Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand. Jeg sidder som en af de første af deltagerne på turen, nede i restauranten til morgenmaden, klokken 4.35. Der er en buffet af forskelligt slags morgenmad, men jeg fylder min tallerken med brød, røræg, oliven og en skål yoghurt med frugt, som sidemenu. Til morgenmaden får jeg også et par kopper kaffe, bare lige for at komme ordentligt i gang og så lidt juice til at skylle efter med. Efter en lille time efter har vi afgang fra hotellet til busstationen, hvor der allerede er lidt kø, for at tage den 45 minutter lange tur op til Machu Picchu. Spændingen sitrer i kroppen og jeg glæder mig rigtig meget, men kan det nu leve op til forventningerne, holder vejret sig tørt og er der mon for tåget på toppen?
Indgagen til Machu Picchu
Nil fortæller om Machu Picchu
Da vi ankommer til indgangen er der et lille bord, hvor et pas stempel ligger klart til de besøgende, så man kan stemple sit eget pas. Jeg er lidt usikker i starten om det nu overhovedet er lovligt at stemple sit eget pas og om det overhovedet kommer til at se ordentligt ud. Jeg afventer lidt og ser hvordan de andre forholder sig, men da alle andre gør det, så forsøger jeg selvfølgelig også. Første stempel er bestemt ikke noget at juble over da det bliver mistrygt lidt, så jeg forsøger igen. Resultatet bliver ikke ligefrem meget bedre, men jeg kan jo ikke stemple hele passet til med Machu Picchu, så jeg godtager det og forsøger at tørre passet, inden jeg gemmer det ned i lommen igen.
Bjergene omkring Machu Picchu
Vi går op til billetkontrollen i samlet flok og stemningen blandt deltagerne er som en folk vilde børnehavebørn på vej ind i en forlystelses park, da vi træder indenfor porten. Vi behøver ikke gå ret længe før ruinerne viser sig fantastisk flot frem. Her er næsten ingen turister, da klokken kun er kvart i syv og vi har mulighed for at tage alle de selfies eller billeder vi vil, uden nogen har bedømmende øjne eller stresser på os.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Hele gruppen samlet på Machu Picchu.
Nil forklarer at der ingen alpacas er på Machu Picchu, da det ganske enkelt er for varmt for dem. Der er til gengæld en del lamaer, som regeringen har øremærket, for at give turisterne en ekstra oplevelse og muligheden for et specielt billede med Machu Picchu i baggrunden, mens en lama står og gnasker græs, i forgrunden.
Lama på Machu Picchu.
Lama på Machu Picchu.
Nil er virkelig en god guide og kaster omkring sig med gode facts og viden, man ikke bare opstøver på google. Jeg var sikker på at Machu Picchu faktisk var det rigtige navn, men ingen kan rigtige vide det, da der ikke er nogen beviser for at Inca folket faktisk selv brugte dette navn. Egypterne brugte hieroglyffer, romerne brugte det uddøde sprog latin og bl.a. vikingerne brugte runer til at nedskrive deres historie og virke, men der er ingen direkte skrifter fra Inca folket, som kan bekræfte ret meget omkring dem. Derfor er folkefærdet også stadig den dag i dag mystisk og der er meget vi ikke har lært om dem endnu. Da Machu Picchu blev fundet d. 24. juli 1911 af nordamerikaneren Hiram Bingham, var det totalt dækket til af jungle og derfor var udsynet over byen på ingen måde så godt, som det er i dag. Paladset var for den niende konge Pachacuti Inca Yupanqui og bestod primært af det øverste sociale lag, men der var også mellemklasse og slaver i Machu Picchu, hvor der menes at være bosat omkring 1.000 personer. Byen nåede aldrig at blive færdigbygget, hvilket man tydeligt kan se på Montana bjerget, hvor byggeriet kun lige er startet.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
I alt var Inca folket ca. 12 millioner mennesker samlet set, hvor byen Cusco var hovedstaden. Meget tyder dog på at byen ikke kun havde et formål, men var en by med både fremtrædende personer indenfor Inca folkets religion, bopæl for øverste sociale lag og handelsby. I dag står 85% af Machu Picchu stadig som da det blev fundet og det vil der ikke blive ændret på, eftersom det kom på Unescos verdensarvsliste i 1983 og 24 år efter, altså i 2007, blev det tildelt pladsen som et af verdens syv vidundere.
Guiden Nil på Machu Picchu.
Guiden Nil på Machu Picchu.
Flere gange skal min hjerne på overarbejde, da jeg både skal håndtere at suge viden om Machu Picchu til mig fra Nils forklaringer og samtidigt forsøge at beherske min kæbe i at ramme jorden, fordi udsigten og størrelsen på stedet, er utroligt. Himlen er klar og solen skinner men der suser ofte lige en tåge igennem bjerget, som giver en helt speciel følelse af mystik, som byen stadig besidder. Vi har været mere end heldige med vejret, på hele vores vandretur, så tak Pachamama. Måske den ofring vi udførte på Condor passet, virkelig havde en effekt?
Indgangen for den øverste klasse på Machu Picchu.
Nil forklarer omkring en grav der er under denne sten på Machu Picchu.
Machu Picchu, bliver velligeholdt af mange arbejdere, hver dag.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Der bliver taget selfies, gruppebilleder og generelt bare utallige mange billeder af området og ruinerne. Dette er i sandhed et af verdens vidundere og jeg forstår godt det skal bevares, fordi det er virkelig et enestående sted.
På Machu Picchu er der kun envejstrafik og har du først gået ti skridt frem, så kan du ikke vende om. Det holder parkbetjentene øje med og der bliver fløjtet højt i en fløjte, så du ikke er i tvivl om du har brudt en af reglerne. Som udover at gå tilbage på stierne, er der også andre regler for Machu Picchu, som er lidt ”anderledes”. Det er nemlig forbudt at lave et ”hoppe billede”, bruge vandrestave eller have en selfiestang. En historie der minder dig om at bruge toiletterne, INDEN du er kommet ind til selve ruinerne, er denne her. Den 16. januar 2020 er sikkert en dag for seks turister, de aldrig glemmer og med god grund. Tre fra Brasilien, én fra Argentina, én fra Frankrig og den sidste fra Chile, havde sikkert som mange andre glædet sig til at skulle opleve Machu Picchu. Desværre glemte de at bruge toilettet inden de passerede indgangen og med udsigt til at skulle forlade området for at komme på toilettet, tog de en fatal og direkte hovedløs dum beslutning. De valgte at bryde afspærringen til ét af stedets mest hellige steder, nemlig sol templet. Ikke nok med at efterladenskaber blev fundet der, så var en sten også skubbet ned fra muren og ødelagt. De blev alle smidt ud af Machu Picchu, arresteret af politiet udenfor og de fem udlændinge blev sat i en bus og kørt mod nærmeste grænse, som er Bolivia. Udover udvisningen fra stedet, at blive smidt ud af landet OG få et indrejseforbud de næste 15 år(!) for udlændingene, så er en sidste også i gang med en retssag, som kan udløse fire års fængsel, hvis han bliver dømt. Af andre hovedløse episoder kan nævnes at fire amerikanere blev smidt ud fra Machu Picchu i 2014, for at forsøge at tage nøgenbilleder.
Inca kongens bopæl på Machu Picchu.
Machu Picchu.
Inca kongens toilet på Machu Picchu.
Machu Picchu.
Lokale arbejdere holder pause med coca blade på Machu Picchu.
Vi vandrer ned til selve Machu Picchu ruinerne og der er historie i alle afkroge af byen og ruinerne. Nil fører ordet og vejen, som tager os igennem porten for de velhavende som fører ind til Machu Picchu. Der er to, en for overklassen og en for resten af indbyggerne. Derfra ser vi bl.a. sol templet, kongens bolig og toilet, hovedtemplet og den store plads midt i byen. Fire personer fra gruppen har været så heldige at få fat på billetter til at bestige Montana, hvor der kun bliver sat 400 billetter til salg om dagen, den oplevelse ville jeg virkelig gerne have haft, men der var udsolgt og sådan er det jo når man ankommer, i sidste sekund. Til selve Machu Picchu får 4.000 besøgende lov at komme ind om dagen, så du skal altså være ude i god tid, for at være sikker på at kunne komme ind. Vi var også i og omkring ruinerne til omkring halv tolv, så små fem timer og jeg ville sagtens kunne have brugt flere timer på dette magiske sted.
Machu Picchu.
Max forklarer omkring Machu Picchu.
En af bygningerne som har taget skade efter et jordskælv på Machu Picchu.
Nil forklarer omkring Machu Picchu.
Machu Picchu.
Machu Picchu.
Men når man går ud af udgangen, så er man som sagt ude og kan ikke komme ind igen. Så vi vælger at tage bussen de 45 minutter ned til byen Aguas Calientes og få en øl på oplevelsen. Vi mødes hele gruppen til en afskedsmiddag klokken 14 og 14.55 skal halvdelen af gruppen, tilbage mod Ollantaytambo, hvor en bus fra Alpaca Expeditions venter og som kører os tilbage til Cusco, hvor vi bliver sat af på hvert vores hostel/hotel. Turen har været én af de bedste turer, jeg nogensinde har været på og det er umuligt at beskrive det til ende eller vise billeder der retfærdiggør hvor smukt og mystisk stedet reelt er. Jeg kan virkelig kun anbefale Alpaca Expeditions og ”Lares trek” til alle som ønsker en fantastisk oplevelse, de aldrig vil glemme.
Den store sten på Machu Picchu, som har samme form som bjerget bagved.
Den store sten på Machu Picchu, som har samme form som bjerget bagved.
Machu Picchu.
Togene kører direkte igennem byen.
Floden som løber igennem byen.
Aftensmaden inden vi tog tilbage mod Cusco.
Toget på vej tilbage mod Cusco.
Alpaca Expeditions.
Alpaca Expeditions.
