En overskyet fornøjelse

 

 

 

Masaya hostel til TelefériQo

Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en omgang røræg med peberfrugt, zucchini, løg og ingefær, som jeg selvfølgelig guffer i mig med en god kop kaffe.

Da jeg har spist, vasket op og har fået skrevet starten på et opslag til hjemmesiden, går jeg i receptionen for at spørge om gode råd angående en bus til TelefériQo, for at holde en middagspause fra skriveriet. Receptionisten siger at det er besværligt med en bus, da den stopper for bunden af bjerget og derfra skal man så selv gå resten af vejen, op mod kabelvognene. Jeg ville nok normalt bare have vandret op af bjerget det sidste stykke, men i dag er sidste dag i Quito, så jeg fortjener lidt forkælelse. Jeg skal nu vælge imellem en Uber, eller taxa op til TelefériQo. En Uber koster seks dollars, hvilket receptionisten siger er alt for dyrt. Hun har en kontakt ved det lokale taxaselskab, som kører derop for fire dollars. Det tager jeg så selvfølgelig imod, da jeg jo helst vil have det billigste alternativ. Jeg kan dog hurtigt se at fire dollars bestemt ikke bliver den endelig pris, fordi taxameteret stiger hurtigere end jeg næsten kan nå at følge med.

Den endelige pris ender på 6.35 dollars, da jeg bliver sat af ved TelefériQo.

 

 

Entré og turen op af bjerget

Jeg kommer op til TelefériQo med taxaen og tankerne flyver straks tilbage til da jeg arbejdede hos Whistler Blackcomb, i Canada. Det er et kæmpe skisportsområde en lille times kørsel nordpå fra Vancouver, hvor jeg som sagt arbejdede som skibums et halvt år, eller jeg var faktisk udelukkende på snowboard, så nok nærmere snowboardbums. Men de her kabelvogne eller gondoler, dem har jeg taget flere gange dagligt, da jeg stod for at fragte alt fra bunden af bjerget op til Roundhouse, som er Whistler bjergets hjerte. Der skulle alt mad, inventar, event genstande osv. fragtes med gondolerne op af bjerget. Nu er der bestemt ingen sne, eller skisport stemning, da det er Quito i Ecuador og temperaturen er på omkring de 25 grader.

Jeg går ind i velkomst hallen og kun én er foran mig i køen, ellers er stedet helt forladt. Prisen for at komme med gondolen op til bjerget er 8.50 dollars, for en voksen.

 

Indgangsbilletten til TelefériQo.

 

Efter jeg har købt billetten, skal jeg have tjekket temperatur og have afspritte mine fingrer, inden jeg må træde ind i køen til gondolen. Det er et af de første tiltag mod spredning af Coronavirussen, som jeg har oplevet her i Sydamerika indtil videre. Klokken er 12:20 da jeg sidder i gondolen, op mod bjergets top.

 

 

På vej op til toppen af bjerget med TelefériQo.

 

Lige inden den tætte tykke sky overtager hele udsigten.

 

 

På toppen af bjerget

Da jeg tager gondolen op mod toppen af bjerget, kan jeg halvvejs oppe se at vejrguderne ikke ligefrem skænker mig en skyfri oplevelse. Skyerne overtager udsigten og gondolen er nu midt inde i det tykke hvide slør.

 

Inde i den tætte tykke sky, på vej mod toppen af bjerget.

 

Det er umuligt at danne sig et overblik over hvor langt der er til toppen, men jeg får da et godt grin indeni, da jeg sidder i gondolen. Jeg deler den nemlig med et spansktalende ægtepar og deres omkring 15-årige søn. Sønnen eksisterer på at vi alle skal høre østrigsk tyrolermusik på fuld lydstyrke, mens forældrene næsten vælter over hinanden, for at få flest og de mest bedste selfies. Da jeg træder ud af gondolen og er ankommet på toppen af bjerget, får jeg en lidt anderledes velkomst. Det første som møder mit syn er nemlig en dreng i 7-årsalderen, som står og kaster op, helt alene. Jeg er på vej over for at spørge om jeg kan hjælpe ham med noget, såsom at finde hans forældre eller give ham noget vand, men han er selvfølgelig flov og spænder afsted, så snart jeg nærmer mig.

Jeg står lidt forvirret tilbage, trækker på skuldrende og går så op mod gyngen, i 4.100 meter over havet. Vejret er mildest talt umuligt at arbejde med i dag. Udsigten er væk, da jeg konstant står i en tyk sky, generelt er det overskyet og det skiftevis regner og hagler. Det er sgu ikke ret godt planlagt det hér, Kristian. Men det er sidste dag i Quito, så hvis jeg skal besøge stedet, så skulle det være i dag.

 

Kan i heller ikke skimte vulkanen “Cotopaxi” ude i horisonten?

 

 

Gyngen 4.100 meter over havet

Jeg vælger ret hurtigt at gyngen oppe i 4.100 m.o.h, må være højdepunktet her på toppen af bjerget. Da jeg går af stien op mod gyngen, som er placeret omkring ti minutters vandring fra hvor du forlader gondolen, møder jeg et par gode håndfulde af andre besøgende, men de går alle mod mig og ned fra toppen. Jeg tager hætten over hovedet og går med raske skridt videre. Der er kun et par andre ved gyngen udover mig og vejret er nok hovedårsagen, til at mange har valgt at blive i nede i selve Quito. Regnen som ret hurtigt slår over i hagl, banker mod hætten og det er forholdsvis køligt heroppe, set i forhold til den normale temperatur i Quito.

 

Et lille glimt af udsigten fra toppen, uden udsigten er 100% skyet.

 

Gyngen befinder sig i 4.100 meter over havet.

 

 

Da jeg står foran gyngen, er udsigten desværre en gentagelse af Rainbow Mountain, men vejret er noget af det eneste som mennesket stadig ikke har formået at kontrollere endnu og heldigvis for det. Man kan ikke få det hele og slet ikke i regntid, så jeg må bide ærgrelsen i mig og smile så meget af situationen som muligt. Jeg sætter GoPro’et til at optage en timelapse video, men da gyngerne er frie og skyerne ser ud til at trække sig lidt væk, slår jeg til (de trak sig aldrig helt væk). Et par fra Sverige ankommer til toppen, ligesom jeg skal til at sætte GoPro’et til at tage en timelapse af mig selv, men tænker det måske er bedre de tager billederne. I bagklogskaben skulle jeg måske have taget billederne selv, fordi resultatet er ikke ligefrem det, som jeg havde i tankerne.

 

Gyngeturen inde i den tætte sky.

 

Jeg havde lige femten sekunders vindue til Quito, da en kvinde sad og gyngede. Forestil dig en total skyfri dag, med en så smuk udsigt på en gynge, i 4.100 meters højde.

 

 

Men nu skulle jeg sgu have fart i gyngen og vise at man faktisk kan komme længere op, end bare et par centimeter over jorden. Så jeg gynger til og benene flyver skiftevis frem og tilbage, som jeg pludselig var en lille dreng igen, som lige har lært at gynge selv. Jeg kommer højt op, faktisk måske lige lovligt højt, fordi jeg kan ikke bare lige standse igen. Jeg forsøger at svinge benene i utakt og sætte benene ned for at stoppe farten, men det hjælper virkelig ikke det store, eller hvert fald ikke hurtigt nok. Jeg vælger lidt halv kikset at stoppe gyngen ved at sætte benene i som bremse og det resultere i et par blodige skrammer på lår og hænder. På en skyfri og solrig dag, må det her virkelig være en af Quitos bedst besøgte steder, fordi udsigten og roen heroppe må være fantastisk og uvirkelig.

 

På vej ned fra toppen, hvor gyngerne står placeret.

 

 

Snuser lidt rundt

Efter besøget ved gyngerne, snuser jeg lidt rundt på toppen af bjerget og går derefter ned mod kirken, som er placeret lidt på bagsiden af toppen. Desværre er den låst og det ligner ikke at kirken bliver låst op, for besøgende normalt. Der er rigtig mange steder man kan sætte sig på enten bænke, tage en slapper på en liggestol eller bare sidde på jorden for sig selv og havde der været skyfrit, så havde mit besøg stensikkert varet længere, end den halvanden time det endte med at blive til.

 

Når man rejser solo, skal der selfies til.

 

Kirken “Ermita de la Dolorosa” på toppen af bjerget.

 

Kirken “Ermita de la Dolorosa” på toppen af bjerget.

 

Udsigten fra en anden side af bjerget.

 

 

Tilbage mod den gamle bydel

Fordi allerede 13.40 sidder jeg i den igen i gondolen på vej ned, til Quito. Jeg tog jo faktisk også bare afsted på det her lille eventyr, som en middagspause fra skriveriet. Jeg havde nok bare forventet mere af TelefériQo, men det var samme følelse jeg sad med, efter at have set Rainbow Mountain. Der er nogle seværdigheder og oplevelser, som bare desværre bliver forringet en del, hvis vejret ikke er optimalt lige den dag. Men jeg har været dér og hellere en oplevelse mere på kontoen, end bare at udelukke det hele ved at sige det er for dyrt, eller forholdene er for dårlige. Nogle gange må man springe ud i det og håbe på det bedste.

 

Vægmaleri på TelefériQo.

 

TelefériQo i en tæt tyk sky.

 

På vej ned fra toppen af bjerget, med TelefériQo.

 

Da jeg træder ud af gondolen, har jeg intet WiFi, simkort eller hotspot hvor jeg kan logge på og bestille en Uber tilbage til Masaya hostel. Jeg falder dog heldigvis helt tilfældigt i snak med en pilot fra U.S.A, som også står og skal tilbage mod den gamle bydel. Vi beslutter os for at slå hovederne sammen og deles om en taxa, tilbage mod centrum. Det ender dog med at piloten, som jeg aldrig fik navnet på, som betaler for taxaen og siger at det er hans lille bidrag til at rejsen kan vare lidt længere. Jeg takker for hans venlighed, vi giver hånd og går hvert til sit. Jeg elsker den del af at rejse, man er mere frigjort og åben for nye mennesker og muligheder. Normalt ville jeg nok aldrig have delt en taxa med en fremmed i Danmark, men når jeg er i ude og rejse, så opsøger jeg direkte andre, for at høre om vi skal samme vej, fordi så kan vi splitte udgiften.

 

Et stort maleri bryder væggen lige inden du træder ind i velkomsthallen til TelefériQo.

 

Vægmaleri ved siden af TelefériQo’s udgang.

 

Da jeg kommer tilbage til Masaya hostel og fortæller receptionisten at prisen for taxaen var dyre end den Uber jeg var ved at bestille, tror hun ikke på mig til at starte med. Da jeg så viser hvilken rute som taxachaufføren tog, så giver det hele mening. Han har taget en ret solid omvej og den kvindelige receptionist, er rasende. Forskellen er ikke mere end 10kr, men det er igen et eksempel på hvorfor jeg elsker Uber. Du kender chaufføren, prisen og hvilken rute chaufføren skal tage for at komme til dit ankomststed, der er GPS overvågning og er man utryg ved situationen/chaufføren, kan man hurtigt anmelde det til Uber. Tager han en ny rute og forsøger at snyde dig, så ændrer Uber prisen tilbage til den oprindelige og giver chaufføren en løftet pegefinger. Den service har du bestemt ikke med almindelige taxaer.

Nu skal jeg så bare pakke alt ned i min rygsæk her til aften, fordi i morgen tager jeg fra Quito i Ecuador, til Cali i Colombia.

 

Torsdag, 12. marts – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.