Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer
Fra hostel til La Casa Blanca
Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på Masaya hostel og hvad jeg skal bruge i junglen, så pakker jeg rygsækken og stiller den klar ved min køjeseng. Klokken kvart i fire forlader jeg Masaya hostel, for at gå mod Playón de La Marín busterminal, men på vejen hæver jeg lige 200 $ og putter dem ned i strømpen. Jeg skal bruge pengene på at købe en busbillet til Lago Agrio, hvor jeg vil blive hentet af en guide som tager mig med ud mod junglen og så jeg har lidt ekstra penge, til når jeg kommer tilbage til Quito. Bussen jeg tager nu her fra Playón de La Marín busterminal, kører mod Ofelia busterminal og koster 25 cent. Bussen rykker sig slet ikke i den tætte eftermiddagstrafik og pludseligt begynder tiden at rende fra mig. Planen var at jeg skulle stå af på Ofelia busterminal og gå til Carcelén busterminal, hvor jeg så kunne købe busbilletten til dagen efter klokken 23, men det bliver et for stramt tidspres i forhold til fodboldkampen. Derfor vælger jeg at gå direkte mod Estadio Rodrigo Paz Delgado efter ankomsten til Ofelia. Stadionet ligger lige på den anden side af busterminalen, så man skal bare krydse én fodgængerovergang. I aften skal L.D.U. Quito møde argentinske River Plate, i Copa Libertadores gruppespil. Min gode ven Nicolai som har ”Groundhopping tours” og ”Livet som groundhopper”, skrev inden jeg tog afsted fra hostellet, at det ville være en fodboldkamp med god stemning på lægterne. Han ved mere om fodboldstadions end nogen anden jeg kender og denne her gang havde han igen ret. Det blev en ret magisk aften.
L.D.U. Quitos historie
Liga Deportiva Universitaria er det fulde navn, men fodboldklubben bliver også bare kaldet Liga de Quito i folkemunde. Klubbens historie strækker sig over 100 år tilbage i tiden, da fodboldklubben blev dannet 23. oktober 1918. Klubben var ikke kun beregnet til fodbold i starten af historien, dengang var der også basketball, atletik, boksning, baseball, svømning, bordtennis og skak i klubben. Af vundne titler som kan skrives på cv’et for fodboldklubben er mesterskabet i den ecuadorianske serie B i 1974 og 2001, vundne mesterskaber i serie A elleve gange, i 2008 Copa Libertadores, 2009 vandt fodboldklubben både Copa Sudamericana og Recopa Sudamericana, Copa Ecuador i 2019 og Supercopa Ecuador i 2020.
Ifølge de seneste målinger i Ecuador, skulle Liga de Quito have den største fanbase i Quito og det er bestemt også et klublogo, man ofte støder på rundt i storbyen.
Estadio Rodrigo Paz Delgado
Facaden til Estadio Rodrigo Paz Delgado er hvid, ligesom spillerdragten for Liga de Quito er, så om det er grunden til at fodboldstadionet bliver kaldt ”Det hvide hus”, det skal jeg ikke kunne sige, men det er hvert fald hvad man kalder stadionet, her i Quito. ”La Casa Blanca” blev bygget mellem 1995 og 1997, hvor åbningskampen blev en fodboldkamp mellem Liga de Quito og Atlético Mineiro fra Brasilien, den 6. marts 1997. Fodboldkampen endte med en sejr til Liga de Quito på 3-1 og kampen blev set af 41.575 tilskuere, som også er det maksimale som stadionet kan huse.
La Casa Blanca er det største stadion i Quito og det andet største i Ecuador efter Estadio Monumental Banco Pichincha, med plads til 57.267 tilskuere (hjemmebane for Barcelona Sporting Club) i Guayaquil. Siden 1997 har La Casa Blanca været hjemmebane for Liga de Quito og i den periode har fodboldklubben vundet seks nationale titler og fire internationale titler, som faktisk gør Liga de Quito, til den mest succesfulde fodboldklub i Ecuador, i den tidsperiode.
Billet til endetribunen
Da jeg ankommer til La Casa Blanca, spørg jeg den første servicemand jeg møder, hvor jeg køber en billet til dagens kamp, på langsiden. Han siger at jeg skal gå rundt om stadionet, til den anden side, hvor der vil være nogle billetsælgere. Da jeg kommer om på den anden side, er der ingen billetbod og derfor henvender jeg mig til en politibetjent, som peger mig i retning af to andre servicemænd. De to servicemænd siger så at der ikke er nogle billetbod, men at man skal købe kampbilletter af de ældre damer, på den anden side af vejen. Jeg snakker slet ikke nok spansk til at jeg kan forklare at jeg skal have en billet til langsiden, men jeg viser det både på et oversigtsbillede og forsøger at forklarer det igennem google translate. Jeg ønsker som udgangspunkt altid at sidde/stå på langsiden, hvor det ofte er lidt mere neutralt end bag målet, hvor de mest inkarnerede fans står. Jeg bryder mig heller ikke om når turister står midt i kernen af Sydsiden, som er stemningstribunen i Brøndby, fordi det ganske simpelt ikke bidrager til stemningen. Selvom der står på billetten at den koster 15 $, så skal jeg give 18 $ og det er ikke muligt at presse prisen ned, selvom jeg prøver. Da jeg er gået et par hundrede meter fra de to kvindelige billetsælgere, så opdager jeg selvfølgelig at billetten de har solgt mig, er til bag målet.
Dagens kampbillet til fodboldkampen mellem Liga de Quito og River Plate.
Visitation og entré på La Casa Blanca
Da jeg kommer hen til den indgang som fører ind til tribunen bag målet, så får jeg først kontrolleret min billet, hvor første slip af billetten rykkes over. Så bliver min taske og jeg visiteret af kampklart politi og det er bestemt en af de mest grundige visitationer, jeg har fået i Sydamerika indtil videre. Det er tydeligt at ikke mange turister normalt kommer ind af denne her indgang, fordi både fans, servicemænd og politi kigger på mig, med undrende øjne.
Køen ind til “La Casa Blanca” er ikke ligefrem lang, her to timer inden kampstart.
Billetkontrol inden visitationen af kampklædt politi.
De aktive fans er i gang med at få tjekket deres bannere og andet materiale igennem, da jeg får lov at passere og gå videre til næste kontrol. Her tages endnu en slip af billetten og jeg får lov at gå igennem rondellen og er nu inde på La Casa Blanca.
Bannerne bliver tjekket igennem og jeg får lov at passere efter visitationen, af det kampklædte politi.
I bunden her er sidste kontrol inden rondellen svinger dig ind på endetribunen.
General Sur indgangen på La Casa Blanca.
Da jeg træder indenfor, føler jeg mange øjne følge mig. Der bliver holdt øje med mig, for at gennemskue hvad den her gringo dog skal på deres tribune. Endetribunen er opdelt med et nedre afsnit og et øvre afsnit. Det nedre er hvor de mest aktive fans samles med trommer, trompet, hi-hatte, sang og den velkendte sydamerikanske viftende med armene, til rytmen fra trommerne.
Grafitti under General Sur tribunen, lige efter rondellen er passeret.
Jeg vælger at gå op på det øvre afsnit, hvor det er lidt mere roligt og hvor jeg har et godt overblik over stadionet. Jeg går så højt op som det er muligt på tribunen og kun to små hegn adskiller sig mellem de lokale Quito fans og de argentinske River Plate fans. Selvom der er to timer til kampstart, så brager trommerne og trompeterne derudaf og jeg kan mærke i kroppen at det her nok bliver en af de mest spændende kampe i Sydamerika, indtil videre. Både på banen og tribunen.
Timerne indtil kampstart
Der er omkring to timer til kampstart, da jeg står så langt oppe bagved på tribunen, som jeg kan komme. Solen går ned og det begynder nu at blive koldere og koldere, som mørket kommer frem.
Kampbillet til kampen mellem Liga de Quito og River Plate på “La Casa Blanco”.
Panoramabillede af La Casa Blanca, to timer før kampstart.
Se til venstre fra General Sur, der ligger tribunen Occidental, altså vesttribunen.
Se til højre fra General Sur, der ligger tribunen Oriental, altså Østtribunen.
La Casa Blanca, inden solen så småt begyndte at gå ned.
Solen er så småt gået ned over La Casa Blanca og tilskuerne begynder at komme ind på tribunerne.
Vinden bliver på ingen måde afskærmet heroppe og med en time til kampstart, må jeg tage regnjakken på, for at holde vinden lidt ude. Sælgerne som er på tribunen har travlt her til aften, de løber i pendulfart efter kolde fadøl og den ene af sælgerne er ekstra populær, da han sælger enkeltstyks Marlboro cigaretter til 75 cent. Bag de to hegn til højre for mig, er River Plates argentinske fans også i gang med sang, virker optimistiske og glade. De har dog ingen idé om hvilken kamp de går ind til, på nuværende tidspunkt.
Stadion selfie på La Casa Blanca, inden opgøret mellem Liga de Quito og River Plate.
Nødplus bliver tændt i gaderne, udenfor stadion.
Politi med hunde, som ekstra værn mellem hjemmeholdets fans og River Plate.
Toilet helt oppe bagved på General Sur. Én lang pisrende, så kvinderne måtte gå nedenunder tribunen, hvis de skulle på toilet.
Første halvleg
Kampen fløjtes i gang og tribunernes jubelbrøl, bryder løs. Det er uden tvivl den fodboldkamp i Sydamerika som har flest tilskuere, af dem jeg har set indtil videre og de lokale fans byder op til sang og dans.
Indløb til kampen mellem Liga de Quito og River Plate.
Begge mandskaber er klar til kampstart og dommerens fløjten lyder sekundet efter.
Da der stadig stod 0-0, på storskærmen.
Heldigvis for stemningen skal der ikke gå mere end 15 minutter, før Liga de Quito bringer sig foran. Liga de Quito får et hjørnespark i venstre side og fodbolden bliver serveret for Franklin Guerra Cedeño, som flot kommer foran forsvaret og sidder hovedet på bolden. Selvom River Plates målmand Enrique Bologna springer febrilsk op i luften for at afværge forsøget, blafre netmaskerne bag ham. Alle fire tribuner bryder ud i jubel og sang.
River Plate har et enkelt forsøg på overliggeren, men ellers så har Liga de Quito klart overtaget i kampen og jeg er faktisk overrasket over hvor lidt kontrol, River Plate formår at få skabt sig. Efter 36 minutter skal hjemmepublikummet dog få endnu mere af juble over, inden pausen. Liga de Quito spiller fodbolden frem i venstre side af feltet og inden baglinjen, bliver der sparket et fladt indlæg ind mod Cristian Borja, som kommer foran forsvarsspilleren fra River Plate og glider bolden forbi målmand Enrique Bologna. Igen er hele La Casa Blanca oppe og stå, mens der bliver sunget med på samme sang. Jeg aner ikke hvad de synger eller der bliver råbt, men deres passion rammer mig lige i hjertet. En far et par rækker længere nede foran mig, løfter sit barn op i luften og skriger af sine fulde lungers kræft. Barnet er ikke mere end seks år gammelt, men hans reaktion er den samme. Hænderne bliver viftet op mod himlen og smilet breder sig i hele ansigtet på mig. På den anden side af de to hegn indtil River Plates fans, er stemningen selvfølgelig stikmodsat. Et par stykker tager sig til hovedet og slår ud med armene. Heldigvis bliver der fløjtet til pause små ti minutter efter og udebaneholdet fra Argentina, trænger vidst også gevaldigt til en pause.
Stillingen ved halvlegen.
Spillerne er gået til halvleg, til stillingen 2-0.
Anden halvleg
Hjemmeholdet bliver med stående bifald klappet ind på banen igen, af alle fire tribuner, på La Casa Blanca. Optimismen er stor blandt de lokale fans, som har skabt sig noget af et fort her på stadionet. Anden halvleg begynder med gode forsøg i begge ender og allerede efter ti minutter, kunne begge hold nemt have sparket én bold ind hver. Kampen skal dog ind i sit 71 minut, før der igen sker noget kampafgørende. River Plates målmand Enrique Bologna, som har haft en besværlig nok kamp indtil videre, laver en fatal beslutning da han vælger at løbe ti meter ud af eget felt, for at stoppe en Liga de Quito angriber, fra at få en friløber. Enrique Bologna tager hånden til hjælp i forsøget på at stoppe angrebet og får helt korrekt serveret et direkte rødt, efterfølgende fra dagens dommer. Derfor skal River Plate nu skifte en markspiller ud og sætte anden målmanden på banen. Han kommer dog på overarbejde i samme sekund at kampen bliver fløjtet i gang igen.
Fordi på Liga de Quitos frisparksforsøg rammes bolden igen af en arm, denne gang i feltet af en markspiller. Det ligner dog at markspilleren forsøger at have hænderne inde til kroppen, men dommeren dømmer straffe til Liga de Quito. Dermed skal den nye målmand Germán Lux, forsøge af nuppe straffesparket fra Junior Sornoza. Men han banker bolden over i venstre side af målet og jubel kan igen bryde løs, på alle fire tribunerne. Det er en total ydmygelse af River Plate, som resten af kampen bliver kørt rundt på røv og albuer, af Liga de Quito.
Hjørnespark til River Plate i anden halvleg, bagud med 3-0.
Slutresultatet på La Casa Blanca mellem Liga de Quito og River Plate.
Slutfløjts selfie på La Casa Blanca, med en klar sejr til hjemmeholdet fra Liga de Quito over River Plate.
Retur til Masaya hostel
Kort efter slutfløjtet, forlader jeg La Casa Blanca. Ligesom jeg tog bussen til Ofelia busterminal, så tager jeg den samme vej tilbage mod Playón de La Marín busterminal. Der er fyldt med mennesker overalt udenfor stadionet og på busterminalen, men jeg kommer med første bus og den er mere end proppet. Vi står rigtig tæt og jeg holder hele tiden øje med om nogle kommer for tæt på mig. Det er aften, mørkt, jeg er alene i en overproppet bus, fra et mindre velhavende område i Quito og gringo. Det er normalt ikke ret gode odds, hvis man vil undgå gaderøverier, men jeg passer selvfølgelig på mig selv. Det koster igen 25 cent at komme med bussen og efter 45 minutters bustur, stiger jeg af på Playón de La Marín busterminal og kan alene gå igennem den gamle bydel og med godt humør tilbage til Masaya hostel. Der laver jeg aftensmad bestående af nudler med zucchini, ingefær, peberfrugt og løg. I morgen har jeg en stor dag foran mig, da jeg skal på en fem dages tur i Cuyabeno junglen, så jeg går i seng lige efter maden og falder også i søvn med det samme.
Onsdag, 4. marts – 2020.
