Alene afsted til Laguna Paron

Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller ønsker. Jeg søger nok den der følelse af total frihed og at kunne gøre tingene på min måde, når og hvordan jeg så ellers ønsker det. Vil jeg ændre planer i sidste sekund, bruge en ekstra time eller håndfuld dage i en bestemt by, så gør jeg det. Ingen kan rigtigt sige fra eller til, det styrer jeg helt selv.

Jeg sidder klar i receptionen allerede kvart i otte og jeg kan blive hentet af guiderne, fra klokken 08:00. Efter at have siddet og scrollet både Instagram og Facebook igennem tyve minutters tid, bliver jeg hentet 08:10. Vi bliver fulgt hen til et lyskryds fem minutters gang fra hostellet, hvor en bus vil komme forbi og samle os op. Halv ni sidder vi 14 deltagere i bussen, udover chaufføren og guiden. Guiden Alfred snakker meget lidt engelsk, så turen bliver 95% på spansk og de resterende 5% bliver på gebrokkent engelsk.

Den lille klemte minibus, på vej mod Laguna Paron.

Da Alfred har stået og forklaret et kvarters tid på spansk om dagens tur, spørg han ud i bussen hvor mange der ikke forstår spansk og reaktionen er tydelig. Omkring en tredjedel af bussen, rækker hånden i vejret. Alfred kigger ned i bussens gulv og ser lidt opgivende ud. Heldigvis er der en mand med på turen som kan oversætte det mest nødvendige til engelsk, når Alfred giver op. Jeg har ret svært ved at forstå at man lever af turisme og ikke har en guide som kan både spansk og engelsk, nu hvor halvdelen af turisterne ikke forstår spansk flydende. Alternativt kunne man lave en optagelse på engelsk, som guiden kunne afspille i bussen, indtil han har lært grundlæggende engelsk på aftenskole, eller lignende. Det er trods alt bedre at forsøge at tænke ud af boksen og forsøge at lave en løsning, kontra at opgive alle de engelsktalende personer, som der rejser i Sydamerika.

Første stop på ruten er efter 30 minutters kørsel, hvor vi har ti minutters pause for at tage billeder af to bjerge ude i horisonten. Alfred kan ikke helt forklarer på engelsk hvorfor netop vi skal stoppe for at tage billeder af disse to bjerge, men det gør heller ikke de store. De er flotte og kort efter er vi tilbage i bussen.

Andet stop på ruten er efter yderligere 20 minutters kørsel, hvor vi har et kvarter til at købe snacks og vand, i en lille by. I dag vil der ikke være mulighed for at købe mad undervejs og ved lagunen er der ingen restauranter, eller butikker. Jeg har dog hvad jeg skal bruge og står bare og nyder den friske luft, mens jeg falder i snak med en tysk mand som også rejser selv, men har fået selskab af hans mor.

Bumlebussen til lagunen

Fra den lille by hvor vi kunne købe vand og snacks til turen, har vi to timer og tyve minutters kørsel, til Laguna Paron. Til at starte med er turen både flot og forholdsvis rolig, altså hvis man lige ser bort fra chaufførens til tider ret voldsomme overhalinger, hvor det ofte ender med at vi må bremse op og trække ind i samme vognbane igen, da der kommer modkørende så overhalingen ikke kan nås. Men så drejer vi fra hovedvejen og ind på en lille vej med underlag af sten og jord. Det er en af de værste veje, jeg nogensinde har kørt på, i en så lang strækning. Underlaget er bumlet, usikkert og til tider direkte farligt at køre på. Chaufføren havde nok muligvis ikke haft sit arbejde ret længe ved et europæisk rejseselskab. Køreturen bliver hvert fald ikke mere behagelig af han forsøger at lege Thorkild Thyrring med alt for høj fart, på det her bumlede underlag, han drejer skarpt rundt i hårnålesvingene og tager bare generelt ikke rigtigt nogen forholdsregler. Jeg kan tydeligt se at flere af passagerne bliver meget stille og enkelte bliver dårlige. Han kan selvfølgelig ikke gøre så meget ved underlaget, men det handler mest om at deltagerne skal have en god oplevelse igennem turen og ikke ankomme til lagunen helt blege i ansigterne og bruge den første halve time, på at komme til sig selv.

Da vi endelig kommer til indgangen til nationalparken, skal vi betale de resterende fem soles. Flere smiler lidt og enkelte siger at det da er dejligt, at vi snart er fremme, så man kan komme ud af bussen. Hvad vi ikke ved er at turen op af bjerget, først reelt er startet nu. Da minibussen er fyldt helt op, sidder vi meget klemt og jeg synes vi minder om terninger, der bliver kastet rundt i et raflebæger, mens det er stegende hedt i bussen. Jeg tænker for mig selv at det er godt dette er sidste tur med et turistbureau i Huaraz, da jeg ganske simpelt er ved at få nok af både deres service og udflugter til ellers fantastiske flotte steder, i naturen.


Ankomsten til Laguna Paron

Klokken 12:40 ankommer vi til Laguna Paron og så snart vi kommer over bakken og ser denne her kæmpe lagune, i en helt klar lyseblå farve, så ændre stemningen sig i bussen. Bjergene står klart foran os, uden skyer eller regn til at ødelægge oplevelsen og solen bager i stedet ned på os og det er perfekte vilkår, til at nyde området.

Laguna Paron i 4.200 m.o.h.

Ved lagunen er der en udkigspost, eller som det hedder på spansk ”mirador” og det tager omkring 45 minutter, at komme op til toppen. Det går ret stejlt opad flere steder og man skal være forberedt på at det ikke hele vejen, er lige fremkommelig. Det kan selvfølgelig mærkes i lungerne at man befinder sig over de 4.000 m.o.h, så alt aktivitet bliver besværliggjort, da luften er så tynd at man helst skal have to lunger luft, før det svarer til den luft, man normalt får ved én vejrtrækning. Men jeg er igen skånet for højdesygen og jeg flyver ubesværet forbi flere, som står foroverbøjet med hænderne på lårene og trækker luft.

“Mirador” altså en udkigspost. Stien er nem at følge, men ikke helt fremkommelig alle steder.

På vej op af bjerget til udkigsposten, den lille bygning til venstre er hvor vores bus holder.

Ikke alle steder er stien lige fremkommelig, men det gør ofte oplevelsen mere mindeværdig.

Udsigten i ryggen på vej op mod bjergets udkigspost.

Spændende sti på vej op til udkigsposten.

Små 30 minutter efter er jeg på toppen af bjerget som fungere som udkigspost udover lagunen og udsigten er ganske enkelt ubeskriveligt.

Udkigsposten toppunkt, hvis man ikke ligesom mig, vælger at kravle lidt videre hen over de store sten.

Billederne kan give dig et indtryk af hvor flot Laguna Paron er, men at stå der og se det med egne øjne, det er svært at beskrive. Jeg går videre fra toppen og klatrer over en masse større sten, for at komme lidt væk fra de andre på toppen. Jeg slår mig ned et stykke fra toppen, hvor udsigten kan nydes i stilhed med en banan, energibar og en dunk vand.

Udmærket sted at sidde og nyde en banan, energibar og en god dunk vand.

Fantastisk udsigt udover Laguna Paron.

Jeg er normalt ikke så voldsomt glad for at komme højt op i bjergene og har virkelig respekt for højder, men jeg må indrømme at efter jeg nu har vandet flere steder over de 3.000 m.o.h, så har jeg virkelig fået smag for det. Jeg er hvert fald blevet enig med mig selv om, at jeg én dag skal vandre langt mere i bjergene og muligvis udforske vores nabolande, i Skandinavien. Hvem ved? Måske jeg skulle forsøge mig som guide i bjergene på et senere tidspunkt, hvis den mulighed skulle opstå.

Skyerne trækker ind, men det er jo nemt at forlade sådan en perle af en udsigt.

Skyerne trækker ind og jeg begynder at bevæge mig ned fra udkigsposten.

Efter at have siddet på stenen langt over lagunen i en lille time, vælger jeg at komme ned fra udkigsposten, da skyerne begynder at blive mørke og det ændrer sig fra ingen vind, til et par gode vindpust. Nedturen bliver næsten klaret i løb og kort efter er jeg nede ved lagunen, hvor jeg både mærker på vandet, går et stykke rundt om lagunen og forbander mig selv over jeg ikke har taget mit badetøj med. Det kunne sgu da have været ret sjovt og friskt, med en tur i vandet her.

Laguna Paron helt nede ved vandet og mærke temperaturen. Jeg kunne godt have taget en dukkert.

Her ville jeg godt slå et telt op og overnatte, men det blev ikke i denne her omgang.

Jeg bruger den sidste halve time på at gå lidt rundt om lagunen og dette var bestemt et af de steder jeg kunne have brugt langt mere tid end bare en eftermiddag.

Laguna Paron og bjergene rundt om.

Fantastisk lille vandretur, bestemt et sted jeg gerne ville have haft længere tid til at gå rundt.

Laguna Paron og bjergene i baggrunden.

Laguna Paron og bjergene i baggrunden.

Klokken 15:00 bliver der råbt fra Alfred at det er ved at være tid til vi kommer videre, problemet er bare at et par fra Peru er ude midt på søen i en jolle. Man kan blive roet lidt rundt i lagunen for 10 soles og en kajak koster 20 soles at leje.

En lille tur i en jolle rundt på lagunen kan købes for 10 soles.


Opkast i bumlebussen på vej tilbage mod Huaraz

Sidste blik af Laguna Paron, inden vi sætter os ind i bussen og forlader dette smukke område.

Sidste blik af Laguna Paron, inden vi sætter os ind i bussen og forlader dette smukke område.

Da vi alle er tilbage 15:20 forlader vi lagunen og bevæger os ud på den bumlede vej igen. En japansk turist som jeg sidder ved siden af på bagsæde og faktisk er fra samme hostel som mig, har det rigtig dårligt allerede da vi sætter os ind i bussen. Da rutsjebaneturen i minibussen starter, får hun det først rigtig dårligt og jeg spørg flere gange om hun er okay. Hun svarer ikke rigtigt længere efter fem minutters kørsel. Manden som kunne oversætte spansk til engelsk har givet en af sine energibarer til kvinden og jeg har foldet min jakke sammen til en lille pude, så hun kan hvile hovedet op af vinduet. Jeg kan dog tydeligt se at det her ikke går hele vejen ned af bjerget og jeg spørger efter en pose, i tilfælde af hun skal kaste op.

Efter mindre end femten minutters kørsel ned af bjerget i bumlebussen, må hun give efter højdesygen og koster op i den plasticpose, som hun netop har fået udleveret. Jeg får hurtigt sagt at bussen skal stoppes, så hun kan komme ud og få lidt friskt luft. Det kærestepar som blev roet rundt ude på lagunen, beder jeg skifte plads med to på bagsædet i bussen, så den japanske kvinde kan komme op foran og se vejen. Det hjælper da i det mindste lidt på køresygen og overskuddet. De er ikke helt nemme og overtale, men efter lidt tid slår også guiden fast at der skal rokeres rundt i bussen, andet ville selvfølgelig være åndssvagt. Jeg overtager hendes plads bagi bussen og med den udskiftning der blev foretaget, bliver vi yderligere klemt bagi, da manden ikke ligefrem er en lille spirrevip.

De resterende små tre timer tilbage til Huaraz, bliver hårde og der skal virkelig findes både god musik og podcast frem, for ikke at blive lidt småtosset. Men 18:30 er vi tilbage i Huaraz og jeg går direkte tilbage til hostellet, laver to pakker nudler og pakker tasken ned, fordi allerede 21:30 har jeg en ny bus i vente, nemlig til Mancora. Altså efter sådan en ti timers tur i en klemt minibus, er det så ikke meget normalt at man vælger at tage en natbus videre?

Vi er tilbage i Huaraz klokken 18.30 og 21.30 sidder jeg i den nye bus til Mancora, med stop i Trujillo, hvor jeg har omkring et halv døgn, for så at tage en ny natbus derfra og videre til Mancora, hvor jeg ankommer næste morgenen. Altså knapt halvandet døgn efter første bustur startede, i Huaraz.

Pris:
45 /S + 5 /S i entré.
Pickup time: 8:00.
Tilbage i Huaraz: 18:30.

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...