Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr
Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa
Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig opgave som skal klares. Jeg skal have sendt postkort, til min farmor og mormor. Begge to er kvinder jeg respekterer og værdsætter utrolig højt. Jeg går derfor ned på det lokale posthus, får forklaret at jeg skal sende disse to postkort til Danmark, får frimærke på og betaler. Nu er det så bare at vente og håbe de når frem. Postkort har jeg ikke sendt siden jeg tog på ferier med hele familien og hvor den digitale verden, endnu ikke have overtaget det hele. Der er ganske få personer som jeg faktisk ville sende et postkort til, men lige netop mine bedstemødre, som har efterspurgt det, fordi de ikke er på sociale medier, er en anden sag. Det er en kæmpe glæde at høre deres reaktion, når de har modtaget et postkort. Så det foresætter jeg glædeligt med, selvom det er mere bøvlet og en utrolig langsommelig proces, kontra en besked/opkald på Facebook eller Instagram.
Postkort hjem til farmor og mormor. Jeg håber de overhovedet kan læse de kragetæer.
Fører mig frem
Da det er klaret, kan jeg med god samvittighed bestille en Uber, fra Masaya hostel klokken 17.10. Normalt ville jeg have taget den offentlige transport, men i dag der skal det vise sig, at jeg kommer til at føre mig frem. Uberen fra Masaya hostel til Estadio Olímpico Atahualpa koster 3,97 dollars (27,23 kr) og da det er midt i den travle eftermiddagstrafik, så må Uber chaufføren Byron Vinicio køre af små sidegader, for at undgå den værste trafik, her til fyraften.
Ikke nok med at jeg har valgt en Uber, kontra en af de offentlige busser, så flotter jeg mig også ved at købe en af de rigtig dyre billetter til dagens kamp. Jeg ved nemlig at der kun er én overdækket sektion på Estadio Olímpico Atahualpa og det ligner at vejret trækker op til regn. Billetten koster 25 dollars (165 kr.), hvilket er super dyrt i forhold til normalt, men jeg har også lært at de her Copa Libertadores kampe bare generelt er langt mere peberet, end normalt. Jeg fanger derfor den første sælger, der tilbyder en billet til den overdækkede sektion og betaler for billetten.
Junior de Barranquilla’s historie
Da jeg har forklaret omkring Independiente del Valles historie i sidste opslag fra fodboldkampen mellem Independiente del Valle og Olmedo, så synes jeg det ville være mere passende at skrive om dagens modstander, i dette her opslag.
Club Deportivo Popular Junior F.C. S.A. er faktisk det fulde navn, på fodboldklubben fra Colombia. Men i daglig tale bliver de bare kaldt Junior de Barranquilla, eller med deres gamle klubnavn Atlético Junior. Fodboldklubben kommer som skrevet fra Barranquilla i Colombia, hvor de spiller i Categoría Primera A, som er den bedste række i Colombia. Klubben blev dannet 7. august 1924, efter at et par yngre medlemmer af den eksisterende fodboldklub ”Juventus”, som var blevet stiftet af italienske immigranter, forlod fodboldklubben og dannede deres egen fodboldklub ”Juventud”. Ganske få år efter ændrede navnet sig fra Juventud til Juventud Infantil og videre til Atlético Junior, for så at ende som Club Deportivo Popular Junior F.C. S.A. Den knap et hundrede år gamle fodboldklub har vundet det colombianske mesterskab, i den bedste række ni gange og ti gange er det blevet til en andenplads. Til dagligt spiller Junior de Barranquilla på Estadio Metropolitano Roberto Meléndez, med plads til 46.692 tilskuere.
Estadio Olímpico Atahualpa historie
Stadionet hvor dagens fodboldkamp skal spilles på er, Estadio Olímpico Atahualpa. Normalt har hele tre fodboldklubber hjemmebane her og det er Deportivo Quito, El Nacional (der har planer om deres eget stadion, i den nærmeste fremtid) og Universidad Catolica, men under større kampe bliver stadionet også brugt af andre lokale klubber, samt landsholdet. Byggeriet startede i 1948 og tre år efter, blev det officielt åbnet d. 25. november 1951. I 1977 gennemgik stadionet en ret stor omgang vedligeholdelse og blev udvidet yderligere, men har altid haft den samme opbygning. Estadio Olímpico Atahualpa kan have 35.742 tilskuere. Her i januar 2020, kom det ud at stadionet skal rives ned, for at skabe plads til et nyt stadion. Der er ikke blevet givet helt officielt grønt lys endnu, men det skulle eftersigne være meget tæt på. Det nye stadion skal kunne have mellem 50.000-60.000 tilskuere på lægterne og være et langt mere moderne stadion, end Estadio Olímpico Atahualpa er. Nedrivningen kommer til at tage omkring 7-8 måneder og det nye byggeri vil koste i omegnen af 200 millioner dollars.
Entré, colombianske fans og regnvejr
Der er ikke mange som skal ind af den indgang, som jeg bliver vist hen til. Prisen er vidst lige i overkanten for de lokale fans af Independiente del Valle og derfor har langt størstedelen som kommer på stadion i dag, valgt at købe billetter til de åbne sektioner, på den anden side af mit afsnit.
Da jeg træder ind på tribunen med halvanden time til kampstart, er der flere sælgere på tribunen, end der er tilskuere. Det er ikke ligefrem kutyme at man kommer så tidligt på stadion her i Sydamerika, hvor langt de fleste kommer med ganske få minutter til kampstart. Estadio Olímpico Atahualpa er et stort stadion, som er totalt åbent, bortset fra den lille sektion hvor jeg sidder. Det er jeg allerede glad for nu, da regnen så småt er begyndt at komme ned fra oven.
De colombianske fans, som holder med Junior de Barranquilla, rammer med det samme midt i mit fanatiske fodboldhjerte. Halvanden time før kampstart står der over hundred fans som allerede er i gang med trommer, viftende hænder og mænd som hopper rundt i bar overkrop. I dag bliver vidst modsat de andre gange jeg har set fodbold, som groundhopper. Jeg holder med udeholdet, udelukkende fordi deres fans er en oplevelse værd i sig selv.
Estadio Olímpico Atahualpa i et panoramabillede, halvanden time før kampstart.
Kampbillet til dagens kamp mellem Independiente del Valle og Junior de Barranquilla på Estadio Olímpico Atahualpa.
Estadio Olímpico Atahualpa halvanden time før kampstart.
Stadion selfie på Estadio Olímpico Atahualpa.
Independiente del Valle har deres egen slagsang og den brager ud af højtalerne nonstop en håndfuld gange, for så at skifte over til hård rock, for så at skifte tilbage til slagsang. Jojo, det er da ikke den dårligste stadionsang jeg har hørt, men rolig nu!
Jeg sidder og kigger rundt på stadionet og suger indtrykket til mig. Pludseligt er der en yngre kvinde et par rækker længere nede, som i sin håndtaske finder en kikkert frem. Jeg griner indvendigt og tænker det er en af de der falske nogle, hvor man så kan fylde dem op med alkohol. Det var det så ikke. Godt nok er der løbebane, men skal du bruge kikkert for hvad der foregår på banen, så står det altså skidt til.
Estadio Olímpico Atahualpa.
Afsnit C på Estadio Olímpico Atahualpas overdækkede tribune.
De her sponsor bokse var nok ikke gået på de fleste vestlige nationalstadions.
Jeg var ikke den eneste som ville forevige mindet, på Estadio Olímpico Atahualpa. Holdbillede af kontrollørerne.
Estadio Olímpico Atahualpa.
Undring og overraskelse under opvarmningen
Da spillerne med 45 minutter til kampstart løber på banen, så er der vidst igen ingen tvivl om hvem der kommer til at dominere lydkulissen, til dagens opgør. Junior de Barranquilla har endnu ikke holdt mange minutters pause i deres lille fest på tribunen, selvom regnen nu så småt er begyndt at tage mere til. Jeg var faktisk også lidt skuffet over Independiente del Valle på deres hjemmebane Estadio Rumiñahui, hvor jeg så dem første gang. I dag ligner det en gentagelse og jeg har svært ved at gennemskue hvordan et så succesfuldt hold, i en storby som Quito med over 2 millioner indbyggere, har så få aktive fans og generelt bare så få fans på lægterne, som de har.
Opvarmning til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla på Estadio Olímpico Atahualpa.
Første halvleg
Spillerne løber på banen til højt øredøvende musik og regnen har nu efterhånden stået på i halvanden time, så underlaget er vådt. Det gør at spillet til tider er utrolig usammenhængende og ingen af holdene formår rigtigt at få kontrol, over bolden.
Indløb til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle og Junior de Barranquilla på Estadio Olímpico Atahualpa.
De to fodboldklubbers startopstilling til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle og Junior de Barranquilla på Estadio Olímpico Atahualpa.
Da der er spillet en halv time af første halvleg, så har ingen af holdene fået bolden i over stregen, men det virker til at hjemmeholdet Independiente del Valle, har mest styr på kampen.
Første halvleg ender målløs, ligesom mit første opgør med Independiente del Valle gjorde i første halvleg, men endte med et slutresultat på 1-2 og altså et choknederlag. Mon det kunne gentages igen?
Frispark til Independiente del Valle i første halvleg.
Mange steder i Sydamerika bruger man en golfvogn, til at køre skadede spiller udenfor banen.
Hvis du spørg mig, et langt bedre alternativ end at to-fire personer skal løfte én fodboldspiller udenfor banen.
Hjemmeholdet Independiente del Valles “aktive” fans, på de nederste rækker.
Udeholdets fans af Junior de Barranquilla, fra Colombia.
Gedemarked i pausen
Estadio Olímpico Atahualpa er første stadion jeg oplever i Sydamerika, hvor sælgerne ikke har adgang til tribunen under kampen, så de står nede foran tribunen og råber ”cerveza!” op til de omkring 200 personer, på afsnittet. Så snart der bliver fløjtet til pause, vælter de op på tribunen og indimellem rækkerne så folk må springe til siden, fordi de her sælgere, de vil sgu sælge. For første gang i Sydamerika virker det faktisk også pressende og påtrængende, fordi de netop er så ivrige som de er. Jeg ånder lettet op da spillerne begynder at komme tilbage på grønsværen og sælgerne bliver fjernet fra tribunen.
Anden halvleg
Banen er drivvåd og spillet på banen fungerer ikke for Junior de Barranquilla. Jeg har svært ved at forstå hvorfor man under sådan nogle forhold, ikke vælger at banke bolden afsted mod mål fra distancen og håbe at det våde underlag, giver den ekstra fart på. Det er nemlig lige præcis hvad Independiente del Valle gør, efter 59 minutter af kampen. Fernando Guerrero modtager bolden helt ude i højre side af banen, han dribler derfra ind mod midten og SMASK! Omkring ti meter udenfor feltet banker han kanonen af og den sidder helt ude i venstre side af målet. Uhyggeligt godt banket ind og så er Independiente del Valle på måltavlen, med 1-0.
Efter scoringen til 1-0, til Independiente del Valle.
Frispark til Independiente del Valle.
Independiente del Valle er klart overlegne her i anden halvleg og boldbesiddelsen er næsten udelukkende, på deres side. Derfor sker det uundgåelige også i 84 minut. Moisés Caicedo har set sin holdkammerats hug fra distancen og da han modtager bolden tyve meter udenfor feltet, dribler han langsomt ned mod feltet, som først bakker tilbage, men én forsvarsspiller tager kampen op og går frem. Moisés tager et lille træk mod højre forbi forsvarsspilleren og trykker så af. SMASK! Bolden flyver forbi chanceløse Viera i målet for Junior de Barranquilla og dermed er Independiente del Valle på 2-0, med fem gode minutter igen af opgøret.
Efter scoringen til 2-0, til Independiente del Valle.
Bagud med to kasser med ganske få minutter tilbage af kampen, men stadig støtte til klubben indtil slutfløjt.
Desværre slutter nedturen ikke for Junior de Barranquilla ikke der. Dybt inde i overtiden vil Lorenzo Faravelli også bidrage til festen. Man skulle tro at Junior de Barranquilla nu havde lært lektionen og ville flyve i alle modstandere som tager et løb ind mod feltet, med bolden. Det har de dog bare ikke og om det er træthed, manglende overblik eller noget andet, det skal jeg ikke kunne sige. Lorenzo dribler fra egen banehalvdel op langs venstre side, forsvaret er sat og er i en undertalssituation to mod tre, hvor ingen af de to går imod Lorenzo. Med femten meter indtil feltet, drejer han ind i banen og sparker bolden afsted, et par meter udenfor feltet. Bolden løfter sig knapt fra græsset og ryger ind bag Viera, i venstre side af målet til 3-0.
Efter scoringen til 3-0, til Independiente del Valle.
Slutresultatet ender med 3-0 til Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla på Estadio Olímpico Atahualpa.
Det er vidst ikke alle, som har fået en lige god visitation i dag. Fordi en ældre herre en håndfuld rækker længere nede foran, i en større gruppe som ligner sponsorer, fejrer målet ved at tage en lommelærker på en god håndflades størrelse op fra inderlommen og vender bunden i vejret.
Slutfløjt og så tilbage til Masaya
Kampen ender med en sejr til Independiente del Valle på 3-0 og selvom Junior de Barranquilla aldrig rigtig fik fat i kampen, så har deres fans sunget stolt og højt indtil slutfløjtet. Men her vender stemningen så også. En lille gruppe pakker bannerne sammen, mens resten står på banden ind mod løbebanen. Spillerne fra Junior de Barranquilla skal ned i den ende hvor deres fans står, da der er en spillertunnel ned til deres omklædningsrum. Det er ikke bare skældsord og skuffelsen over indsatsen som der bliver råbt efter spillerne. Der flyver pludseligt også utallige flasker ned mod spillerne og politiet kommer stormende til. Kneblerne er trukket med det samme og er nogle af fansene indenfor rækkevidde, så får de sig også ét eller to hurtige slag.
Da næsten alle er forduftet fra Estadio Olímpico Atahualpa, går jeg også mod udgangen og kort overvejer jeg at tage en bus tilbage mod den gamle bydel, men så slår det mig også. Du har flottet dig hele aftenen, hvorfor stoppe det nu? Jeg går lidt længere væk fra Estadio Olímpico Atahualpa og finder et gratis WiFi spot, hvor jeg så kan bestille en Uber, tilbage til Masaya hostel. Jeg trykker bestil og ganske få minutter efter holder Oscar Ivan, som chaufføren hedder, foran mig. Han ruller mig til Masaya hostel for 3,36 dollars (23 kr.) og så står den på nudler og ristet toastbrød, til aftensmad.
Onsdag, 11. marts – 2020
