Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der skal ordnes først. Tissetrangen er nu endnu større end i nat og jeg kan mærke at et toilet besøg også trænger sig på, men jeg holder det inde, til vi tjekker ind på hotellet senere. Det er en af de ting jeg altid savner, når jeg er ude i naturen, altså et rent toilet, hvor man kan sidde i fred og gøre hvad man nu gør.

Den blå bygning er skolen, som vi sov ved siden af.

Super kokken havde lavet kage, til efter morgenmaden.

Super kokkens kage.

Efter jeg har drukket min te og pakket mine tasker, er der morgenmad. I dag får vi igen ristet brød, omelet, pølser m.m. og som om det ikke var lækkert nok i forvejen, har superkokken hen over natten lavet en kæmpe kage til os i en gryde, til dessert. Jeg fatter ganske simpelt ikke hvordan det er muligt at lave så god og svampet en kage, i en gryde, over et gasblus.

Fantastik natur.

Fantastik natur.

Klokken syv går vi fra skolen og lejren, hvorefter vi bevæger os ned mod dalen. Vi går støt ned af bjerget og inden vi får set os om, har vi bevæget os 1.000 højdemeter nedad og her begynder myggevandviddet. Der er store sorte myg overalt, det er ulideligt at stå her og vente på bagtroppen, da vi ingenting kan gøre mod de forbandet blodsugende bæster. Selv med myggespray og konstante bevægelser, sætter de sig fast og suger blod. Jeg har blod flere steder på kroppen, efter jeg har klasket dem. Skulle man nu vælge, så ville udrydde myg som det første dyr, på kloden. Jeg mangler stadig at finde den ene person, der kan forklare hvad de bæster egentligt godt gør for kloden. Indtil videre kan jeg kun komme på irritation, kløe, spredning af sygdom og død.

At vandre i disse omgivelser, tror jeg aldrig jeg bliver mættet af.

Vandfald, bjerge og flot natur, det kan man da ikke få nok af.

Et spændende underlag, men kun et kort stykke vej.

Skov og mås.

Nil forklarer omkring skoven og dens træer.

Efter at have afventet bagtroppen en halv times tid, går vi længere ned i dalen og stopper ved ankomsten til en lille landsby, i bunden af dalen. Alt står igen klart til os og porterne er ved at tørre telte og pakke det hele korrekt ned. Dette er vores sidste oplevelse med portere og kokkene, da de efter middagen henholdsvis går tilbage over Condor passet og nogle skal afhentes med vores telte og tasker. Middagsmaden er med kylling, ris, mango ceviche, kød og grønsager og langt mere. Men hyggen bliver for mit vedkommende efter maden afbrudt. Vi bliver alle inddelt i grupper med hver vores konvolutter. Eller jeg er i min egen gruppe og så skal der udleveres drikkepenge til både portere, kokken og chefkokken. Jeg har intet imod drikkepenge, men jeg synes det er noget man skal give uopfordret og ikke få stukket en konvolut i hånden med kiggende øjne, fra alle sider. Det hele føles så påtvunget og som et Robinson øråd, da deltagerne går rundt og snakker i krogende hvad de hver især vil donere. Man vil selvfølgelig ikke vil ligge sig for meget, udenfor skalaen. Jeg donerer mindre end de andre og det er lidt synd, fordi de fortjener mere, men mit budget og hjerte siger samtidigt fra. Jeg har ikke råd til at ligge hvad nogen af de andre par, ligger i konvolutten. Bagefter skal vi stå i en rundkreds og klappe af hinanden, mens de får udleveret konvolutterne. Det er så akavet og jeg føler det er en forkert måde, at tackle hele oplevelsen på.

Vandløb med massere af fart på.

Fantastisk natur og dyreliv.

Fantastisk natur og dyreliv.

Nedstigningen på sidste vandredag.

Da vi efter trykker hånd med portere og kokkene, er det sidste gang vi ser dem og bussen holder klar til at tage os til ”Maras salt pans”. Turen varer omkring halvanden times kørsel, hvilket jeg udnytter med at smide noget musik i øerne og tænke over turen. Det eneste minus jeg kan finde, er at vi alle går i forskelligt tempo og der skal ofte gøres stop på ruten for at bagenden kan indhente fronten og nogle skal have flere pauser, end andre. Det er selvfølgelig ikke muligt at alle går i samme tempo og heller ikke noget man hverken kan eller skal forvente, med så mange deltager. Men for mig kan det virkelig være et irritationsmoment. Især når man allerede mærker samme dag, at myggesværmen har bidt sig fast under ventetiden og det klør. Jeg elsker at vandre i mit eget tempo, men det må man ligge til side under sådan en vandring her, det kan man ikke forvente.

Teltpladsen hvor alt udstyr skulle tørres, inden det blev pakket ned.

Campingpladsen hvor alt bliver tørret og pakket ned.

Super kokken er igang med middagsmaden.

Middagsmaden, alt var perfekt på den front.

Nil og super kokken takker for turen, da de efter middagen skulle retur mod Lares og Cusco, hvor vi skulle mod Machu Picchu.

På busturen til ”Maras salt pans” hører jeg musik og ser Nil, Max og chaufføren griner på forsædet og jeg forstår ikke hvorfor de griner sådan, mens de kigger bagud. Det går op for mig da Nil vender sig om og tager et billede af bussen. Alle, undtagen mig, sover som børn efter en lang dag i Djurs Sommerland. Jeg sender et håndtegn og Nil sender et tilbage.

Mares salt pools.

Mares salt pools.

Selfie ved Mares salt pools.

Ved ankomsten til Maras, bliver bussen vækket og sikke et syn at vågne op til. Maras har over 3.800 ”små” salt pools og området bliver kun større i fremtiden, da familierne deler de pools de har igennem familien. Pink salt er den dyreste og fineste salt området kan tilbyde. Der er indtil vider kun få steder i verden, den pinke farve fremkommer så naturligt. Inca folket fremstillede tre forskellige typer salt. Et til mennesket, et til dyrerene og et til at mumificere afdøde med. Disse salt pools ser faktisk dybe ud, men de er kun mellem 5-10 cm, fordi vandet skal krystallers og det gøres nemmest på lavt vand. Saltet i dette område kom hertil for mange tusind år siden, da området var dækket af saltvand, inden området ændrede sig med tiden. Det er af samme årsag at man kan finde muslingeskaller, oppe i de nærliggende bjerge.

Et lille lokalt sted, hvor vi smagte majsøl og marsvin løb frit rundt i huset.

Majsøl ved et lille lokalt sted.

Fra ”Maras salt pans” kører vi 45min til Ollantaytambo, hvor vi skal med toget klokken syv, som kører til Aguas Calientes, som er byen under Machu Picchu. Men her i Ollantaytambo får vi en god aftensmad og et par øl for første gang, i tre dage. Det er der vidst flere som har savnet og jeg får mig da også et par stykker. Aftensmaden er suppe til forret, pasta hvidløg til hovedret og en tyk amerikansk pandekage til dessert. Øllene har dog mere fokus end maden og det bliver til højlydte grin og gode samtaler, på kryds og tværs. Ved ankomsten til togstationen og ved det ikoniske blå tog er der lidt stres på, da toget kører om ti minutter. Jeg er den eneste som skal ind i togvogn A af alle deltagerne og jeg føler mig mere malplaceret end jeg troede var muligt, på denne togtur. Jeg bliver klemt ind blandt asiatiske turister som er klædt i deres stiveste puds og her sidder jeg så. Lugtende, svedende i det samme tøj som for tre dage siden og har lige drukket to store øl. Jeg må ligne en vagabond og sikkert lugte som en. Jeg ved kasketten ikke er totalt sort længere, den er misfarvet på fronten fra sveden og jeg føler de konstant ser skævt til mig og smågriner. Pludseligt siger en stille stemme indeni mig, noget til mig selv. ”Fuck dem”. Jeg er på eventyr, hvor jeg har vandret tre dage op og ned af bjerge, sovet i telt og kæmpet for at nå hertil. Hvad har i egentligt? Sikkert boet på luksushotel og taget en taxa til stationen, for ikke at svede og nu skal i vel løftes op til Machu Picchu i en kongestol, så i ikke får beskidte laksko? Jeg er ligeglad med dem og så bryder jeg ud i et stort smil. Mit eventyr er sejere, end jeres.

Fantastisk udsigt fra restauranten.

Vi går direkte til hotellet og det er virkelig et godt trestjernet hotel. Jeg får et single værelse og det er stadig til morskab for de andre, at jeg er den konstante single, på turen. Men jeg kan kun nikke og sige at jeg lever det vilde single liv med eget telt og hotelværelse, der er bare ingen som vil på besøg hos mig. Det bryder vi alle ud i grin over, selv de ældre. Det første jeg gør efter at have smidt taskerne er at sætte mig på toilettet og bare være alene, på mit værelse. Vandet i bruseren er som sendt fra himlen og skyller et lag af sved, lugt og støv af kroppen, så det tydeligt at det ses i bunden, af bruseren.

Jeg har dog stadig så meget uro i kroppen, at jeg ikke kan falde til ro. Jeg går i den nærliggende kiosk og køber en flaske vand til i morgen og en pakke smøger til sammenlagt 50kr. Jeg ryger to hurtige smøger og bliver helt svimmel. Jeg går tilbage til værelset, smider alt tøjet og falder omkuld i sengen.

Andet fra samme kategori

Bornholms kyststi – Dag 7

Bornholms kyststi – Dag 7

Fra Hasle til Rønne     Morgen i snegletempo Da jeg åbner øjnene i soveposen og kigger mig omkring i shelteret, er det til min første morgen på turen, uden vækkeuret har været slået til. Jeg har kun omkring 9 km ind til Rønne og derfor er der på ingen måde...
Bornholms kyststi – Dag 6

Bornholms kyststi – Dag 6

Fra Opalsøen til Hasle     Hammershus borgruin i regn og blæst Da jeg slår øjnene op i hængekøjen, er jeg godt klatøjet. Jeg kom aldrig rigtigt til at føle mig tilpas i hængekøjen, så selvom jeg gik tidligt i seng, så fik jeg ikke sovet meget og den søvn jeg...
Bornholms kyststi – Dag 5

Bornholms kyststi – Dag 5

Fra Østerlars til Opalsøen     Morgenmad på Gudhjem røgeri Når jeg er på disse vandringer, så har jeg ikke selv sat en alarm på telefonen for at komme op, det sørger både naturen og mit indre vækkeur for. Jeg vågner stort set næsten altid omkring klokken syv...
Bornholms kyststi – Dag 4

Bornholms kyststi – Dag 4

Fra Svaneke til Østerlars     Høj på overnatning i telt Jeg slår øjnene op klokken halv syv og selvom teltet har kostet under en hund, så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg vågnede kort omkring tre tiden, men kun fordi jeg hørte regnen slå mod teltdugen....
Bornholms kyststi – Dag 3

Bornholms kyststi – Dag 3

Fra Snogebæk til Svaneke     Frisk vind i shelteret til solopgang Da jeg kvart over seks slår øjnene op, er det til lyden af den blafrende presenning som lukker det ene friske vindpust ind i shelteret efter det andet, alt imens solopgangen så småt, er ved at...
Bornholms kyststi – Dag 2

Bornholms kyststi – Dag 2

Fra Boderne til Snogebæk     Tidligt op og ud på stierne Klokken er omkring seks, da jeg slår øjnene op og åbner døren ud til shelterpladsen. Jeg ligger lidt i soveposen og drømmer om at man kunne fryse tiden og bare ligge her resten af dagen og nyde...
Bornholms kyststi – Dag 1

Bornholms kyststi – Dag 1

Fra Rønne til Boderne     Med offentlig transport til Køge Det er torsdag aften d. 23/7 2020, tasken er pakket med oppakning til en uges vandring på Bornholm og jeg er virkelig klar til at komme tilbage til solskinsøen, som jeg ikke har besøgt siden 7....
Overblik over Bornholms Kyststi

Overblik over Bornholms Kyststi

Grundlæggende om Kyststien Kyststien bliver ofte beskrevet som en 120 kms vandrerute, rundt om Bornholms kystlinje. Men en stor del af vandreruten går faktisk langs de gamle redningsstier, som blev grundlagt allerede tilbage i 1895, da folketinget vedtog Danmarks...
Gendarmstien – Dag 4

Gendarmstien – Dag 4

Fra Kollund skov til Padborg       Blikstille morgen i Flensborg Fjord Jeg faldt i søvn til synet af Flensborg Fjord og jeg vågner til samme fjord, i total blikstille tilstand. Det store skibsværft på Flensborg havn, er lyst op i morgensolens stråler og...
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Fra Gråsten til Kollund skov       Sovet som en sten, vækket af gravemaskine Her til morgen er der ingen som har sat alarm i shelteret, eller har planer om en tidlig start på vandringen. Fuglesang udenfor shelteret og solens stråler er normalt mit...
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Fra Kobbel skov til Gråsten       Solopgang, kaffe og stilhed! Jeg elsker at sove udenfor i naturen, men når det er første nat udenfor, så skal man altid lige finde sig til rette og med vandringen på de 37 km i går, så vidste jeg godt det ville blive en...
Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Fra Skovby til Kobbel skov     Mama sørger for morgenmad og transport til Skovby Som altid før et nyt eventyr, så sover jeg aldrig natten op til turen skal starte, så da vækkeuret ringer klokken 05:45, er det ikke ligefrem fordi jeg flyver ud af sengen. Men...
Gendarmstien

Gendarmstien

Overblik over gendarmstien       Efter at have vandret Gendarmstien fra Skovby til Padborg i juni 2020, kan jeg kun tilslutte mig koret om at dette er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Vælger du at gå fra Padborg til Skovby eller omvendt som jeg...
TelefériQo i Quito

TelefériQo i Quito

En overskyet fornøjelse       Masaya hostel til TelefériQo Jeg vågner ved alarmen går i gang omkring klokken ni og kravler derefter ned fra overkøjen, på den otte personers stuen på Masaya hostel, som jeg bor på. Jeg går ned i køkkenet og laver mig en...
Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Independiente del Valle mod Junior de Barranquilla

Tomt kæmpe stadion uden tag, i regnvejr       Opgave inden Estadio Olímpico Atahualpa Inden jeg kan tage til dagens fodboldkamp mellem Independiente del Valle (Ecuador) og Junior de Barranquilla (Colombia) i Copa Libertadores, har jeg en super vigtig...
L.D.U. Quito mod River Plate

L.D.U. Quito mod River Plate

Sendt hjem til Argentina, på røv og albuer     Fra hostel til La Casa Blanca Da jeg i morgen skal ud på ”Cuyabeno jungletur”, så går jeg på jagt efter solcreme og insektspray, i de nærliggende supermarkeder. Da jeg har fået styr på hvad jeg vil lade blive på...
Independiente del Valle mod Olmedo

Independiente del Valle mod Olmedo

Choknederlag på Estadio de Ruminahui     Fra hostel til stadion Jeg forlader hostellet Masaya, som ligger i den gamle bydel i Quito. På hostellet har receptionisten fortalt mig at der gerne skulle køre en bus fra ”Estación Playón de La Marín”, som er en...
Cuyabeno junglen – Dag 5

Cuyabeno junglen – Dag 5

Nu tilbage mod Quito     Morgentur i kanoen Vækkeuret ringer tidligt i dag, faktisk helt bestemt klokken 5:00. Edwin har besluttet at vi skal på en tur op af floden klokken 6:00 i kano, for at se om vi kan få øje på nogle morgentrætte dyr. På mit tidligere...
Cuyabeno junglen – Dag 4

Cuyabeno junglen – Dag 4

En utrolig dagstur i junglen     Drømmene Vækkeuret hiver mig ud af drømmeland, klokken syv. Jeg har nogle drømme for tiden, som føles rigtig virkelige. Den seneste tid har de handlet meget om fremtiden, for mig. Jeg drømmer for tiden om en campervan, om at...
Cuyabeno junglen – Dag 3

Cuyabeno junglen – Dag 3

Piratfiskeri og badning i samme flod     Piratfiskeri Alarmen ringer som planlagt klokken 7:00 og jeg ligger bare en halv time under myggenettet og vågner stille og roligt. Lidt i otte går jeg hen til restauranten, hvor der er morgenmad. I dag får vi tre...
Cuyabeno jungletur – Dag 2

Cuyabeno jungletur – Dag 2

Regn i regnskoven     Morgenmad og morgentur i junglen Jeg har sovet som en sten, da jeg endelig kunne falde i søvn. Vækkeuret ringer klokken 7:00 og bagefter ligger jeg bare i fosterstilling, under myggenettet og slapper af, indtil jeg bliver nød til at stå...
Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Cuyabeno jungletur – Rejsen til junglen og dag 1

Her skal jeg sgu da ikke bo?!     På gensyn Quito Jeg vågner ved alarmen går i gang, klokken kvart i otte. Næsten alle mine ting er pakket ned i rygsækken og jeg skal i dag tjekke ud fra Masaya hostel i Quito, for at tage på min første rigtige jungletur...
Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Mitad del Mundo – Ækvators nulpunkt

Ækvators nulpunkt     Ciudad Mitad del Mundo Små 30 km fra centrum i Quito, hovedstaden i Ecuador, (Ecuador oversat fra spansk til engelsk er equator, som igen oversat til dansk fra engelsk betyder ækvator) ligger San Antonio de Pichincha. Byen bliver hvert...
Vandretur i Cajas National Park

Vandretur i Cajas National Park

Fra kontor dag til vandretur     Fra kontor dag til vandretur Her på hostellet ”Mallki Hostel” i Cuenca, havde jeg faktisk planlagt en dag på kontoret i dag. Når jeg siger på kontoret, så mener jeg faktisk bare min seng, eller en sofa i opholdsstuen, hvor...
Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Club Sport Emelec mod Guayaquil City FC

Estadio George Capwell   Anskaffelse af kampbillet Noget af det første jeg altid gør, når jeg kommer til et nyt land eller by, under mine rejser, er at tjekke min groundhopper app på telefonen, som hedder ”Futbology”. Her kan jeg få en idé om hvilke fodboldhold...
Deportivo Municipal mod UTC

Deportivo Municipal mod UTC

Estadio Universidad San Marcos   Tilbage til hostel, pool og en øl Efter fodboldkampen tidligere i dag, som var ”Club Sporting Cristal der spillede mod Cusco FC”, tog jeg en Uber tilbage til hostellet klokken 12:55, til 17 soles (34 kr). Jeg går direkte ind på...
Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Club Sporting Cristal mod Cusco FC

Estadio Alberto Gallardo   Op og afsted! Efter jeg kom hjem fra kampen ”Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” i går aftes, så skulle det da fejres at jeg nu havde set min første fodboldkamp, her i Sydamerika. Det blev så til en god håndfuld øl på...
Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Laguna Paron – Klart den bumlende bustur værd!

Alene afsted til Laguna Paron Ana tog afsted med bussen i går, så nu er jeg igen alene med min rygsæk. Det er utrolig dejligt med selskab undervejs på rejsen, men lige netop på denne her rejse, vil jeg gerne rejse solo og ikke være afhængig af andres rejsemål, eller...
Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

Laguna 69 – På lagune tur i regnvejr

På lagune tur i regnvejr   Morgenstund har guld i mund Vækkeuret ringer klokken fire og jeg begår den fejl som jeg heldigvis meget sjældent gør når jeg skal på en tur, jeg slår nemlig alarmen fra og falder i søvn igen. Ana vækker mig ti minutter efter, da hendes...
Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Pastoruri Glacier – Min første gletsjer

Ana og jeg sidder klar i receptionen lidt i ni, da det er vores afhentningstidspunkt. Vi har booket turen til Pastoruri gletsjeren igennem hostellet og dermed fået lidt rabat. Ulempen er at man ikke helt kan vide sig sikker på, hvilket selskab man kommer med. Turen...
Første fodboldkamp i Sydamerika!

Første fodboldkamp i Sydamerika!

“Universitario de Deportes mod Sport Huancayo” Allerede den 5. februar forsøgte jeg at komme ind på Estadio Monumental ”U”, i Lima, Peru. Universitario de Deportes fra Peru, skal møde Cerro Porteno fra Paraguay, i Copa Libertadores kvalifikationen. Jeg...
Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Rainbow Mountain – I regn, slud og sne

Vækkeuret ringer klokken 2.30 og jeg har fået af vide at jeg kan blive hentet i receptionen på Wild Rover, fra klokken 3.00. Allerede 10 minutter efter vækkeuret har ringet, har jeg fået vand i hovedet, børstet tænder og lidt duft under armene. Jeg tjekker det hele...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 4 – 28. Januar.

Jeg har sovet som en sten og er ikke helt frisk på at stå op, da vækkeuret ringer 3.35 på Inti Punku hotellet, så jeg snuser videre to gange. Men der intet at gøre, dette er den store dag på turen og jeg kan sove, når jeg forhåbentligt bliver en gammel berejst mand....
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 3 – 27. Januar

Klokken fem bliver jeg vækket af Max, som serverer varm coca te i teltet. Der bliver rusket lidt i teltdugen og Max siger ”Hello! Good morning Kristian, how are you? I’m having coca ready”. Men inden jeg kan nyde min coca te, har jeg lige et hængeparti fra natten, der...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 2 – 26 . Januar

Der bliver rusket i teltet og Max står klar udenfor med varm coca te, man kan nyde i soveposen, inden man står op. Klokken er fire og efter små tre kvarter bliver der serveret morgenmad i den lille hytte, som ligger op af teltene. Der bliver hurtigt den stemning...
Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Lares Trek til Machu Picchu – Dag 1 – 25. Januar

Jeg har sat vækkeuret til 3.30 og jeg føler en spænding, i hele kroppen. Har jeg nu husket det hele og pakket alt korrekt ned? Jeg når at pakke det hele ned og ud flere gange, inden jeg bliver hentet klokken ti minutter over fem. En mand efterspørger mit navn i døren...
Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Lares Trek til Machu Picchu – Fire dage, tre overnatninger

Briefing aftenen før afgang Overordnede information: Fra og til: Cusco → Lares Trek → Machu Picchu → Cusco. Type tur: Vandring, kulturel. Sværhedsgrad: +Middel, det kræver noget tilvænning med det lette luftlag og visse steder går det stejlt opad. Sæson: Lares Trek er...
Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Cerro Manquehue, Santiago dalens top!

Hovedstaden i Chile er Santiago som ligger i en dal, med bjerge omkring sig. Bliver det travle by liv for meget, så er det guld værd at komme ud og mærke naturen, stilheden og den ”friske” luft. Efter over en uge i Santiago, har jeg endnu ikke set noget regn eller...
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.