På lagune tur i regnvejr

 

Morgenstund har guld i mund

Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes alarm går i gang. Jeg vågner med et sæt og tror med det samme, at vi har sovet over os. Men der er tyve minutter til bussen kan være her, så det er om at komme hurtigt i tøjet, børste tænder og få vand i hovedet. Rygsækken skal pakkes ned så den kan blive opbevaret på hostellet, indtil vi kommer tilbage fra den guidede tur, til Laguna 69. Vi har valgt at skifte hostel når vi kommer tilbage fra turen, da dette sted ikke ligefrem falder i vores smag. Der er dog ikke det store udvalg af hostels i Huaraz og de er ikke ligefrem i den bedste liga, nogen af dem. Jeg pakker hurtigt en dagsrygsæk med regnjakke, termojakke, 2 liter vand, brød, powerbank, computer til busturen og i hånden har jeg skiftebukser, som jeg efterlader i bussen sammen med computeren, i tilfælde af regn.

 

Busturen ud til nationalparken

Vi er nogen af de første til at blive hentet og det er lige på slaget fem, så vi kunne godt have brugt bare lige ti minutter mere, til at få vasket vores frugter til middagsmaden, som er tomater, jordbær, avokadoer og bananer til brødet og lidt myslibar. Da alle er samlet op, er vi 22 personer i bussen og David som vores guide hedder, fortæller kort om turen og kigger så rundt og kan godt se folk ikke lytter helt så aktivt med, da det stadig er tidligt om morgenen. Han smiler blot og kender rutinen. En kort briefing og så bliver der ellers sagt godnat og lyset bliver slukket i bussen.

Vi er her igang med at samle de sidste personer op, fra deres hostels.

Jeg har dog andre planer end at sove lige nu, så podcasten ”Viking” ryger på i høretelefonerne og så skal der ellers redigeres en god røvfuld billeder, så de er klar til de sociale medier og hjemmesiden. Jeg sætter et mål om at alle billederne fra ”Lares trekket” skal redigeres og da det mål er opfyldt, så beslutter jeg mig for at høre lidt Hjalmer og lukke øjnene, en lille times tid.

Den lille restaurant, hvor vi fik morgenmad.

Regnen var allerede startet lidt på dette tidspunkt.

Jeg vågner først igen da bussen holder ind til siden og der er morgenmadsstop. Vi har selv morgenmad med, altså en banan og myslibar. Udover det bestiller vi en coca te, for at forebygge den værste højdesyge. Andre personer vælger at starte dagen ud med en omgang kyllingesuppe og cola, men hver person, sin smag. Fra denne lille restaurant har vi kun 15 minutters kørsel til vi er inde ved nationalparken og der skal betales de 30 sols ekstra, for at komme ind.

Guiden David fortæller her om dagens planer for turen.

Derefter er der omkring 50 minutters kørsel, til første stop på turen. Det er en utrolig flot lysegrøn lagune som hedder Llanganuco Lagoon, som faktisk fortjener langt mere opmærksomhed end de fem minutter, vi får til at studere den og tage lidt billeder.

Llanganuco Lagoon er utrolig smuk og fortjener klart mere opmærksomhed end de sølle fem minutter, vi fik til at tage billeder.

Llanganuco Lagoon er utrolig smuk og fortjener klart mere opmærksomhed end de sølle fem minutter, vi fik til at tage billeder.

Llanganuco Lagoon er utrolig smuk og fortjener klart mere opmærksomhed end de sølle fem minutter, vi fik til at tage billeder.

Llanganuco Lagoon er utrolig smuk og fortjener klart mere opmærksomhed end de sølle fem minutter, vi fik til at tage billeder.

 

Regn og atter regn

Jeg er heldigvis så klog at ligge min computer i bussen, med mine joggingbukser, fordi kort efter vi har forladt bussen, begynder det at regne. Klokken er 8:45 og vi begynder at vandre mod Laguna 69.

Llanganuco Lagoon i baggrunden. Fantastisk syn at starte vandringen ud med.

Turens deltager bliver hurtigt spredt i mindre grupper og man vandrer i det tempo, man selv føler er passende. Der er kun én sti at følge, så man skal være enten rigtig dårlig til at finde vej, eller have et ønske om at blive væk, så man behøver ikke en guides følgeskab hele vejen op til lagunen.

Netop startet vandringen op mod Laguna 69, Ana fører an.

Fantastisk natur at starte vandringen ud med.

Små vandløb som vi passerede op mod Laguna 69.

Jeg får skabt mig en lille mellemrum, hvor jeg ikke kan se nogle foran eller bagved og da jeg krydser en lille flod og det begynder at gå opad, så begynder det virkelig at regne. Det tager mig ca. én time og 45 minutter at nå lagunen og det står ned i stænger hele vejen. Jeg er mildest talt drivvåd og ret irriteret på mig selv. Jeg er drivvåd og regnjakken må bukke under halvvejs oppe, tasken er gennemblødt og jeg har været så idiotisk at glemme at ligge mine ting i den dry bag, som jeg faktisk havde lagt klar aftenen forinden. Så power bank, mobilen og faktisk bare alt jeg har i tasken er drivvådt. Jeg bander af mig selv flere gange mod toppen, faktisk tager jeg mig selv i at sige ”din store idiot, tá dig nu sammen og kom ind i kampen for helvede”. Jeg blev sgu helt bange for mig selv. Men jeg har også store forventninger til mig selv og når jeg så skuffer på et punkt, hvor jeg burde vide bedre, så skælder jeg ud.

Alt er vådt, selv stien er nu en stor pøl og mudderet, det er tåget og går nu stejlt op det sidste stykke vej mod lagunen. Skiltene på vejen lyver vidst også lidt med de antal kilometer, der er påskrevet. Det er hvert fald én lang kilometer op til lagunen til sidst.

Skiltet her skal vidst rykkes lidt nærmere toppen.

 

Laguna 69, din smukke perle

Jeg er nummer to til at nå toppen, ud af de tre busser der var ved ankomsten, til nationalparken. Jeg er mildest talt gennemblødt, helt ind til huden, men hold nu kæft hvor er her flot. Normalt siger guiderne at vandringen mod toppen tager tre timer, men jeg har gjort det på under to timer og det siger måske også lidt om både min vandreform og at jeg er så heldig at jeg igen har undgået højdesygen undervejs. Lagunen ligger i 4.625 m.o.h og jeg mærker kun den tynde luft. Ingen hovedpine, åndedragsbesvær eller utilpashed i kroppen.

Lige efter ankomsten til Laguna 69. Stadig overskud til et lille smil, selvom jeg var total gennemblødt.

Laguna 69 selfie.

Laguna 69 set lidt oppe fra bjergsiden.

Lagune, vandfald og gletsjer i samme billede, det er da ret lækkert.

Laguna 69.

Jeg er dog så våd og kold at jeg mange gange overvejer at gå ned mod bussen igen, kort efter ankomsten til lagunen. Jeg forsøger at varme fingrene og kroppen op, men det er en umulig opgave, da det stadig regner og jeg giver det en halv time, ellers må jeg simpelthen begynde at gå ned igen. Mine hænder er følelsesløse, så jeg pruster og varmer dem op med forskellige øvelser, jeg lærte under min pilgrimsvandring. Men i regnvejret nytter det intet og der er ingen steder at søge læ. Men regnen stopper tyve minutter efter ankomsten og en time efter, er jeg faktisk næsten tør og kan igen smile.

 

frokost og afslapning ved lagunen

Ana og jeg sidder lidt afsides fra alle deltagerne på dagens tur til lagunen og laver vores lille primitive frokost. Det er brød med avokado, banan, tomat, jordbær og myslibar. Vi får taget nogle gode billeder og jeg nyder virkelig naturoplevelser som denne her. Man skal præstere for at komme herop og det kan ikke bare klares i en bus. Det føles altid lidt bedre og smukkere, når man skal kæmpe for at opnå noget. Efter middagsmaden kravler vi lidt rundt på de nærliggende store sten og tager en masse billeder. Jeg er virkelig glad for at jeg fik synet af lagunen, inden der kom alt for mange mennesker herop, fordi nu er det et mylder af mennesker som alle vil have de samme billeder, fra den samme vinkel. Derfor besluttes det hurtigt at vi har set nok, taget de billeder vi skulle og det nu også så småt passer med tiden, som det vil tage at komme ned, for at vi ikke kommer for sent til bussen.

Laguna 69, set oppefra den ene bjergside.

 

Nedstigningen til bussen

Klokken er omkring 12:30, da Ana og jeg går ned mod bussen. Pludseligt er vejret skiftet og solen bager nu ned på os. Vi tager os god tid på vej ned, nyder udsigten og snakker. Vi stopper flere gange og tager lidt billeder af det smukke landskab, som man måske ikke helt fik studeret på vejen herop, da det regnede som det gjorde. Regnvejret har dog også sørget for nogle gode store vandpytter, som faktisk nærmere minder om små søer. De giver gode grin da mange simpelthen ikke kan finde en god vej udenom og ender med at få rigtig våde tær. Jeg undgår de våde tær, men vandrestøvlerne, de er bestemt godt mudret til.

Nedstigningen var ikke så besværlig med den her udsigt.

Små vandfald langs nedstigningen til bussen.

Et af de helt store vandfald på turen ned fra Laguna 69.

Da vi er et par kilometer fra bussen og på det er det sidste flade stykke, skifter vejret igen og regnen begynder igen at vælte ned. Jeg sætter farten op for at undgå at blive alt for våd inden busturen tilbage mod Huaraz. Ana går og små snakker med en anden deltager, men det kan jeg altså ikke tage mig af og sætter farten op. Da jeg kommer ind i bussen, smider jeg regnjakken og skifter til den tørre termojakke, bukserne er heldigvis kun halvvåde og jeg beslutter at vente med at skifte, til vi er tilbage ved hostellet.

 

Turen tilbage til hostellet og Huaraz

Vejen ned fra bjerget føles mere bumlet og jeg flyver rundt i sædet, som et ukontrolleret barn på en kør-selv-ferie. Jeg er sulten, irriteret, træt og våd, som altså ikke er verdens bedste kombination. Men jeg holder det inde og sætter noget musik i høretelefonerne, som gør at jeg slapper lidt mere af. Jeg tænker at nu skal vi bare tilbage mod Huaraz og så bliver alt dejligt igen, efter et varmt bad.

Men efter en times kørsel hører jeg et højt skrald udenfor og jeg er slet ikke i tvivl. Vi er punkteret og ganske rigtigt, dækket er sprunget i stykker. Jeg er irritabel indvendigt, men smiler udenpå og siger at der selvfølgelig ikke er noget vi kan gøre ved det, til Ana. Efter omkring tyve minutter er dækket skiftet og der er stadig halvanden times kørsel til Huaraz, så meget kan gå alt endnu. Ana griner og siger det tror hun ikke helt på.

Men da vi kommer tæt på Huaraz er trafikken meget tæt og på første tur nogensinde, skal lige netop vores bus blive stoppet af politiet. Chaufføren skal fremvise kørekort og selvom vi kun er 500 meter fra hostellet, må ingen forlade bussen. Tyve minutter efter er vi igen køreklar og triller ind mod byen.

Vi bliver dog ikke smidt af ved vores hostel, men på en plads i byen, da vi er lidt forsinket. Klokken er 18.15 og derfra går vi direkte til hostellet, hvor vi afhenter vores rygsække og går mod receptionen for at aflevere nøglen til værelset.

Solnedgangen fra tagterrassen, på det hostel som vi flyttede fra.

Her kigger jeg spørgende på manden i receptionen, da vi har afleveret nøglen og spørg om alt så er okay? Han nikker og siger det er det bestemt. Han virker lidt fjern og ja, så vælger jeg lidt at udnytte situationen. Ana og jeg forlader hostellet, uden at betale for overnatningen. Selvfølgelig ikke helt i orden, men nogle gange vælger jeg altså at udnytte sådanne situationer, til min fordel. Ligesom jeg heller ikke brokker mig, når kasseekspedienten i det lokale supermarked giver et forkert antal byttepenge tilbage, som er til min fordel. Var det der imod IKKE til min fordel, så var sagen en helt anden.

Pris: 30 /S for turen og 30 /S for at komme ind i nationalparken.
Pickup time: 5:00 – 5:30.
Tilbage i Huaraz: 18:15

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...