Estadio Alberto Gallardo
Op og afsted!
Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på tagterrassen og jeg kom alt for sent i seng. Alarmen ringer klokken 7:00 og en halv time efter, sidder jeg klar til morgenmaden og et par håndfulde kopper kaffe, for at komme i gang. Jeg har allerede lært lektien, så under morgenmaden køber jeg min kampbillet online og får den printet ud i receptionen. Jeg dropper morgenbadet og bestiller min Uber fra hostellet, klokken 9:00. Det tager ca. en halv time at komme fra hostellet til Estadio Alberto Gallardo, så jeg er ude foran stadionet, klokken halv ti. Club Sporting Cristals stadion er langt mindre end i går og ligger i den fattige del af Lima, hvor man ikke færdes alene som turist, efter mørkets frembrud.
Uber chaufføren Carlos, som kørte mig til stadion. Fra mit hostel til Estadio Alberto Gallardo er der omkring 16km og det kostede 20 pesos (39 kr).
Club Sporting Cristal
Club Sporting Cristal er en fodboldklub fra 13. december 1955, som ligger i Rímac kvarteret, som er i den nordlige del af Lima. Klubben spiller i den bedste peruvianske liga, som hedder Liga 1. Siden 1955 har klubben vundet mesterskabet 19 gange og har dermed tredje flest nationale titler, i Peru. Klubben har med sine mange titler skabt sig en ret stor popularitet blandt den peruvianske befolkning, som gør den til en af landets mest fulgte klubber. I 1997 kom Club Sporting Cristal i finalen ved Copa Libertadores, som det andet hold nogensinde på daværende tidspunkt, fra Peru. Der er måske nogen af jer derude, der drikker øl og studser over navnet ”Cristal” og med god grund. Fordi det var netop ølmærket, klubben blev opkaldt efter 13. december 1955. Året efter sin dannelse, altså i 1956 debuterede klubben så i den bedste række og vandt titlen samme år. Storhedstiden for Club Sporting Cristal var uden tvivl i 90’erne. Her vandt klubben fire mesterskaber og tre i træk (1994, 1995, 1996). Club Sporting Cristals store rivaler er selvfølgelig de to andre største klubber i Peru, Universitario og Alianza Lima, men også Deportivo Municipal og Sport Boys.
Klubben har to grupper af barra bravas. Den første er den ældste fra 1975 og bliver kaldt Fverza Oriente, som står på øst tribunen. Den anden er Extremo Celeste fra 1991, som blev dannet af en gruppe yngre mænd fra Fverza Oriente, der syntes der manglede et sted for nogle med mere energi og en anden måde at støtte holdet på. Extremo Celeste står på den sydlige tribune, som et permanent malet skilt over tribunen også viser tydeligt.
Estadio Alberto Gallardo
Estadio Alberto Gallardo er hjemmebanen, for Club Sporting Cristal. Klubben fik i maj 2012 lov at opkalde stadionet efter Alberto Gallardo, som var en tidligere peruviansk fodboldspiller, som spillede i klubben fra 1959-1963, hvor han spillede 72 kampe og lavede 56 mål. Han vendte igen hjem til klubben efter at have spillet 15 kampe for AC Milan, Italien i sæsonen 1963-1964, 40 kampe for Cagliari, Italien i sæsonen 1964-1966 og 47 kampe for Palmeiras, som ligger i Brasilien under sæsonen 1966-1967. Han spillede igen i Club Sporting Cristal i sæsonerne 1968-1975, 170 kampe og lavede 71 mål. Efter sin aktive fodbold karriere blev Alberto også træner for Club Sporting Cristal. Desværre døde Alberto Gallardo d. 19. januar 2001, kun 60 år gammel.
Indgangen ind til stadion, hvor der var rigeligt med politi, vagter og servicepersonale.
Stadionet er fra 1960’erne og oprindeligt hed det ”Estadio San Martin de Porres”, men stadionet blev lejet af Club Sporting Cristal i 1995, som havde benyttet stadionet siden 1979 og i dag har klubben stadig en kontrakt til 2022. Der er plads til ca. 20.000 tilskuere på Estadio Alberto Gallardo og derfor bliver deres Copa Libertadores kampe, samt lokalopgør mod fx Universitario og Alianza Lima, rykket til det større Estadio Nacional, med plads til 50.000 tilskuere.
Forkerte indgang
Da jeg ankommer til Estadio Alberto Gallardo, hopper jeg ud af min Uber og går mod den første indgang jeg kan se. Der er ikke så mange skilte der viser hvilken indgang man er på vej ind af, så jeg tænker de nok opdager, hvis det er en forkert indgang. Første sted bliver der kigget på min billet af en yngre kvinde og jeg bliver sendt afsted mod næste indgang. Der bliver min billet tjekket to gange og jeg bliver visiteret af kampklædt politi.
Indgangene er klistret til med politi og vagter, så man føler sig sikker som turist.
Da jeg kommer ind på tribunen, undrer det mig lidt at det her kun er beton tribuner, hvor den modsatte har en delvist overdækket tribune, jeg har jo trods alt betalt for den dyreste billet. Nå, men jeg finder et sted at sidde i den bagende sol og efter fem minutter er der to vagter som kommer hen og småsnakker i nærheden af mig.
Politiet sørger for en god afspærring, men der var ingen at spærre for. Hvorfor de var lige netop der på en linje, det fandt jeg aldrig ud af.
Den uundgåelige stadion selfie.
Sydtribunen set fra østtribunen. Billedet er taget lige netop inden jeg blev hentet af de to vagter og ført over på modsatte side.
De kommer så hen og spørg om jeg er Kristian, det kan jeg jo kun nikke genkendende til. De har desværre lukket mig ind på den forkerte tribune og de vil gerne have jeg følger med over på den modsatte tribune, som er den jeg har betalt for. Så den første dame havde set forkert på billetten, de har ikke set på billetten ved indgangen nummer to OG scanneren har godkendt min billet, uden at være til den rigtige tribune. Men vi griner alle af situationen og de undskylder for fejlen, men jeg siger det jo lige så meget er min fejl. Desværre gælder min billet ikke til det overdækket stykke af tribunen, så jeg må sidde på betonen og få solen lige i smasken, under hele kampen. Jeg har selvfølgelig ikke taget solcreme med, da jeg regnede med at vagterne nok bare ville kyle den ud, så det her ender nok med røde arme og en brændt nakke. Der er lidt over en time til kampstarten klokken 11:00 og jeg kampsveder allerede her i solen.
Estadio Alberto Gallardo set fra vesttribunen, med sydtribunen til venstre i billedet og østtribunen på modsatte langside.
De gode pladser i skyggen, som jeg desværre ikke havde billet til, på trods af jeg havde købt den dyreste billet, der var muligt online.
Mødet med Elio og Barry
Da jeg sidder på betonen og solen brænder ind i skallen på mig, så er der allerede en kamp i gang. Det er en ungdomskamp mellem holdene som også skal spille senere, altså Club Sporting Cristal og Cusco FC. Denne her kamp vinder Club Sporting Cristal stensikkert og uden problemer.
Ungdomskampen som allerede var igang, da jeg ankom til Estadio Alberto Gallardo.
Der sidder en anden yngre mand et par meter fra mig og vi falder ret hurtigt i snak, da det åbenbart ikke er så normalt igen at se turister, til de lidt mindre kampe i Sydamerika. Elio arbejder som rapporter for en Instagram side og rapportere til siden om udfaldet og højdepunkterne fra kampen.
Elio som arbejder som rapporter, til kampene i Lima området.
Vi sætter os sammen og ser kampen i fællesskab, da Barry, en mand fra Skotland, som har boet i Lima igennem otte år, kommer med ind i samtalen. Han arbejder for et odds firma, så han skal sidde og registrere boldbesiddelse, hjørnespark, frispark, gule samt røde kort, udskiftninger og selvfølgelig mål. Alt den data bliver så sendt til firmaet, som regner de forskellige odds ud til kampen.
Overlegne Cristal
Husk for guds skyld dit pas, når du ser fodbold i Sydamerika. Nogle lande skal du ikke bruge pas, men tá det nu bare med. Det er sgu så surt at stå ude foran stadionet og ikke kan komme ind, fordi de skal bruge det fysisk.
Opvarmningen er startet på Estadio Alberto Gallardo.
Bag tribunerne kunne man pludselig høre råben og sang. Det var hjemmeholdets barra brava, der hang bannere op på en bro over en stor trafikkeret vej. Hvad der stod på banneret, det fandt jeg aldrig ud af.
Da spillerne for Club Sporting Cristal kommer ind på banen til opvarmning, rejser alle sig kortvarigt op og hylder dem med klapsalver og sang. Langsiden synger med på stemningen fra den sydlige tribune, hvor Extremo Celeste står for stemningen. Da kampen fløjtes i gang klokken 11:00, bager solen forsat ned på os og selv de lokale har det varmt kan man se. Jeg tør ikke tænke på hvordan spillerne må have det nede på banen.
Sydtribunen for de mest aktive og fanatiske Club Sporting Cristal fans. Her et stykke inden kampstart, de blev en del flere end på billedet.
Spillerne er klar til kampstart og det samme er tribunerne.
Allerede efter syv minutter får Club Sporting Cristal en bold spillet op igennem midten, bag Cusco FC’s baglinje, målmanden løber fem meter udenfor feltet og halvt glider, halvt sparker bolden væk fra feltet. Her lander den hos Kevin Sandoval, som fra omkring ti meter udenfor feltet, sparker Club Sporting Cristal i front med 1-0.
Tyve minutter inde i kampen går det igen galt, for Cusco FC. En forsvarsspiller har bolden ved højre baglinje og forsøger at sparke den væk. Den opfanger en Cristal spiller, som dribler ind i feltet og afleverer bagud til Emanuel Herrera, som sikkert sparker den ind i til 2-0.
Allerede fem minutter efter er den gal hos Cusco FC igen. Club Sporting Cristal overtager bolden i venstre side, på midten og her løber Emanuel Herrera ind mod midten og frækt spiller den ind til Christian Ortiz, som gør det til 3-0, i første halvleg. Cusco er lang fra niveauet som Club Sporting Cristal ligger for dagen og der er taktfaste rytmer og sange fra tilskuerne på lægterne.
Pauseunderholdning og det færdige resultat
Her i Peru er det åbenbart ganske almindelig pauseunderholdning for hjemmeholdets fans at slås internt, eller mod politiet for at fordrive ventetiden, i halvlegen. Hvad der starter som lidt interne slåskampe, gør at politiet bryder ind og forsøger at skille personerne ad. Det får bare situationen til at eskalere og så er det pludseligt fansene samlet mod politiet. Der er dog ikke så meget tvivl om hvem der vinder den duel. Politiet trækker resolut deres stave og svinger dem til den store guldmedalje, som får de involverede til at løbe i alle retninger. Stadionspeakeren beder folk om at stoppe slåskampene og Barry siger at det skam er ganske normalt. Det er desværre heller ikke uset at kampe bliver stoppet grundet uroligheder på tribunerne, så vi afventer og ser om folk falder til ro.
Det gør de dog da spillerne igen viser sig på banen. Så kampen forsætter og Cusco FC har vidst fået en tydelig opsang i omklædningsrummet. Fordi det er et helt andet hold, der går på banen i anden halvleg. Efter 69 minutters spil kommer Cusco FC nemlig på tavlen ved en scoring, fra Danilo Carando. Han får en høj bold serveret i fødderne, ned mod Club Sporting Cristals baglinje, tæmmer den perfekt rundt om en forsvarsspiller med højrebenet og sparker den ind bag målmanden lige bagefter med venstrefoden. Et rigtig flot mål.
Det hele slutter med en scoring mere til Cusco FC, i det 92 minut. Cusco FC har et frispark på højre side af banen og det bliver sparket ind i feltet, hvor Miguel Ángel Paniagua dukker op og header den ind bag målmanden.
Kort efter bolden bliver givet op, fløjtes der af. Kampen ender 3-2 til Club Sporting Cristal over Cusco FC. Barry og jeg aftaler at vi skal mødes til en kamp senere igen på dagen, fordi klokken 19:30 spiller Deportivo Municipal mod UTC Cajamarca, på Estadio Universidad San Marcos. Jeg er officielt ramt af den sydamerikanske fodboldfeber.
Slutresultatet på Estadio Alberto Gallardo. Hjemmeholdet Club Sporting Cristal vinder 3-2 over Cusco FC.
Udefra ligner Estadio Alberto Gallardo ikke meget andet end en fæstning med høje murer, pigtråd og politi.
Søndag, d.9/2-2020
