Her skal jeg sgu da ikke bo?!

 

 

På gensyn Quito

Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur nogensinde. Man skal senest være tjekket ud klokken ti, så der står jeg i receptionen. Jeg skal først med en bus i aften, så jeg har hørt personalet om lov til at opholde mig på hostellet, indtil jeg skal med bussen. Det var heldigvis intet problem, ligesom det heller ikke var et problem at få opmagasineret mine overflødige ting, i deres opbevaringsrum, indtil jeg er tilbage igen. Der er jo ingen grund til at slæbe både sovepose, almindelige sko, alt mit tøj osv. med på turen, det lader jeg blive her.

 

På vej til busstoppestedet i Quito.

 

Som altid sparer jeg hvor det er muligt og der er penge at spare ved at tage det offentlige. Derfor har jeg valgt at tage en bus til Carcelén, som er den større nordlige busterminal, i stedet for en Uber eller taxa. Så klokken kvart over ni, går jeg mod min første bus på vejen til Carcelén. Jeg betaler 40 cent for at komme igennem rondellen og bussen ruller ind på holdepladsen ganske få minutter efter. Receptionisten har forklaret mig tydeligt hvilken bus jeg skal tage, hvor jeg skal stå af og hvilken bus jeg skal tage derfra. Så jeg stiger selvfølgelig af på det stoppested, som jeg fik af vide at jeg skulle, af receptionisten på hostellet. Desværre kommer bussen bare ikke. Jeg går op til den ene sikkerhedsvagt der er på hver station og han forklarer så på spansk, at der ikke kører flere busser til Carcelén herfra i aften. Min eneste mulighed herfra er at jeg skal hen til en anden terminal og derfra videre til Carcelén.

Jeg tager med den bus sikkerhedsvagten peger på og nikker farvel. Det er mørkt udenfor og jeg føler lidt alle kigger på ham gringo’en, med stor rygsæk og lidt svedende pande. Da vi ankommer til sidste stoppested med den bus som sikkerhedsvagten pegede på, ser jeg straks køen til bussen som kører til Carcelén. Den er lang, meget lang. Jeg regnede ikke med det her ekstra stop og slet ikke den her kø, for at komme med næste bus. Jeg begynder så småt at blive lidt nervøs for om jeg når til Carcelén, inden min bus mod Lago Agrio kører. Men heldigvis er det en dobbeltlænger bus, så alle ved busstoppestedet kommer med. Klokken 22:30 er jeg på Carcelén og min bus mod Lago Agrio, kører klokken 23:00. En servicemand kan se at jeg er lidt stresset og selvom vi ikke kan snakke sammen, så går kommunikationen faktisk overraskende godt. Han kigger på min billet, følger mig hurtigt hen til billetboden, hvor jeg skal have printet min billet ud til bussen. Normalt koster den 12 $, men fordi jeg købte den online, kostede den 13.08 $. Det gjorde jeg kun for at være sikker på at jeg havde en plads i bussen og den ikke var fuldt booket, samt at det kunne blive en eneplads. Yderligere skal der lige betales 50 cent, fordi det koster det at komme ind til bussernes holdeplads. Servicemanden følger mig hele vejen igennem kontrollen og hen til min bus’ holdeplads. Bussen der holder der nu, er til en anden destination og da den kører fra pladsen, så kommer min. Da min bus ruller ind på pladsen, får jeg min bagage ind i bagagerummet og finder mit sæde nedenunder. Jeg tager med det samme høretelefonerne på og orker ikke andet end at sove. Desværre vågner jeg utallige gange om natten og får ikke sovet ordentligt, men jeg får da lukket øjnene.

 

Mit sæde i bussen mod Lago Agrio.

 

 

Ankomsten til Lago Agrio

Kort før ankomsten til Lago Agrio, vågner jeg i bussen. Jeg kommer hurtigt til mig selv og får pakket mine ting som er i bussen sammen. Da bussen ankommer til terminalen i Lago Agrio, står jeg af og kigger mig omkring. Det slår mig pludseligt som en hammer i baghovedet. Jeg har intet internet og heller ingen plan B. Hvad nu hvis de har taget røven på mig? Hvad nu hvis ingen kommer og henter mig? Hvordan kan de kende mig? Jeg kommer igen til mig selv og tænker nu lidt mere klart. Der er gratis WiFi i terminalen og jeg logger på min mail. Jeg går og besvarer mine egne spørgsmål inde i hovedet, mens jeg venter på at jeg bliver godkendt, til at logge på WiFi’et. De har jo ingen penge fået endnu, så selvfølgelig har de ikke allerede taget røven på mig. Jeg sendte et billede af mit pas til Jude, som var en af ejerne på hostellet i Cuenca. Det er hendes mand, som er skyld i at jeg fik en så udmærket pris som jeg gjorde, han har nemlig selv været guide her et par år. Derfor vil de kunne genkende mig fra passet. Jeg kigger jeg mig omkring i terminalen, jeg er den ENESTE turist her og så svært er det vidst ikke at finde en udenlandsk fyr, ved navn Kristian.

Da jeg kommer ind på min mail, så har Jude selvfølgelig allerede sendt en mail. I den mail står der at jeg vil blive afhentet, omkring klokken seks. Omkring tyve minutter over seks, står en mand foran mig og kigger skiftevis ned i hans telefon og så ned på mig. Han vender telefonen om og smiler så. Det er mit pasbillede og jeg bekræfter at det er mig på billedet. Han kan desværre intet engelsk, men jeg bliver vist ud til en taxa, han siger en adresse og viser på telefonen at det koster 1.50 $. Så langt, så godt.

 

Her er jeg på vej ud i det ukendte med taxa chaufføren fra terminalen i Lago Agrio. Lig mærke til det flotte tæppe der ligger i forruden, som danner et ansigt ved blæserne.

 

Jeg ankommer et par minutter før guiden og kan ikke gennemskue, hvad jeg skal netop her. Det er et knapt så pænt område, i de tidlige morgentimer. Guiden kommer og ruller op på fortovet på sin motorcykel. Den stiller han og løfter nu en metalport op til noget som ligner en garage. Inde i det garagelignede rum, der er så opstillet et lille kontor. Jeg kan næsten ikke tro mine øjne. Hvis det her havde været et bureau som lavede jungleture og jeg ikke var blevet anbefalet det, så var jeg aldrig gået derind. Efter ganske kort tid bliver jeg kaldt op til det eneste skrivebord, der er på kontoret. Her skal jeg betale 275 $ for fem dage/fire nætter, alt mad inkluderet, engelsk guide og alle turer betalt. Ergo, jeg skal ikke rigtigt bruge flere penge, end de 275 $ på turen. Derudover skal jeg også svare på om jeg er vegetar, har myggespray, solcreme og lommelygte med. Jeg svarer ja til tre af de fire ting og fremviser myggespray, solcreme og lommelygte, hvorefter han kvitterer med en tommel op og tager pengene i lommen. Guiden vil først være her klokken ni, viser han via google oversættelse. Jeg siger okay og smiler, jeg har ikke fået morgenmad eller børstet tænder siden i går aftes, inden jeg forlod hostellet i Quito, så jeg har faktisk lidt krise nu her. Han kender åbenbart turisters trang til WiFi, så han kommer hen med en seddel, hvor koden er påskrevet, så kan jeg da hygge mig med det, indtil guiden kommer senere. Så forlader han kontoret og en kvinde tager over, eller hun er hvert fald fysisk tilstede på kontoret, men ligger sig ret hurtigt til at sove indover bordet.

 

Kvinden som passede kontoret, eller hun var der hvert fald.

 

Han kommer ganske rigtigt klokken ni, lidt sløset og på gebrokkent engelsk præstenere han sig som Edwin og han skal være min guide i de fem dage, jeg er i Cuyabeno junglen. Det kommer nok til at give lidt udfordringer at hans engelsk ikke er bedre, men det skal vi nok få løst. Han forklarer at en minibus snart vil ankomme og den skal vi med et par timers tid, ud til Cuyabeno. Der bliver råbt ”vamos” ude fra gaden og minibussen holder på modsatte side af vejen. Vi er syv personer udover mig i minibussen. Det er chaufføren, guiden, hans kone og barn, samt to lokale med et barn som betaler lidt kontanter, for at komme med minibussen. Jeg smider igen høretelefonerne på og starter på en ny podcast om Peter Madsen og ubådssagen. Måske jeg kan være så heldig at få sovet et par timer på den her to timers bustur. Men det må blive et stensikkert nej. Selvom mine høretelefoner er gode og næsten kan lukke alt støj udefra, ude. Så overgår et konstant skrigende barn igennem to timer, altså bare alt lyd.

 

Når man ikke har fået morgenmad og så bliver sulten på vej ud i junglen, så spiser man bare et par håndfulde karameller.

Så er vi på vej ud til junglen i minibus.

 

 

Her skal jeg sgu da ikke bo?! 

Da vi har kørt i omkring to timer, ankommer vi til stedet, hvor vi skal af minibussen. Ved siden af en lille bro er der lavet et sted, hvor et par kanoer kan ligge til, her er der også en slags kontor med tre læger. De skal have oplyst fulde navn, fødselsdato, oprindelsesland, hvor jeg ankommer fra i dag, hvornår jeg forlader Ecuador, de skal tage min temperatur med sådan en scanner man får for panden og min puls. Udover det gennemtjekker de også lige mit pas, for at se mit indrejsestempel. Jeg går fint igennem og det er først efter turen, at jeg kommer i tanke om det selvfølgelig har været et tjek for Coronavirus. Jeg for af vide at der er omkring ti minutters sejlads, før vi ankommer til stedet jeg skal bo.

 

Her er den lille kontrolpost, hvor man skulle have tjekket puls og temperatur, inden man måtte komme ind i junglen.

Så er der parkeret kanoer. Klar til sejlads ind i junglen, af flodens karry farvede vand.

På vej ud i Cuyabeno junglen. Alt er nyt og spændende her.

 

Det er utrolig uvirkeligt at sidde her i en kano ude i junglen, hvor det hele er så nyt og spændende. Rundt om et hjørne kan jeg se River Lodge komme frem. Det er det sted Jude fortalte om og som jeg har set billeder af. Én af guiderne hopper ind på land og jeg gør klar til at rejse mig. Men jeg får af vide at det ikke er her, som jeg skal bo. Det undrer mig en del, da jeg selvfølgelig har tjekket op på stedet, inden jeg tog afsted. Efter yderligere et par minutters sejlads op af floden, ankommer vi til et noget andet sted. Der er to hytter og én halvfærdig restaurant. Inde i restauranten er hverken køkken eller toilettet færdigbygget og der ligger brædder og værktøj alle steder. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til det hele. Slet ikke fordi der nu står en étbenet ældre herre foran mig og forsøger at byde mig velkommen. Jeg sætter hovedet lidt på skrå og kniber øjnene sammen. Velkommen siger du? Mener du så at jeg skal bo her? Det gjorde han åbenbart, fordi guiden Edwin siger at værelset er færdigt om ganske få minutter. Jeg prøver så at finde en grimasse der kan passe, men giver op og vender bare om på hælene og sætter mig ud i en af hængekøjerne. Men så bryder der en mindre hidsigprop fri indeni.

 

Ankomsten til det falske sted. Det hele lignede lidt at de ikke forventede gæster, eller var klar til det.

Dette er restauranten som også bærer tydelige præg af at være under enten ombygning, eller opbygning. Det var hvert fald ikke færdigt.

Restauranten er stadig under opbygning.

 

Fandeme nej! Jeg har sgu betalt for det andet sted og så skal de ikke forsøge at tørre det her halvfærdige skod sted, af på mig. Jeg går op til guiden og siger stille og roligt at jeg har booket til River Lodge, men så forsøger bare at sige, at det her skam er River Lodge. Så halv griner jeg lidt og siger at så skal de vidst have opdateret deres billeder på hjemmesiden, fordi dét her, det er ikke hvad jeg er blevet lovet og har betalt for. Jeg siger så direkte at jeg ikke kommer til at sove her, men jeg vil sejles tilbage til det andet sted og have en seng der. Der bliver stille blandt guiden og den ældre mand. Den stilhed bryder jeg så ved at sige, at jeg så gerne vil låne en telefon så jeg kan ringe til Jude og få en forklaring på problemet. Efter det begynder de så at snakke spansk indbyrdes, hvilket var en klar finte, for at jeg ikke skulle kunne forstå dem. Jeg holder dog fast i at jeg nægter at sove her og efter et par minutters samtale med guiden, kigger han ned i jorden og jeg ved godt, at de ved, at jeg ikke overgiver mig. Så han siger at vi spiser middagsmad her og sejler så tilbage til River Lodge efter maden. Det går jeg med til, men sidder under maden konstant og tænker på at det her var en af de værste starter, turen kunne have fået. De har helt bevidst forsøgt at snyde mig til at bo i en ufærdig hytte, hvor der ingen andre turister er, jeg er uden signal på telefonen, overladt til fire lokale i en jungle. Det er sgu at være på udebane fra start dét her.

 

Den étbenede ældre mand smed sig i en hængekøje og surmulede over at jeg ville skifte overnatningssted.

 

Middagsmaden er virkelig ikke særlig hverken spændende eller velsmagende og det er på trods af jeg ikke har spist noget i over et halv døgn nu. Jeg spiser det halve og siger tak for mad. Nu er jeg klar til at blive sejlet retur til River Lodge.

 

Middagsmaden var ikke ligefrem ret velsmagende, men eftersom jeg ikke havde spist i over et halvt døgn, røg halvdelen da ned.

 

 

River lodge og aftentur i junglen

Vi sejler tilbage mod River Lodge og denne gang ligger vi til ved den lille trappe, ned til floden. Jeg får mit helt eget værelse, med tre senge. Der er godt nok ikke mange mennesker her, eller det vil sige at der faktisk ikke er nogen overhovedet, på nuværende tidspunkt. Edwin siger at klokken fire går vi en tur i junglen, så der skal jeg komme ned og tage gummistøvler på. Jeg siger det lyder som en god idé og at jeg glæder mig. Jeg smider tasken på værelset og går på opdagelse, her på det nye sted.

 

Jeg fik hytten “delfinen” på River Lodge.

Jeg havde tre senge at vælge imellem, da jeg var eneste gæst på hele stedet.

Badeværelse med toilet.

Billede fra den anden ende af hytten, hvor der fra sengen er omkring ti meter ud til floden, som man kan skimte på den anden side af døren.

 

Det her sted er langt flottere og præcis det sted jeg havde set billeder fra. Her er der rigtige hytter, en restaurant, et nogenlunde køkken, en udkigspost ovenpå restauranten og en lille åben opholdsstue med hængekøjer og sofaer.

 

Cuyabeno River Lodge.

Gummistøvler og regnponcho hænger til tørre ved restauranten.

Ovenpå restauranten er der lavet en lille udkigspost, hvor der er opsat hængekøjer.

Godkendt udsigt heroppe fra udkigsposten.

Den betydelig flottere “parkeringsplads” til kanoerne, ved Cuyabeno River Lodge.

Udsigten fra restauranten.

Den lille opholdsstue, som ligger i forbindelse med restauranten.

 

Tre timer efter ankomsten til det rigtige River Lodge, står jeg nu klar i restauranten med gummistøvler på, til min første tur ud i junglen. Stemningen er lidt underlig og jeg tror faktisk de er godt trætte af mig allerede. Men det kan jeg altså ikke tage mig af, nogle gange må man stå fast og man skal ikke finde sig i alt.

 

Første jungledag, 28 år gammel og det ligner at jeg har fået taget det traditionelle “første skoledags billede”..

På vej ind i junglen med Edwin.

Inde i junglens dunkle verden.

 

Det er kun Edwin og jeg der skal på turen og derfor spørger jeg så om der ikke er andre, der skal med? Det er der ikke, fordi jeg er eneste gæst på River Lodge. Så nu er jeg alene ude i junglen, kun med lokale, som vidst ikke rigtigt bryder sig om mig. Heldigvis bløder stemningen en mikroskopisk del op, da vi har vandret omkring 25 meter ind i junglen. Fordi allerede der oplever jeg min første abe, i det fri. Faktisk ikke bare én, men en flok på op mod hundred af squirrel monkeys. De er næsten umulige at fange med mit kamera på telefonen, da de kravler rundt højt oppe i træerne og springer fra gren til gren. Jeg opgiver og lægger telefonen i lommen og bare suger indtrykket ind. Det er første gang jeg nogensinde ser aber i naturen på den her måde og jeg er helt opslugt.

 

 

Ikke langt fra aberne ser vi også et par tukaner højt oppe i et træ, ligesom før, er de umulige at få gode billeder af, så jeg nyder bare deres knap så skønne tukansang og at naturen giver mig så mange gode oplevelser, på så kort tid. Heldigvis tog vi gummistøvler på fordi det har regnet tidligere og det er jo også en regnskov, så det var vel hvad man kunne forvente. Men havde jeg kun haft vandrestøvler på, så var de kørt ind i smadder, efter 20 minutters vandring. Alt er fugtigt og selvom jeg er i nogenlunde vandreform og det ikke endnu er hårdt at vandre her i junglen, så sveder jeg som et vandfald. Edwin snakkede om at turen ville tage omkring to timer, men da mørket falder på, er vi ikke i nærheden af River Lodge.

 

Cuyabeno junglen.

Cuyabeno junglen, dette træ kan man drikke saften fra, det er derfor der er skåret så mange revner i det.

Cuyabeno junglen.

Cuyabeno junglen.

Svampe i Cuyabeno junglen.

Termitbo i Cuyabeno junglen.

Små vandløb inde i Cuyabeno junglen.

 

Edwin hiver sin lommelygte frem, fordi så kan vi da se om vi kan finde nogle nataktive dyr. Det kan være edderkopper, græshopper og fx ildfluer. Vi ser da også et par græshopper, to store ufarlige edderkopper og en enkelt ildflue. Efter lidt over tre timer er vi tilbage og der er aftensmad om tyve minutter. Jeg skynder mig ind og forventer et iskoldt bad, men vandet er faktisk lunket. Jeg tager et par rene underbukser og strømper på. T-shirten hænger jeg op på værelset, fordi jeg har kun to rene med, udover den jeg rejste i, så denne her skal genbruges et par dage endnu. Jeg beslutter at tage min svedundertrøje på om aftenen, da den er grå og dermed bedre mod myggene. Jeg har selvfølgelig glemt min washbag på hostellet i Quito, så det er ikke til at få vasket tøj herude og med den luftfugtighed, så tror jeg bestemt heller ikke det tørre.

 

Solen er ved at gå ned i Cuyabeno junglen.

Så skal der ledes efter nataktive dyr i Cuyabeno junglen.

Cuyabeno junglen.

 

 

Aftensmad og så godnat!

Jeg går hen til restauranten og der er dækket op til to. Det er Edwin og jeg, som skal spise sammen. Her til aften skal vi have spaghetti med kødsovs og to bananer til dessert. Primitivt og uden alt for meget smag, men det flyver ned i løgneren. Edwin rejser sig inden jeg er færdig med at spise og siger at morgenmaden i morgen er serveret klokken 8:00, så jeg sætter en alarm til klokken 7:00. Så lister han af og så sidder jeg der alene og kigger rundt.

 

Spaghetti med kødsovs.

 

Jeg børster mine tænder og halv ni, der ligger jeg mig ind under myggenettet. Jeg skal ikke have flere myggestik i dag og slet ikke flere i ansigtet, som jeg fik ude på turen i junglen. Det er muligvis første gang at jeg er blevet stukket lige på overlæben, så den hæver godt op og jeg ligner en af dem der som lige har fået lavet læberne større, hvor det ser totalt underligt ud de første par dage, efter indgrebet.

 

Flot myggestik direkte på overlæben.

 

Jeg sætter en podcast på, men kan simpelthen ikke finde ro inde i kroppen. Jeg ved her ikke er andre turister, det er et nyt og for mig ukendt sted og jeg føler dem som arbejder her, konstant går forbi min hytte og holder øje med mig. Jeg rejser mig op, da alt lyset bliver slukket ude foran, i de lamper som står langs stierne. Der er ingen lås på døren, men jeg kan sætte en hængelås i klemme, så døren hvert fald ikke kan åbnes uden larm og besvær. Det er godt nok, tænker jeg og går i seng igen. Kort efter er jeg sendt i drømmeland.

Torsdag/Fredag, 5-6. marts – 2020

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...