Regn i regnskoven

 

 

Morgenmad og morgentur i junglen

Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå op. Morgenmaden er serveret klokken 8:00 og da jeg er eneste gæst på hele River Lodge, så må jeg hellere være der til tiden. Da jeg kommer ned til restauranten, ser jeg at der igen er dækket op til to. Det er vidst kutyme her, at guiden spiser med gæsterne, hvilket normalt ikke gør mig noget overhovedet, men her virker det akavet og underligt. Morgenmaden er junglebanan stegt lidt på panden og en omgang røræg med peberfrugter i. Jeg drikker to store kopper kaffe, for at få lidt ekstra bund i kroppen.

 

Morgenmaden med junglebanan og røræg.

 

Om én time, altså klokken 9:00, vil Edwin gerne at vi går en tur gennem junglen. Jeg synes jo bare det hele er spændende og nyt, så det godtager jeg med det samme. Der er fugle, frøer, edderkopper og tusindben. Edwin kommer hen til mig og siger jeg skal åbne min hånd, det gør jeg selvfølgelig og så lægger han et tusindben i min hånd. Det er virkelig ikke en lækker fætter sådan lige at stå med i hånden, men en sjov oplevelse bagefter.

 

En frø i Cuyabeno junglen.

En lille edderkop.

Et par tusindben holder til, inde i den her gamle træstamme.

Et par myrer har vidst været på besøg.

 

I dag ser vi også en jungle cigaret. Det er faktisk Amazonas egen naturlige cigaret. Når de lokale har vandret igennem junglen i flere dage og de ingen cigaretter har, så kan man ryge træets grene, hvilket skulle være en nogenlunde erstatning til rigtige cigaretter.

 

Jungle cigaretten. Man piller åbenbart bladene af og ryger så selve pinden.

 

Flere steder må vi krydse sumpede vandløb, gå over nedfaldne træer og steder hvor der er så meget mudder at vi nærmest sidder fast, trods vi har gummistøvler på.

 

Nedfaldne træer bliver brugt som broer, når man skal krydse det ene vandløb efter det andet.

Det er om at holde tungen lige i munden, på de her glatte træstammer som ligger over nogle af vandløbene, i Cuyabeno junglen.

 

Det ene store termitbo dukker op efter det andet og jeg tør ikke tænke på, hvilket mylder det må være derinde.

 

Et stort termitbo, inde i Cuyabeno junglen.

 

Det som gør størst indtryk på mig, er nok cikadernes nedgravet bo, hvor jorden er bygget opad som små højhuse fra junglens bund. Her ligger cikaden så nedgravet i ca. ti år, før de kommer op til overfladen og som sommerfugle får sine vinger og lever så i 1-3 dage, før de dør.

 

En cikade har her gravet sig ned og kan blive i boet op mod ti år, før den kommer op til overfladen.

 

 

Regn i regnskoven

Med et stopper Edwin op og lytter. Jeg kan godt fornemme der er noget længere fremme, oppe i trækronerne. Edwin siger at der er regn på vej og det kan jeg da også godt få til at passe, nu hvor det allerede regner lidt. Men et par minutter efter er det direkte over os og i starten er det faktisk meget hyggeligt, fordi trækronerne er ligesom paraplyer og vi undgår at blive våde. Men så bryder regnen igennem og det kommer nu ned, i store tykke stråler. Der er ingen steder at søge læ, udover et stort træ lidt længere fremme. Stammen på træet går ud i en slags stjerne, som gør at man kan komme forholdsvis tæt ind på stammen af træet og dermed stå bedre i læ. Det er desværre bare ikke nok, vi bliver våde, faktisk drivvåde.

 

En paddehatte blomst i Cuyabeno junglen.

Tæt jungle som næsten lukket lyset ude.

 

Vi tog ikke regnslag med i morges da vi forlod lejren og det er i bagklogskabens klare lys, måske ikke super velovervejet, nu hvor det regnede både i nat, inden morgenmaden og vi befinder os i en regnskov. Edwin kigger på mig og spørg om jeg vil tage mod lejren eller forsætte vandringen ud i junglen. Jeg spørg så hvordan dyr og insekter vil reagere på så meget regn og til det svarer Edwin at de vil søge læ og vi stortset ikke rigtigt vil få mulighed for at se flere insekter nu her. Jamen så kan vi jo lige så godt tage tilbage, hvis der ikke er flere insekter at finde. Han nikker, ligesom han accepterer mit valg, men virker lidt skuffet. Jeg siger der er jo ingen grund til at vandre et par timer yderligere rundt herude, hvis der intet dyreliv er og vi så bare bliver endnu mere våde og Edwin giver mig da også ret. Det ville vi ikke få så meget ud af. Tre timer har vi i forvejen allerede været herude og det er måske også en passende tid, til at vende om.

 

Den tætte og dunkle regnskov.

 

Selvom Edwin virkede skuffet da jeg tog valget om at jeg gerne ville tilbage mod lejren, så er der vidst ingen tvivl om han også selv rigtig gerne vil tilbage til River Lodge, fordi tempoet bliver nu betydeligt sat i vejret. Vi når lige tilbage og indenfor i restauranten, da det begynder at regne endnu mere end tidligere. Der er nu en times pause, inden vi skal have middagsmad klokken 13:00. Den time bruger jeg på at smide alt tøjet, vride det så godt som muligt og hænger det op overalt på værelset. Jeg kan godt regne ud det ikke bliver tørt, vedmindre at solen snart kommer frem og det tyder det ikke ligefrem på. Indtil nu må det hænge og dryppe af indenfor, på værelset.

 

To væverfugle sidder og synger ude foran min hytte. Fantastisk afslappende fuglesang.

 

 

Jeg hedder ikke ”guy”

Klokken 13:00 står jeg klar i restauranten, til middagsmaden. Edwin står og snakker med en kvinde som arbejder lidt i køkkenet og påtaler mig på samme måde, som han har gjort siden jeg mødte ham på kontoret i Lago Agrio, nemlig som ”guy”, altså ”fyr” på dansk. Nu hvor der kun er mig på hele stedet, så kunne det da være ret fedt hvis han gad tage sig tid til at lære, hvad jeg egentligt hedder. Det er måske små detaljer, men det er også ret vigtige detaljer for en guide, hvis du spørg mig. Maden er forsinket et kvarters tid og det er lidt ligesom tiden herude ikke er så vigtig igen. Det er klar, når det er klar.

Til middag begynder vi med en suppe til forret og til hovedret får vi ris, noget kød skåret i små stykker med peberfrugt og én skive tomat til. Jeg begynder så småt at fornemme at jeg hvert fald ikke kommer til at tage på i vægt herude, fordi portionerne er små og maden er virkelig ikke det mest opløftende til humøret.

 

Suppe til forret.

Hovedretten til middag. Lidt ris, kød og én skive tomat.

 

 

Jamen tak for hjælpen

Normalt når man er på sådanne guidede turer, som denne her og man ovenikøbet er alene herude som gæst, så vil guiden normalt gøre alt hvad personen kan, for at du skal føle dig tryg og have godt selskab. Edwin har en lidt anden måde, at håndtere den slags situationer på. Han siger intet ved bordet og når han er færdig med at spise, så rejser han sig og går. Jeg når lige at spørge ham om han ikke kan hjælpe mig med at skrive ned, hvad de dyr vi så i dag hedder? Edwin siger to minutter og forsvinder så. Da han kommer tilbage ligger han en bog foran mig, den har over 500 forskellige slags fuglearter i Ecuador, så kan jeg jo selv lige bladre i bogen, som han så siger.

Jeg sidder med åben mund og ved slet ikke hvad jeg skal sige i sekundet. Det har jeg virkelig aldrig oplevet før, fra en guide. Jeg bladrer i bogen og giver op efter ti minutter, nogle af forskellene på to slags tukaner som ligner hinanden på en prik, er længden på deres næb. Som om jeg kan bedømme det på femten meters afstand, den første gang jeg ser en tukan. Jeg smider bogen på bordet med et ordentligt klask, hvorefter jeg rejser mig og går. Tak for hjælpen, tænker jeg og går mod værelset. Kokken som virker langt bedre social, sagde at der måske kom tre nye gæster senere i dag og det håber jeg virkeligt, fordi jeg er ved at være ret negativ på Edwin og hans måde at agere guide på.

 

 

Med blod, sved og undring på kanotur

Eftermiddagsaktiviteten er en kanotur op af floden, uden motorkraft til at hjælpe os fremad. Jeg får ingen redningsvest eller regnslag med, så jeg spørg Edwin, som siger de ikke har nogle lige nu, selvom jeg har set utallige hænge fremme i går, så de kunne blive tørret. Jeg siger at så skal jeg tilbage med min telefon, da jeg ikke vil have den med uden nogen form for beskyttelse mod regnen, da jeg heller ikke aner hvor længe vi skal være væk. Men vupti, da jeg kommer tilbage til kanoen, er der pludseligt et regnslag på min plads. Det har faktisk modsatte effekt på mit humør, end hvad man skulle tro, det ville have. I det øjeblik ser jeg det som modarbejde og lidt en afstraffelse af jeg ikke skal have mere af det jeg ønsker, lidt ligesom de nok skal få det sidste ord. Jeg har brug for at brænde noget krudt af og tænker at nu skal jeg ro så voldsomt, at vi ender med at dreje rundt i cirkler på den her flod. Jeg må kun ro i højre side, så jeg tager et ordentlig tag i åren og trækker til. Men så glider min hånd og slår ned i siden på kanoen, hvor kanten er utrolig skarp. Det skærer selvfølgelig direkte ned i blommen og om igennem neglen, på langefingeren. Det vælter ud med blod og jeg tænker med det samme på at det skal renses og ligges noget plaster på for at der ikke skal gå betændelse i. Det virker Edwin ikke til at bekymre sig om, han siger derimod at jeg skal huske at padle til, så vi kan komme fremad. Jeg siger så med en lettere irriterende stemme at jeg altså lige har et åbent sår, som jeg skal have styr på heroppe foran. Det svarer Edwin så ikke på. Strømmen er utrolig hård og vi er ikke kommet ti meter væk fra River Lodge, da jeg kommer til skade.

Jeg aner ikke hvor længe vi skal ro, hvor lang tid vi skal være væk eller hvad planen overhovedet er for denne her tur. Men i stedet for at spørge, så går fanden i mig og så skal jeg love for at jeg sørgede for at båden konstant ville dreje mod højre. I stedet for at brokke mig, valgte jeg simpelthen at padle alt min negative energi ud. Desværre er det som sagt kun højre side jeg må ro i, hvorfor det fik jeg ikke af vide, men efter en lille time, der syrer min skulder til. Indeni har jeg alverdens replikker klar, hvis der kommer så meget som ét negativt ladede ord fra bagenden, men ligesom den sidste time, er der total stilhed. Normalt ville en guide snakke på livet løs om junglen og private ting, for at opbygge et venskab, men Edwin kører det på sin egen måde. Umiddelbart lige inden vi vender kanoen og lader os flyde med strømmen tilbage, plukker vi et par håndfulde ”guaba fruit”. Jeg smider åren ned i kanoen, da vi begynder at følge strømmen tilbage mod River Lodge og jeg tænker for mig selv, om det her er samme måde, som de ville behandle en kvinde der rejser solo? Fordi jeg er helt smadderet nu her og jeg kan stadig ikke se formålet i, at vi ikke bare tog en motordreven kano. På vejen tilbage ser vi ikke andet end et par fugle langt oppe i træerne, så det var ikke den helt store succes at tage på denne her kanotur.

 

 

Aftensmad og tidligt i seng

Det tager omkring tre kvarter at flyde tilbage med strømmen til River Lodge og der er en god times tid til at aftensmaden bliver serveret, så jeg smutter i bad, får renset såret på fingeren og bruger mit første plaster på hele turen indtil vider. Det er ikke et dybt sår, men herude vil jeg rigtig gerne undgå at der kommer alt for mange bakterier og skidt i, så det skal renses så meget og ofte som muligt.

 

Et lille sår, på et knapt så spændende sted.

 

Aftensmaden er i dag ét kyllingelår, en mindre skål ris som er vendt på hovedet og en lille banan. Havde jeg været en lidt større mand, så tror jeg godt det her kunne betegnes som en solid kur, fordi man brænder energi af hele dagen og indtager halvdelen af hvad man plejer at spise. Efter aftensmaden sidder jeg ude foran restauranten og drikker en kop kaffe.

 

Aftensmaden er igen ris, en lille banan og ét kyllingelår.

Så er det snart ved at være sengetid.

 

Edwin er smuttet, han nåede lige at sige der var morgenmad i morgen, samme tid som i dag og at vi skulle ud og fiske efter piratfisk, bade i floden og måske gå en aftentur, igennem junglen. Jeg er lidt nervøs ved tanken om at jeg skal bade i samme flod, som vi skal fiske efter piratfisk i, men jeg vil nok fortryde det resten af mine dage, hvis jeg ikke hopper i det vand.

Klokken er tyve minutter over otte og jeg ligger nu allerede under myggenettet. Desværre kom der ikke andre gæster i dag, så jeg er her stadig alene og det kunne da snart være dejligt med nogle at snakke med igen. Jeg må se om der kommer nye gæster i morgen. Nu vil jeg forsøge at sove, der er jo også kun ti en halv time til at vækkeuret ringer igen.

 

Lørdag, 7. marts – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.