Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen har kostet 30 sols (58kr) og ved indgangen til nationalparken skal yderligere 30 sols betales, for at få lov at komme ind. En samlet pris på 116kr, som indebærer transport, entré og en spansktalende guide. Vi har fået af vide at hvis man ikke er klar ved afhentningstidspunktet, så kører bussen uden dig, så selvfølgelig er vi klar til aftalte tidspunkt.

Lidt over ni ankommer guiden så til hostellet og vi skal følge hende hen til et rejsebureau, hvor vi så sidder og afventer situationen, i 25 minutter. Så bliver vi alle kaldt udenfor og derfra skal vi gå op til en parkeringsplads, hvor en bus holder og venter. Der er få ledige sæder tilbage og mellemgangen er et gedemarkedet af gadesælgere, som alle sælger samme genstande, til de samme priser.

Den fyldte bus og min kammerat med det vippende sæde foran..

Da klokken nærmer sig ti, har vi endnu ikke forladt parkeringspladsen og jeg ved at det her kan ende med at blive en af de dage, hvor jeg undrer mig over hvorfor jeg dog tager på disse guidede turistturer. Allerede nu er tidsplanen selvfølgelig skredet og hvor de har tænkt sig at genvinde den tabte tid, ved jeg ikke, men det bliver hvert fald ikke fra gletsjeren, så bliver der hvert fald en stiktosset dansker i bussen, på vej tilbage til Huaraz.

De eneste frie sæder er på bagsædet og kæresteparret foran os, har allerede sørget for at køre sæderne godt tilbage, så der er minus benplads. Det undrer mig lidt at man ikke vælger at tage lidt hensyn til andre, men nogle mennesker er også bare en gåde for mig. Der bliver dog bestemt ikke bedre da manden i forholdet, vælger at vippe sit sæde frem og tilbage, i takt til musikken. Det gør at mine knæ konstant bliver trykket ind i sædet og selvfølgelig har han kunne mærke det, men han vælger at forsætte. Mit blodtryk er allerede nær kogepunktet og vi er stadig på parkeringspladsen.

Efter en times venten siden vi blev hentet i receptionen, mangler vi stadig fire personer i bussen som på en uforklarlig måde har fået reserveret sæderne, forrest fremme i bussen. Jeg spørg Ana om det er royale personer vi venter på, fordi de ville da aldrig have ventet på os så længe. Så 26 personer sidder og triller tommelfingre og en enkelt vipper stadig sædet frem og tilbage i takt til musikken, som spiller i hans høretelefoner.

Efter yderligere ti minutter starter bussen og vi kører ganske kort, før to personer bliver samlet op. Jeg fatter ikke deres system her og flere i bussen vender også øjne af guiden, som kindkysser det ankomne par. Det er selvfølgelig venner af selskabet og så er det lidt ligegyldigt med de 26 andre passagerer i bussen. Guiden forklarer noget på spansk og jeg er allerede så irriteret at jeg bare ignorerer det og siger til Ana at hvis de to andre ikke snart kommer på bussen, så går vi op og tager de to sæder og skruer bagefter op for musikken.

Vi kører ca. 25km før vi har det obligatoriske turiststop på vejen, hvor nogle køber lidt morgenmad og guiderne får noget mad, som en del af aftalen for at vi gør holdt her. Sæderne forrest i bussen er stadig tomme, så vi beslutter at flytte os derop. Men et par fra Holland er hurtigere end os og vi lader dem få sæderne, da kvinden nemt bliver køresyg og har det bedst foran i bussen. Så vi overtager deres sæder længere nede i bussen og jeg trækker vejret dybt og forsøger at være positiv, nu hvor jeg slipper for at få en knæoperation, som ville have været tilfældet, hvis jeg skulle udsættes for den tortur i form af det vippende sæde, resten af turen.

Første stop i nationalparken.

Fra turriststoppet kører vi en halv time før vi er ved indgangen til nationalparken og der skal betales yderligere 30 sols til guiden. Vi kører ikke mange hundrede meter ind i parken før vi stopper i køen af de andre turistbusser. Alle skal ud for at se Puya Raimondi, som er en art af kaktus, der er i familie med ananassen. De kan blive op til 15 meter høje og gror i Andesbjergene i Peru og Bolivia. Udover kaktussen er der nok den mindste form for en gejser, jeg måske nogensinde har set. Det ligner en lille vandpyt som bobler og flere bussers passagerer står klemt om den lille vandpyt og tager billeder. Ana og jeg står i baggrunden og skraldgriner fordi vi finder det komisk at så mange poserer, foran den lille seværdighed.

Puya Raimondi kaktussen i nationalparken.

En anden flot kaktus, som jeg desværre ikke fangede navnet på.

Et område der førhen var en lagune, men nu er tørret ind grundet varmen.

Efter 20 minutters holdt bliver der råbt af vi skal videre, men der sidder de fleste af os allerede klar inde i bussen, fordi så vigtigt var det her stop bestemt ikke. Der er ikke langt hen til den store parkeringsplads, hvor man skal starte med at vandre fra, for at komme op til gletsjeren. Heldigvis har vi godt vejr i dag, solen skinner og der er skyfrit, så det er bare om at nyde vi nu er ude af bussen og har fri leg et par timer. Det går en smugle stejlt opad og der er omkring 30 minutters vandring til toppen og vi står foran gletsjeren. Jeg har virkelig været skånet meget for højdesyge og klarer mig overraskende godt på disse vandringer i højden. Ana må stoppe op et par gange for at få luft, selvom vi begge har vandret fire dage mod Machu Picchu og på Rainbow Mountain. Nogle bliver bare hårdere ramt end andre og jeg har indtil videre været forskånet for hovedpine, åndedragsbesvær og ubehag i kroppen.

Første lille pause, på vej op til Pastoruri Glacier.

Det nærliggende bjerg havde også lidt forskellige farver, det var næsten bedre end Rainbow Mountain!

En lille ekstra pause, inden vi ramte toppen!

Da vi runder toppen og Pastoruri tordner frem foran os, føles det majestætisk og en dyb respekt for naturen, rammer mit sind. Jeg har aldrig været så tæt på gletsjer før og det sted her er ren idyl for sindet. Vi går rundt på stierne, tager billeder og da vi har taget et par gode håndfulde billeder, sætter vi os op på en stor sten, nyder udsigten og spiser en banan.

Panorama billede over Pastoruri Glacier og den nærliggende sø.

Pastoruri Glacier. Se hvor små folkene er i forhold til højden på gletsjeren.

Pastoruri Glacier.

Hertil og ikke længere. Der er sat skilte og hegn op, så man ikke kommer for tæt på gletsjeren.

Udmærket sted at sidde og spise en banan, i stilhed.

Vi fik alle af vide at klokken 15.00 skulle vi være tilbage ved bussen og med 30 minutters vandring nedad, vælger vi at begynde at gå tilbage omkring 14.20. Da vi er tæt på parkeringspladsen, begynder det at dryppe. Jeg kigger mod himlen og siger højlydt så Ana også hører det ”Pachamama, wait five minutes till we reach the bus, please”, i samme sekund stopper regnen og solen begynder i stedet at skinne, på resten af vores nedstigning.

På vej ned fra gletsjeren.

Selvom alle fik at vide vi skulle være tilbage klokken 15.00, mangler der igen fire personer, da bussen gør klar til at køre. Et kærestepar kommer gående roligt hen mod bussen, små ti minutter efter vi skulle være kørt. Så mangler vi stadig to og ja, det ældre ægtepar kommer så 25 minutter efter vi skulle være kørt. De kommer ikke luntende eller undskyldende ind i bussen, de tager sig til gengæld uhyggelig god tid og skal da lige købe lidt ristede majs, inden de får nosset sig sammen til at komme ind i bussen. Altså igen, der er jo kun 26 personer som venter på netop lige jer. Respektløst og pinligt, hvis du spørg mig og havde det stået til mig, så var vi kørt og havde efterladt dem på parkeringspladsen, så kunne de jo lære at være der til tiden en anden gang.

Den gule toiletbygning, som man kunne bruge mod lidt betaling, inden bussen kørte mod Huaraz.

Nå, men så kører bussen og halvanden time efter gør vi pause for spise eftermiddagsmad, det er selvfølgelig samme sted som vi skulle spise morgenmad og pausen bliver udråbt i bussen til at vare mellem 30-40 minutter, hvilket passer med den tid vi skulle have været tilbage i Huaraz på. Ikke mange spiser, men vi har dog vores egen lille madpakke med i form af brød, avokadoer og banan. Restaurantens mad ser alligevel ikke ret appetitlig ud. De fleste er færdige med at spise efter 30 minutter og det er faktisk kun guiderne som stadig sidder og hygger sig ved bordet efter 40 minutter. De har ligesom om formiddagen deres eget bord, hvor de får serveret et par tallerkener mad.

Efter en times ophold, hvor alle passagerne på turen har stået og ventet ude foran den aflåste bus, sidder guiderne stadig og snakker ved bordet. Der er omkring 40 minutters kørsel til Huaraz herfra, så jeg fatter ganske simpelt ikke at de ikke får lettet røven og vi kommer afsted. Men her i Huaraz er konkurrencen på turristfronten lille og det er muligvis også eneste årsag til disse selskaber kan køre rundt, fordi alle andre steder havde dette selskab som hedder ”Laro Travel” hvert fald været gået konkurs, med et utal af dårlige anmeldelser.

Over en times ophold bliver det til før guiderne kommer ud til bussen, med den gabende chauffør. Han låser bussen op og så begynder vi at køre, hvert fald indtil hele bussen råber op om at vi altså mangler én passager. Guiden havde allerede smækket røven i sædet og ikke talt om alle var der. Altså det er måske også for meget at forlange, når hun lige har spist sig mæt og var blevet lidt træt.

Klokken 19.30 ankommer vi til Huaraz, altså halvanden time forsinket og jeg melder klart ud til hostellet, hvor vi havde booket turen at hvis jeg skal med samme selskab i morgen, hvor jeg har booket yderligere en tur til Paron lagunen, så vil jeg gerne afmeldes. Fordi i dag har været under alt kritik, selv med min tålmodighed. Han undskylder meget, bekræfter at det er et andet selskab og lover at kontakte Laro Travel og forklarer dem at hvis der ikke bliver rettet op på servicen, så vil de afbryde samarbejdet. Han fortæller at det bestemt ikke er første gang, de oplever klager om netop dette selskab.

Ana siger at hun har fået nok og ikke vil med på turen i morgen, hvilket er fuldt forståeligt og vælger at tage en bus fra Huaraz, samme aften. Vi siger farvel til hinanden på hostellet og jeg er igen alene, hvilket jeg også bedst kan lide på denne her jordomrejse.

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...