Fra kontor dag til vandretur

 

 

Fra kontor dag til vandretur

Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor jeg så kan planlægge hvad der skal ske i fremtiden. Det kan være hvilken by/land der skal besøges næste gang, transport dertil, hostels, seværdigheder og praktiske ting i forbindelse med dette. Det kan også være at få styr på de sociale medier, opdatere hjemmesiden, redigere billeder, tage backups af billeder samt data og noget så spændende som tøjvask. Faktisk er der rigeligt at se til på disse dage, hvor jeg sætter de eventyr som er lige på den anden side af døren, lidt på pause. Både fordi min passion for at skrive presser sig på, men også fordi jeg føler en hvis forpligtelse overfor både mig selv og jer som følger med.

Jeg sidder midt i morgenmaden, som er gratis her på hostellet og består af tre pandekager med sirup og frugt. Ikke det mest nærende og spændende måltid, nu hvor det er det samme hver dag, men det ligger trods alt en nogenlunde bund, hvis man også drikker et par kopper kaffe.

Overfor mig ved morgenbordet sidder et tysk par og snakker sammen. Vi falder i snak og efter ganske kort tids samtale, spørg de om jeg ikke vil tage med på vandretur i dag, nu hvor byen alligevel er lukket ned grundet helligdag. Planen var jo faktisk at jeg skulle blive her på hostellet, netop fordi der var helligdag og jeg så ikke kunne foretage mig noget i byen. Men hvorfor sige nej tak til et eventyr og så til en nationalpark, som jeg alligevel har på listen over steder jeg gerne vil besøge, mens jeg er i Cuenca. Så jeg siger det eneste rigtige i sådan en situation, nemlig jo tak, efterfulgt af et hvornår tager vi afsted?

 

 

Fra hostel til Cajas National Park

Vi aftaler en time efter morgenmaden er passende, da jeg også lige skal skifte værelse, fordi jeg bookede lidt flere overnatninger på hostellet, i går aftes. Da vi forlader Mallki Hostel er vi seks personer, som tager afsted sammen. Vi aftaler at vi lige svinger forbi den lille lokale kiosk og køber noget vand til turen, når den ligger næsten klods op af hostellet. Vi er for mange til én taxa, så planen er vi splitter os op her og mødes ved Terminal Terrestre, som er busterminalen i Cuenca. Efter lidt forvirring med at finde hinanden i terminalen, hvor ingen har mobilsignal, finder vi dog gruppe 1 igen. De har allerede købt busbilletterne ud til nationalparken for 2,50 $ og os i den anden taxa, går med det samme i gang med at købe vores billetter også. Bussen kører om få minutter og det ville nok have kunne lykkes at købe billet til samme bus som de andre, hvis billetdamen ikke havde haft mere travlt med at snakke privat i telefon, end at betjene os. Vi misser selvfølgelig bussen med noget der minder om fem sekunder og ser halvdelen af vores lille gruppe forsvinde ud fra terminalen i bus. Vi er nu delt op i to grupper igen og det er ikke så nærliggende at tro at gruppe 1 venter på os ved nationalparken, så der gik vi nok fra seks personer til tre personer, allerede inden vandringen er startet. Vi bruger dog ventetiden fornuftigt og køber alle tre busbilletter videre fra Cuenca, til Quito. De to kvinder jeg nu er i gruppe med, de vil rejse samme aften, hvor jeg vælger at købe billet til om to dage. Det er en natbus som kører fra Cuenca 22:30 og har ankomst næste morgen omkring 07:30. På den måde sparer jeg prisen for et overnatningssted, rejsetiden foregår om natten og jeg har ved en så tidlig ankomst, en hel dag i en ny by.

 

 

Cajas National Park

Cajas National Park er som navnet hentyder til, en nationalpark i Ecuador, omkring 30km fra Cuenca. Nationalparkens areal er på 285.44 km² (28,544 ha) og ligger mellem 3.100 og op til 4.450 m.o.h. Navnet Cajas blev taget fra sproget Quechua, hvor ordet ”Cassa”, som betyder “smutvej til snedækkede bjerge”, skulle kunne linkes sammen. Nationalparken har en fantastisk natur og gode vandreruter som kan tage dig med på opdagelse blandt parkens 270 søer og laguner, hvor Luspa er den største sø på 78 hektar og en dybde på 68m. Selve nationalparken sørger faktisk også for 60% af det drikkevand, som bliver brugt i Cuenca.

 

 

Registrering inden middagsmad

Busturen fra Terminal Terrestre til Nationalparken Cajas tager omkring 45 minutter i lokal bus og med en ny afgang fra terminalen hvert 30 minut, fra klokken 07:00 om morgenen, så skulle det være muligt at finde et tidspunkt, som er passende for dig. Nationalparken åbner først klokken 08:00, så ankommer du før, så du ”nøjes” med at nyde udsigten, indtil der bliver officielt åbnet.

Bussen op til nationalparken Cajas koster 2,50 $.

Det er en rigtig god idé at have sit fysiske pas, fotokopiering af pas eller ID med til nationalparken, da man skal registreres ved ankomsten. Her skal man oplyse hvilken rute man vil vælge at vandre og hvor længe man regner med at være i nationalparken. Det er også ret vigtigt at huske sig selv på at kommer du fra lavere højdemeter, kan du altså godt blive påvirket af højdesyge. Det sidste råd er at starte tidligt. Vi kom alt for sent afsted, og med bussen som vi missede, var vi først i nationalparken omkring klokken 12 og begyndte at vandre ved 13-tiden. Hen på eftermiddagen er der ret stor garanti for skyer og regnvejr, så gør dig selv den tjeneste at tjekke op på vejret og tage af sted tidligt, for at forbedre chancerne.

Bussen stopper lige ude foran besøgscentret og man er ikke i tvivl om, hvor man skal stå af. Det første der er vigtigt at gøre når du kommer til nationalparken, er at gå ind og melde din ankomst til guiderne. De har et lille kontor, der er ret nemt at få øje på ved parkeringspladsen. Her skal du fremvise pas eller ID, oplyse navn, alder, oprindelsesland og hvor længe du ønsker at være i nationalparken. Det er ganske gratis at vandre i parken, så pungen kan blive i lommen her. Efter at have fået dig indregistreret så fortæller guiden, hvilke vandreruter der er åbnet. Nogle kan fx være lukket grundet regn, eller vedligeholdelse. Vi valgte rute 1 (pink stifarve), som er den flest turister vælger at vandre som dagstur.

Besøgscentret i national parken Cajas. Her sidder guides klar ved computerne og der er kort på væggene, til at vise vandreruterne på.

Men inden vi drager ud på turen, er de to kvinder sultne og man vil ikke begynde en vandring på tom mave, så vi går i restauranten. Her får jeg en lokal suppe som hedder ”Locro de Papa” som er en kartoffelsuppe med avokado, majs og andet godt i og få at toppe den, så nupper jeg også en empanada med kød og grønsager. Så er bunden vidst lagt til langt hen på aftenen og vi er klar til at påbegynde vandringen, her klokken 12:45.

“Lorco de Papa”, her med avokado, majs og ost på toppen. Resten af suppen er en slags kartoffel suppe med forskellige grønsager i.

Empanada med kød og grønsager.

 

 

Ud på stien og afsted

Så snart vi træder ud af restauranten, går hen forbi besøgscentret og ned af trappen for at komme til vores startpunkt på vandreruten, så breder der sig en ro i hele kroppen. Bjerge i horisonten, frisk vind i ansigtet, en stor sø foran mig og vandrestøvlerne er snøret, hvad venter vi på?

Når man forlader restauranten er der en rigtig flot gangbro, hen mod besøgscentret.

Faktisk ingenting og vi bevæger os nu længere ind i nationalparken, på gåben. Godt nok skal vi følge en rute, men det er altid noget specielt når man vandrer uden guide, i et ukendt område. Vi starter med at komme ned til ruten og vandrer langs søen og om mod bagsiden af den. Undervejs må vi gå over små stier lavet af træ, fordi underlaget ofte er så sumpet og ufremkommelig efter flere dage med regn.

Udsigt udover Cajas nationalpark og søen man starter ved.

Stien man kan se er flere steder hævet, så man kommer over eventuelt sump og udfordrende steder, hvis det har regnet kraftigt.

Bjerget i baggrunden var det vi senere skulle følge rundt mod højre og derefter kom den eventyrlige skov.

Netop lige kommet ned fra den lille bakke som besøgscentret ligger ovenpå, så nu kan vandreturen starte.

Pilene viser vej og vi tager de første skridt ind i nationalparken.

Vandre selfie. Regnjakken var med i tilfælde af dårligt vejr, men her måtte jeg dog hurtigt smide den igen, da varmen pludseligt bragede ned på os.

Her er der lavet en hævet sti, som gør at man kan vandre dette stykke, selvom det har regnet kraftigt de sidste par dage.

Der er ikke mange mennesker omkring vores lille gruppe på nu tre personer og følelsen af vi faktisk kan have det ret meget for os selv, opstår mange gange undervejs. Vi kan stoppe op, tage billeder og drikke en tår vand, uden andre passerer os eller roen bliver forstyrret. Jeg forstår ikke at sådanne steder her er så menneskeforladte, når det er gratis, smukt og en så anderledes oplevelse end bare bylivets travlhed.

Vandring langs den store sø, man ser ved startpunktet.

 

Små blomster der ligner slikkepinde i gule, røde og orange farver, blomstrer op alle vegne og hedder faktisk noget så spændende som ”paramo tulips”. Der er papirtræer nede ved søen, men længere fremme på ruten står vi pludseligt foran en lille skov, af de her fantastisk smukke træer.

Slikkepindeblomsten i gule, røde og orange farver, blomstrer op alle vegne og hedder faktisk noget så spændende som ”paramo tulips”.

Langs den sø man starter ud ved, er der rigtig mange papirtræer.

 

 

Den eventyrlige skov

Skoven har den der eventyrlighed over sig og man kan nærmest se forskellige film, eller historier udspille sig foran ens blik. Disse papirtræer gør et eller andet helt utroligt ved stemningen og det er nemt bare at falde i staver og drage hen i tankerne. Vi stopper op, mens vi i stilhed går rundt og tager billeder og forsøger at fange momentet og stemningen. Den rødlige orange farve som papirtræernes bark har, gør at de står klart frem, i den ellers lidt dunkle skov, med lysegrønt mos som har groet frit og vildt igennem så mange år, at det nu nærmest minder om et gulvtæppe. Vi snor os rundt om stammerne og træernes mærkelige hældninger, igennem den lille skov. Desværre er fornøjelsen og dette eventyr hurtigt overstået da vi kommer ud af den lille eventyrlige skov, efter tyve minutters opdagelse.

Indgangen til den lille eventyr skov.

Stammer og grene fra papirtræerne laver en tæt og smuk “mur”.

Vi måtte flere steder kravle over stammerne, som havde levet deres eget liv inde i den lille skov, i rigtig mange år.

Den eventyrlige skov i Cajas nationalpark.

Tør du forsætte ind i dybet og lade eventyret overtage dig?

Ved udgangen af den eventyrlige skov.

 

 

Mødet med de andre fra gruppen

Vi vandrer videre og jeg pjatter lidt med at vi sikkert er faret vild og bliver nød til at sove herude under åben himmel. Jeg gad faktisk virkelig godt at sove herude og det er også muligt, men koster 4 $ for udlændinge og 2 $ for lokale, hvis man vil slå telt op i nationalparken. Jeg har dog intet udstyr med til den oplevelse, så det må blive en anden god gang.

Efter besøget i den eventyrlige skov, kom vi ud til et åbent stykke på stien og naturen var fantastisk god ved os den dag.

Lig mærke til stenen til højre. Et ret vildt snit ned igennem, hvad mon der har knækket stenen på midten?

Fantastisk natur, i Cajas nationalpark.

Skov, bjerge og frodig natur. Cajas nationalpark er det hele værd.

Smuk kaktus i Cajas nationalparken.

Stedet som vi stod og kiggede på ude i horisonten, regnede vi ikke med ville være et sted vi ville stå en halv time efter med resten af gruppen fra tidligere.

Efter vi har fulgt den pinke rute 1 et stykke ud af den eventyrlige skov, så kommer vi til en ny større sø. Lige hvor vores vandrerute krydser en lille bæk, der sidder gruppe 2 og får middagsmad. De er nu fire personer, da en veninde til den ene i gruppen, har stødt til dem ved besøgscentret. Vi vælger alle at følges sammen derfra og de har åbenbart fået tegnet et lille kort af André, som er den ene af ejerne fra Mallki Hostel. Hvis følger den beskrivelse og vi går lidt skråt ind over en af bjergsiderne, så kan vi komme ind på en blå vandrerute, som så kan følge os ud til hovedvejen og derfra tilbage mod Cuenca i bus.

Ud på eventyr i Cajas nationalpark.

Hele gruppen er nu samlet igen og kan bevæge sig ud i ukendtheden sammen, på eventyr.

Gruppebillede. “Nogle” typer er dem som der altid melder sig til at gå længst væk fra alle andre i gruppen, for at få landskabet med.

Billede af mig selv alene og en lille del af Cajas nationalpark bagved.

Gruppen nede foran og Cajas nationalpark i baggrunden. Fantastisk natur.

 

 

Vandring i samlet trop

Klokken er nu 13.50 og gruppe 1 samt gruppe 2 er samlet igen, plus vi har fået en ekstra kvinde med. Jeg lader de andre som at styre ruten og følger bare med, da det trods alt er dem som har det tegnede kort fra André. Snakken går og grinene bliver der ikke sparet på. Vi holder utallige stop undervejs for at kigge udover bjerge, store søer, sumpede områder med højt græs, små bække og bare generelt et fantastisk naturområde. Der bliver dog ikke bare kigget, der bliver også tage rigeligt med billeder.

Store områder med sump og højt græs.

Men nu bliver der faktisk lidt overskyet og det trækker op til vind og regn. Vinden bliver hårdere, skyerne bliver mørkere og de få fugle vi ser, de flyver lavt. Regn og blæst er vidst på vej og jeg forsøger at sige vi måske burde sætte farten bare en anelse op, hvis vi ikke skal blive fanget herude i nationalparken, uden rigtigt at kende vejen tilbage og have det rigtige tøj på. De andre er enige om tempoet nu skal sættes lidt i ”vejret”. Især da de første regndråber begynder at falde og vi stadig kun kan skimte hovedvejen ude i horisonten. Men selvom vi sætter tempoet op, så nyder vi stadig vandreturen og der er stadig både tid og overskud til mange gode grin. Især da de andre får uhyrlig våde sokker i deres kondisko, da de træder igennem det sumpede græs. Heldigvis er mine vandrestøvler vandtætte. Klokken 15:20 står vi ude ved hovedvejen og er omkring en kilometers penge fra indgangen til nationalparken, hvor vi kan tage bussen tilbage til Cuenca fra.

 

 

Bussen tilbage mod Cuenca og vores hostel

Vi vandrer omkring små ti minutter langs hovedvejen, hvor det ikke ligefrem er alle bilister som viser hensyn til os og som vælger at kører faretruende tæt på, selvom vi går ude i rabatten. Men hen til ind og udgangen for bilister kommer vi da og da det ellers sparende antal dryp for oven skifter over til regn, så kommer bussen perfekt timet, rullende ind og samler os op. Bussen er helt fyldt og det er på ingen måde muligt at vi kan sidde sammen, så vi sidder spredt rundt i hele bussen indtil vi igen er ved Terminal Terrestre, hvor vi betaler 1,50 $ for turen. Den ekstra person som kom med på turen i gruppe 2, hun bor på et andet hostel og da flere skal videre på deres rejse de efterfølgende dage, aftaler vi at gå ud og spise sammen i aften, på en god restaurant. Vi splitter op i tre taxaer, en til kvindes eget hostel og to til Mallki Hostel, hvor vi har et par timers afslapning, inden vi skal mødes klokken 19:30 til spisning.

Vi klarede det og er ude ved hovedvejen efter en lille god håndfuld timers vandring i Cajas nationalpark.

Der bliver ikke altid taget helt så meget hensyn fra bilisterne, så gå så langt inde i rabatten som muligt.

Så er vi ankommet til ind og udgang for køretøjer og her kan vi så vente på bussen kommer og kører os tilbage mod Cuenca.

 

 

Fællesspisning inden afsked

Klokken lidt over syv, sidder jeg klar i opholdsrummet og er drønsulten. Jeg aner ikke hvor vi skal hen og nyder faktisk at det hele lidt ligger i de andres hænder. Jeg kan rigtig godt lide at have en finger med i det hele, men det er også sundt og dejligt bare at slippe tøjlerne og følge med nogle gange. Restauranten hedder ”A Pedir De Boca” og det er en mærkelig stil af hollandske genstande i inventaret, men ingen sammenkobling til menuen. Menukortet er der imod både asiatisk og italiensk. Jeg ender med deres Thai Nudler med grønsager og kylling, som skulle være en af gæsternes favoritter. Tjeneren spørg om der skal chili i, hvilket jeg svarer ja til og siger at det gerne må være medium stærk. Maden har ikke været alt for krydderet indtil videre i Ecuador, så jeg kan sagtens klare en medium, tænker jeg. Det er muligvis et af de bedste måltider jeg har fået indtil videre på rejsen, som er et festfyrværkeri af smage og teksturer i min mund, men én ting går igen ved smagen. Chilien er bestemt ikke medium, for en bleg gut fra Danmark. Den er virkelig stærk og giver sved på panden.

Efter maden beslutter vi at selvom vi er stopmætte, så kan man altid klemme en is ned, så vi går op til ”Angelus by Tutto Freddo” som ligger lige ved siden af katedralen. Hvis du ellers kan bestemme dig blandt alle de spændende smagsvarianter, så får du næsten med garanti en god oplevelse her. Stedet er meget velbesøgt og man forstår udmærket godt hvorfor. Da isen er spist, går vi udenfor og siger farvel til først kvinden fra det andet hostel og derfra hjem til Mallki og sige farvel til dem som rejser næste dag.

Virkelig et af de bedste måltider jeg har fået på hele rejsen, på daværende tidspunkt.

Alt dette ville jeg aldrig have oplevet, hvis jeg ikke havde taget en chance, ændret mine planer og sagt ja, i stedet for nej. Nogle gange må man udskyde planer, idéer og kontor dage, hvis noget mere spændende og eventyrligt kommer op.

Tirsdag, 25. februar 2020.

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.