virkelig imponeret over hvor smuk naturen er, her på Gendarmstien. Det høje gule korn på markerne, som svajer i takt med de små usynlige pust fra blæsten, eller da stien ganske kort efter starten svinger ned på stranden og man følger kysten. Det hele er så fremkommeligt og jeg har ikke tidligere set en vandrerute i Danmark, som har været så flot skiltet, som Gendarmstien er. Det er praktisk talt umuligt at gå forkert på ruten og når du passerer et Gendarmsti skilt, så kan du 9/10 gange, se næste skilt fremme i horisonten. Jeg har vandret på Gendarmstien i omkring et par timer og jeg er allerede forelsket.

 

Porten ind til total frihed og afslapning.

 

Godt med vind i det hår, som jeg ikke har.

 

Idyl på højt niveau, her på Gendarmstien.

 

Fantastisk fremkommelighed og dejligt vejr.

 

Flotte afmærkede stier. I baggrunden kan du se Siegfried Lenz´ bådhus. Siegfried var en anerkendt tysk forfatter.

 

Gule marker, hav og fugleliv på rov efter insekter.

 

 

Hybenbusken der bragte mig tilbage til min barndom

Heldigvis vælger vi ikke selv de øjeblikke, som bare altid vil stå sole klart i vores hukommelse og jeg havde næppe valgt en hybenbusk på forhånd, som noget specielt. Men da stien går langs stranden med hybenbuske på hver side, så rammes jeg igen af den følelse jeg havde på min vandring fra Santiago de Compostela, mod Fisterra. Det var første gang i vel omkring fem måneder, at jeg igen så havet springe frem foran mig og min krop stoppede med at vandre, uden jeg selv tog den beslutning. Jeg trak vejret ind, lukkede min øjne, pustede igen luften ud og kiggede op mod himlen. Dengang i Spanien, fældede jeg en enkelt tåre ved synet af havet, det gjorde jeg ikke helt her i Sønderjylland, men jeg blev ramt af noget. Det som ramte mig, var mine minder fra de faste sommerhusturer til Søndervig, med familien, mine forældres venner og deres børn. Vi cyklede to børn på én lille cykel i det løse sand på vandrestien og jeg kan stadig høre forældres råb om vi skulle holde afstand, til de stejle skrænter. Men det er duften som rammer min hukommelse og får mig til at stoppe op. Det er den salte smag i munden fra havet, som slår ind mod stranden, blandet med den karakteriske duft af tang, som har ligget og bagt på standen en varm sommerdag. Det er hybenbuskens stærke duft og tanken om hvordan vi legede krig med ”kløpulveret” som kunne klø så voldsomt, at offeret måtte blive hjemme fra skole dagen efter. Jeg kommer til mig selv og får igen gang i fødderne, men dét her øjeblik, det vil stå skarpt i min hukommelse fremover.

 

Hybenbuskene som sendte mig tilbage til min barndom.

 

 

Det kan da ikke være Danmark dét her?

Da jeg vandrer videre fra hybenbuskene og kommer lidt op i højden på skrænterne, får mobilkameraet igen lov at komme i sving. Flere gange stopper jeg op og tager en ekstra pause, bare lige ti minutter med strømperne af og total stilhed omkring mig, udover den stille brise som rammer mit ansigt. Der sidder jeg så i bare tær og kigger udover den danske sydkyst, i 25 grader og høj solskin. Danmark, du er sgu fantastisk.

 

Det kan være den bedste følelse at komme ud på det åbne stykker og blive blæst igennem.

 

Kameraet er på overarbejde her på Gendarmstien.

 

Mange steder på Gendarmstien er der gamle teglsten, fra da området var nordeuropas knudepunkt for teglværksindustrien. Var teglværkernes sten ikke helt perfekte, blev de smidt langs strandkanten. På den måde kom man af med affaldet og man skabte fundamentet for de mange anløbsbroer, så skibene kunne få lasten om bord.

 

Er det virkelig Danmark, dét her?

 

Jeg elsker vores lille flade perle, i det nordlige Europa. Ja, jeg rejser selv ud for at opleve andre lande og jeg har faktisk ikke som sådan rigtigt gået i dybden med vores historie, natur og dyreliv i Danmark, hvilket er en kæmpe fejl. Der er så meget smuk natur og spændende historie herhjemme, som vi desværre bare tager forgivet. Min vi gør det jo ikke bevidst, det er bare altid lidt mere spændende at se græsset på den anden side, end at gå på opdagelse i egen andedam. Men allerede her på første vandredag, har jeg vendt den tankegang.

”Coronakrise eller ej, undskyld Danmark, undskyld at jeg har glemt at værdsætte dig”

 

Konstant tæt på havet, her på Gendarmstien.

 

Blomster, hav og godt vejr. Dansk sommer, når det er bedst.

 

Ta’ med ud og fisk.

 

Det gamle Gendarmskur på Høruphavs havn. Dejligt med genskæret af Dannebrog.

 

Grænsegendarmernes uniform.

 

Havnen i Høruphav.

 

Blå himmel og hav, dejligt vejr og ude på tur, betyder stort smil.

 

Rygsækken er smidt og nu skal der luftes tær.

 

Et af de steder, hvor man lige nupper fem minutters pause mere.

 

Idyl for krop og sind.

 

Fantastiske vandrespor at følge igennem skoven.

 

Kyststrækningen som får de store træer, til at falde ned på stranden som mikado pinde.

 

Endnu ét træ er på vej.

 

Fra strand til skov og tilbage igen på et splitsekund.

 

Ganske få, men nogle var friske på en svømmetur langs Gendarmstien.

 

Det blå badeflag blev også vist senere på ruten.

 

 

”Kæmp for alt, hvad du har kært”

Da jeg nærmer mig Sønderborg, kommer jeg forbi en mindesten for fem danske modstandsfolk. I dag har naturen overtaget den gamle militære skydebane for besættelsesmagten. Da skydebanen dengang var afspærret for offentligheden, mente tyskerne at deres plan var ”skudsikker”. De henrettede fem danske modstandsfolk på skydebanen og begravede dem efterfølgende på skydebanens område. Da Tyskland kapitulerede 4. maj 1945 klokken 20:30, var Danmark atter frit. Så mellem den 11 og den 14. maj 1945, fandt man her de fem nedgravede lig, altså under en uge efter Tysklands overgivelse. Senere rejste man en mindesten for både at ære og mindes disse faldne mænd, men også for at vi alle skal mindes at Danmark ikke altid har været frit. Under besættelsen blev over 150 danske modstandsfolk dræbt, hvor især Holger Danske gruppen led hårdt med 64 faldne medlemmer. De yngste modstandsmænd som blev henrettet, var 18 år gamle (seks personer) og ældste person var Hans Christian Just Petersen på 58 år.

Hvis man spørg den generelle danske befolkning om de ville yde modstand, hvis Danmark igen skulle blive besat, er svaret 8/10 gange ”ja, selvfølgelig”. Men hvor mange ville nu egentligt også det, hvis det kom til stykket? Den fare modstandsbevægelsen udsatte sig selv og deres familier for, er umulig at sætte sig ind i. Men de satte livet på spil for at redde Danmark og gøre os alle frie fra besættelsen, det skal vi aldrig glemme, men derimod huske for evigt. De mænd og kvinder er for mig rigtige nationalhelte og forbilleder.

”En dag i frihedensaaret da fandt manden denne grav.
I kamp for Danmarks frihed – Jert unge liv I gav”

 

”En dag i frihedensaaret da fandt manden denne grav. I kamp for Danmarks frihed – Jert unge liv I gav”

 

 

Ikke velkommen i shelteret

Da jeg ankommer til shelteret ved Dybbøl, har jeg vandret omkring 25 km og planen er at stoppe her for natten. Det er første dag på Gendarmstien og det ville være dumt at presse kroppen til noget, som den måske ikke helt er klar til, efter den national karantæne i Colombia, hvor jeg var spærret inde i 75 dage. Der sidder allerede to personer i shelteret, da jeg ankommer. Jeg løsner rygsækken og går op til shelteret. Det er en mor og hendes datter, som er på vandretur sammen. Jeg hilser pænt og ligger rygsækken i den ene side af shelteret. De har valgt at ligge deres liggeunderlag midt i shelteret og gør ikke tegn til at rykke sig. Jeg spørg så om de skal sove her i nat og det skal de helt bestemt. Moren fortæller en lang smøre om hvordan de blev nød til at forsætte deres vandring i går, fordi et kærestepar havde taget patent på et shelter. Jeg får fremstammet lidt lavt at det kan man sgu ikke tillade sig og om de ikke kendte reglerne i forbindelse med at overnatte i shelters, som ikke kan bookes? De er helt enige om at de kan man bare ikke tillade sig. Men hvornår de så mon rykker sig, så jeg også kan være i shelteret, tænker jeg. Det gør de bare aldrig, de vælger i stedet at gå i gang med at finde ud af hvor langt der er til næste shelterplads, ”brug min baghave”, campingplads osv. Jeg tror ikke mine egne ører, da de siger de kun har vandret lidt over seks km i dag og at de nu vil have MIG til at vandrer videre, selvom jeg lige har vandret 25 km. En mindre atombombe springer indeni og jeg skal beherske mig for ikke at forklare moren om dobbeltmoral og hvordan man deles om naturen. Men jeg vælger at forbarme mig og lade dem få shelteret, da jeg ved at jeg ikke kan lade vær og hidse mig op over den ”velkomst” som jeg fik. Så jeg tager en beslutning om at gå videre til det næste shelter. Inden jeg svinger ud fra shelterpladsen, kommer moren hen og giver mig en trekløver i hånden, som held og lykke på rejsen. Jeg siger intet, men nikker og går videre. Da jeg runder første sving, smider jeg trekløveren fra mig og bander højlydt over min forpulede barmhjertighed.

 

Fantastisk skiltning langs Gendarmstien.

 

Sønderborg slot i baggrunden.

 

Kong Christian den 10’s Bro, som snart skulle krydses.

 

Kong Christian den 10’s Bro.

 

Street art i Sønderborg.

 

Nej, det er ikke nyhavn. Det er Sønderborg. Dejligt havneområde.

 

 

Endelig fremme, nu direkte i seng

Jeg vandrer ikke mere end ti minutter før lysken begynder at drille og jeg kan mærke en vabel komme frem, under foden. Skal jeg vende om og gå tilbage? Fandme nej, om jeg vil tilbage. Som jægersoldat Magnus Hansson fra TV 2’s programserie Korpset, har skrevet en bog med titlen ”Altid fremad”, så er det blevet et af mine mantraer at sige til mig selv under de sidste hårde kilometer, eller dagen efter en vandring. Der er ingen vej tilbage, det er kun fremad. Man skal lære af sine fejl, men man skal ikke være bange for at bevæge sig ud på dybt vand. Jeg har lært af den her fejl, fordi der var ikke små fem kilometer til næste shelter, der var ti hårde kilometer.

 

Der var både lavvande i havet, men bestemt også på energitanken her.

 

Lad mig bare være ærlig, det gik rigtig langsomt op af trappen, her da jeg heldigvis ikke havde mange kilometer tilbage.

 

Sidste billede jeg nåede at tage inden mørket faldt på og jeg faldt om i soveposen.

 

Da jeg rammer det lille shelter tæt på kysten ved Kobbel skov, er jeg færdig. Jeg har vandret fra lidt i ti og stoppede klokken 19:53, med knap 37 kilometer på første dagen. Det var jo på ingen måde meningen, dét her. Om så Dronning Margrethe havde lagt sig til rette i shelteret, så havde jeg krøbet ind ved siden af hende efter den start her. Der er dog heldigvis kun to personer i shelteret og her bliver jeg budt velkommen. Normalt tænder jeg bål og sidder længe oppe foran shelteret, men i dag tilslutter jeg mig de andres idé om at gå tidligt i seng, så allerede en lille time efter ankomsten har jeg pakket ud, spist, børstet tænder og lagt mig i posen. Hold nu kæft, for en dag ét..

 

Tirsdag, 30. juni – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.