Piratfiskeri og badning i samme flod
Piratfiskeri
Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre stykker toastbrød og lidt røræg. Kokken som jeg ikke har kunne få navnet på indtil videre, kommer pludseligt ud og siger ”God morning Kristian, how have you slept?”, så bliver jeg sgu helt varm om hjertet. Tænk sig at det er kokken, eller chef som jeg kalder ham, som jeg først skal høre mit navn fra. Det kunne min guide Edwin lære noget af, tænker jeg.
Morgenmaden med de tre toastbrød og lidt røræg.
Ved morgenbordet er der igen den der akavet stemning, mellem Edwin og mig. Han forsøger hverken at starte en samtale, eller få min opmærksomhed. Faktisk har jeg ligget her til morgen og overvejet om jeg skulle spørge om han havde noget imod mig, eller om han bare er en meget lidt snaksaglig guide. Jeg er dog kommet frem til den konklusion, at jeg hellere bare vil skyde det ud af hovedet og ”køre samme spil”. Så hver gang jeg spørger Edwin om noget, eller vi snakker sammen, så tiltaler jeg ham ”guy”, ligesom han gør med mig. Måske lidt barnligt, men jeg håber han så kan se hvor upersonligt og underligt det er at tiltale folk på den måde, efter man har været sammen i nu tre dage.
Kort over River Lodge og Cuyabeno junglen.
Et par reder fra nogle væverfugle, næsten lige udenfor døren på River Lodge.
I dag skal vi på fisketur i kanoen og heldigvis er det i dag med motorkraft og ikke håndkraft. Vi behøver ikke sejle ret længe før vi finder en stor flok ”squirrel monkeys”, hvor der kan blive op mod et hundrede aber, i en flok. Vi holder øje med aberne et stykke tid, før vi sejler længere op af floden for at finde et godt sted at fiske, efter piratfisk. Fiskestangen er ret primitiv, i og med det faktisk bare er en pind med en line og en krog for enden af linen, med lidt råt kød på.
Så er vi klar til at tage ud på piratfiskeri, i den gule kano.
På vej op af floden, for at fiske efter piratfisk.
Allerede ved første kast og efter det rå kød har været i vandet ti sekunder, er der bid. Jeg forsøger så bagefter og indenfor 2 minutter har jeg også bid. Min første piratfisk og en med mere rødlig farve, som viser at de er mere aggressive. Det er lidt en speciel følelse at stå her i Cuyabeno junglen og fiske efter piratfisk, når man samtidig ved at man skal bade i den flod senere på dagen.
Så er der bid! Se lige tænderne, på piratfisken.
Nye gæster!
Vi fisker fra kvart over ni, til omkring kvart i to, hvor vi kommer tilbage til River Lodge. I kanoen er der elleve fisk i alt, som primært består af piratfisk og sardiner. Da vi ligger til ved River Lodge, får jeg et kæmpe chok. Der sidder to nye gæster ved middagsbordet og jeg siger højlydt ud i restauranten ”Lovely to see other guys around here! I’m Kristian” og giver herefter hånd til det tysk/amerikanske par. Det er Camila fra Texas, USA og Moritz fra Tyskland.
River Lodge før regnen begyndte at komme ned.
River Lodge før regnen begyndte.
River Lodge før regnen begyndte.
Camila og Moritz snakker begge engelsk og så kan Camila også snakke spansk, som selvfølgelig er en gigantisk hjælp her. Edwin kommer og sætter sig ved bordet og præsentere ikke rigtigt sig selv, til at starte med. Han går faktisk bare i gang med at spise og det er først efter en god håndfuld minutter, at han bryder ind i samtalen, mens jeg er i gang med at snakke med Camila og Moritz. Det første Edwin spørg de nye gæster om, er om de kan snakke spansk. Da Camila svarer ja, så bløder Edwin lidt op og snakker mere under det her måltid, end han har gjort på alle mine foregående, tilsammen. Det er stadig ikke meget, men det er betydeligt mere end de gange hvor han intet har sagt til mig, under en hel middag.
Restauranten på River Lodge. Trappen bagved fører dig op til udkigsposten med hængekøjerne.
Edwin foreslår at vi skal ud og ”tube” i floden, efter vi har spist middagsmad. At tube er faktisk bare at bade i en badering eller flyde med strømmen, ned af floden. Det hele lyder rigtig spændende og faktisk som en ret sjov oplevelse, hvis det ikke var fordi, at jeg lige har fanget piratfisk i samme flod. Nu har står det også ned i stænger og med ét slår et lyn ned, rigtig tæt på os. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har været så tæt på et lyn, hvilket føles som om det slog ned under et hundrede meter, fra os.
Det står ned i stænger!
Regnen forsætter og vi sætter os ud i hængekøjerne, indtil det stilner af og vi kan gå mod hytterne. Vi har nu omkring halvanden times tid, indtil vi sejler længere op af floden, klokken 16:00. Jeg tror virkelig det kræver at jeg slår hjernen fra, når jeg skal hoppe ned i den badering, altså det er under tre timer siden, at jeg stod og hev piratfisk op i kanoen. Udover det så er her slanger og andet spændende i floden, for ikke at starte på candiru. Det er en malle og parasit som også bliver kaldt vampyrfisk. Den svømmer op i urinrøret, vagina eller endetarmen, hvor den kan lugte fx urin. Når vampyrfisken sætter sig fast, så er den kun omkring 25 mm, men den kan blive op til 17 cm, efter den har sat sig fast. Den her lille møgparasit har så en modhage, som gør at den sidder fast og ikke kan komme ud igen. Så den eneste måde at fjerne den på, det er fx ved at flække penis på langs og så pille den ud, den vej. Hyggelig fætter, ik’? Edwin siger dog at den kun er længere oppe af floden, men bare tanken om den, er rigeligt.
Det store træ ved River Lodge.
Gummistøvler og regnponchoer hænger til tørre ved River Lodge.
Redningsvestene hænger også til tørre efter regnen.
Baderinge i floden
Da regnen er stilet af og klokken er 16:00, hopper Camila, Moritz og jeg i kanoen. Vi får alle redningsveste på og sejler ti minutters tid, op af floden. Her ligger Edwin så til, hvor floden tager et sving og siger ”vamos”. Det kan du sgu sagtens sige, tænker jeg. Du skal jo ikke i vandet, du skal bare sidde heroppe i kanoen og grine af os rædselsslagne turister, der nu skal hoppe i floden med en badering. Det er super angstprovokerende at skulle træde udover siden på kanoen og sidde der med røven i vandskorpen.
De første par minutter forsøger jeg at joke lidt med både piratfisk, slanger, edderkopper og noget napper i min røv. Det giver et par gode grin og en mere afslappet stemning, mens vi flyder ned af floden. Det er en ligeligt fordelt blanding mellem galt og genialt, at sidde her i en badering, midt i Cuyabeno junglens flod. Det er virkelig både fantastisk smukt, specielt og afslappende, men netop også angstprovokerende, fordi så meget kan gøre livet surt for én, her i junglen. Vi flyder ned af floden i en god halv times tid og da vi ankommer til River Lodge, har jeg overvundet den værste frygt.
Jeg har fra starten af turen med baderingen sagt at det ikke tæller som badning, hvis hovedet ikke har været under. Men det virker lidt for nemt bare at dyppe sig ned under vandet her ved trappen op til River Lodge. Derfor finder jeg det reb som er bundet fast til et træ og hvor man så kan svinge sig ud fra bredden og lande i floden. Jeg er selvfølgelig første person til at tage fat i rebet og så er der jo ingen vej tilbage, slet ikke da jeg forlader broen og giver slip fra rebet. Jeg aner ikke helt hvad jeg fik råbt, inden jeg ramte vandet, men det var hvert fald ikke noget med, at det var en god idé. Jeg rammer vandet og ryger et godt stykke under. Det er faktisk en rigtig behagelig temperatur og strømmen gør at jeg svømmer som en anden Michael Phelps mod trappen op til River Lodge. Det var alligevel ikke så slemt igen, så jeg nupper endnu en tur fra rebet, denne gang dog uden råb på vej ned.
Aftentur i junglen
Vi er vidst alle tre høje af turen i floden og nu har vi lige halvanden times afslapning, til at tage et bad og falde til ro, inden vi skal på en aften vandring igennem junglen. Det er totalt mørkt da vi forlader River Lodge og bevæger os ind i junglen. Denne gang fra en anden side af River Lodge, så nu er jeg pludseligt på total udebane igen. Der er græshopper, fårekyllinger, frøer, vandrende pinde og én enkelt edderkop, som er giftig. Desværre har jeg endnu ikke fået ”fornøjelsen” af mødet med en slange endnu. Drømmen er lidt at se en levende anakonda, i sit naturlige miljø. Så heldig er vi dog ikke her til aften og går tilbage mod River Lodge.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Cuyabeno junglens nataktive dyr.
Dagens aftensmad består af ris, kød, broccoli og banan. Jeg her siden jeg forlod Quito, ikke haft den der totale mæthedsfølelse endnu, men det klarer jeg fint. Der sker ikke noget ved at jeg taber et par kilo på maven alligevel.
Så er der dækket op til aftensmaden.
Aftensmaden som er ris, kød, broccoli og et par skiver banan.
Camila får en del hoste anfald og siger det har været sådan et par uger nu. Jeg siger så for sjov, hvordan hun fik sneget sig udenom lægerne, da de ankom. Det gjorde de heller ikke, men Camila havde holdt hosten tilbage og var kommet igennem tjekket. Jeg må da indrømme at Coronavirussen slår mig lidt i baghovedet og at jeg tænker da tanken, men for mig selv.
Under middagen siger Edwin så at vi skal på tur hele dagen i morgen, hvilket passer mig perfekt, da det er sidste fulde dag, som jeg har i junglen. Her skal vi op til en sø, hvor vi måske kan se lyserøde delfiner og andre nye dyr, da det er en anden del af junglen. Udover det skal vi besøge en lille by, som er inde i junglen
Vi går alle hvert til sit efter maden og efter at jeg har børstet tænder og konstateret at tøjet på værelset på ingen måde er tørt, men lugter utrolig jordslået, så trækker jeg på skuldrene og går under myggenettet. Nu skal jeg have høretelefonerne i og så skal jeg høre ”Vestegnens helte”. Det er altså en sjov podcast, hvis man er til røverhistorier fra Vestegnen. Jeg kan da ikke sove fra nu til vækkeuret ringer, fordi der er over ti timer til.
Søndag, 8. marts – 2020
